onsdag den 29. maj 2013

Kære læser, hvor er du?

Jeg synes jeg har mistet følingen med blog universet.
Jeg synes det er megasvært at navigere rundt i de forskellige medier som findes: Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, Pinterest osv.
Jeg vil gerne være med hvor det sner, men det virker til at sne mange steder! Jeg vil gerne være med der, hvor der er størst inspiration at hente og hvor man selv kan inspirere. Jeg synes at bloguniverset har været fantastisk på den front. Men jeg hører også at andre medier giver blogs baghjul.
Men der er også efterhånden så meget støj, at jeg ikke orker blogrundturen. Mon ikke der er mange som har det på samme måde?

Og med støj så mener jeg alle de irrelevante sponsorindlæg. Uanset hvor umage bloggeren gør sig med at skrive det så personligt som muligt, så relevant for bloggen som muligt, så fungerer det bare ikke. At blive betalt for at ytre sin ærlige mening om et produkt er (selv)bedrag. Og det er som læser, ulideligt at læse ene blog efter den anden, hvor der står at man virkelig mener det man skriver, at det er helt vildt ærligt. Også selv om man bliver honoreret for det. Det er fint nok at bilde sig selv ind at det er ærligt. Jeg gider bare ikke at læse om det igen og igen. Og jeg tror bestemt ikke mere på det, fordi jeg læser det 100 gange. Tværtimod.

Jeg ville elske at læse et sponsoreret indlæg der for alvor er ærligt:
"Vi har i vores familie været så svineheldige at "teste" sko. Det er sko,  hvor der er både en til venstre og en til højre fod. Det holder! Jeg er også blevet en lille smule gladere faktisk. Gratis sko til mig, betyder nemlig mere slik til mig!"

"Jeg har fået lov at teste sko! Yes sir. (Som om mig og mine læsere ikke ved hvordan sådan nogle bruges. Fnis.) Jeg ved ikke helt om jeg skal føle mig beæret eller fornærmet. Jeg vælger bare at være beæret. For jeg elsker gratis. Det betyder nemlig at jeg kan drikke min kaffe på Baresso, istedet for fra den grimme grimme kaffemaskine jeg fik i sidste måned."

Tilbage til emnet. Har bloggere gravet egen grav, så læserne nu finder andre græsgange uden samme mængde af støj? Står deres blog tilbage som det sted, hvor de placerer lorten (reklame i forklædning) og så findes inspirationen bare et andet sted?

Jeg savner de kreative, entreprenante, farverige, æstetiske, opfindsomme, smukke bloggere. Kom tilbage, eller fortæl mig hvor du gemmer dig!

Øjebliksbillede fra arbejdsbordet

mandag den 27. maj 2013

Vikle smykker

Her er en meget billig måde at lave egne smykker på.

Du skal bruge:
tom taperulle eller skære en slice af et paprør
strimler af kork
enkelttrådet merciseret hækle/broderigarn
limstift
kæde
eventuelt ekstra perler

Armbåndet var lidt tidskrævende men vedhængende var rigtig hurtige at lave. Man kan nøjes med et enkelt vedhæng eller have flere på som en statement halskæde.

PS. Billedet her er taget i vores nye softbox/lystelt med min telefon :-)





lørdag den 25. maj 2013

Sidste chance i dag

I dag lørdag, er sidste chance for at få fingre i mine lækkerier fra shoppen til halv pris på ordrer over 500 kr. Dvs hvis du lægger ting i indkøbskurven for 500 kr (før moms) skal du kun betale 250 kr.

Husk at indtaste coupon code: may50500
Jeg kan ikke rette det manuelt efterfølgende, så derfor er det vigtigt at du selv lige ser efter med om rabatten er trukket og du har indtastet det, det rigtige sted under check-out.




fredag den 24. maj 2013

I, the DIY´er

Der sker simpelthen så mange ting for mig og Pattern Like, så det er helt umuligt at følge med og formidle videre.

Der sker små ting og store ting.

Denne uge er jeg blevet faster til endnu en lille dreng der bor i Tokyo (min bror er japansk gift). Han har været længe ventet og må siges at være et mirakel.

Derudover har jeg været til møde med mulig samarbejdspartner/arbejdsgiver. Hvis det bliver til noget,så bliver det et match in heaven og en stor STOR drøm går i opfyldelse. Der er bare mange overvejelser i det, da jeg ikke kan være både her og der. Så hvad er det lige som vejer tungest?

Så er der blevet eksperimenteret med nye produkter.

Vi har kastet os over et større website/blog/shop projekt. Fuck, siger jeg bare. Jeg troede at det var da bare noget man lige gjorde. Man er vel DIY´er?

Alting er lowbudget fordi vi lissom ikke tjener helt nok. Til tider trælst, men det er også noget af det som gør at man må nytænke lidt.

Som feks da vi fandt ud af at vi vil have et lystelt eller hvad det hedder, så man kan tage produktbilleder uden skygger. Så jeg fandt en DIY og satte praktikanten i gang med at bygge, ud af en papkasse, gaffatape og hvidt lagen. Min mor havde tilfældigvis en dagslyslampe og så var kørende.

Hav en dejlig dejlig weekend!
Statement armbånd in progress. Lavet af tom taperulle omviklet aida garn i pasteller og noget neonsnor fra byggemarked.

Mødelokalet transformeret om til photostudio

Papkassestudio





fredag den 17. maj 2013

Hvis du tror jeg nyder det gode vejr, kan du godt tro om :-)

Det er nemlig travlhed i min virksomhed!

I denne uge har min praktikant været udlånt til en photoopgave i 3 dage. Han er svær at undvære efterhånden. :-)

Derudover kunne jeg se at der måske ville komme til at mangle likvider senere på måneden, til alle de skibe jeg har sat i søen. Jeg har planer om/er i gang med, at lave en webshop med egne kreationer samt blog under eget domæne. Det kan vel ikke være så svært? Eller dyrt? Jo, lidt.

Derfor startede jeg lige et udsalg i ETSY shoppen, hvor man sparer 50% på køb over 500 kr. Japanerne er gået shopping frenzy og jeg måtte tilkalde assistance til at hjælpe med at pakke ordrer. Jeg elsker mine japanske kunder og jeg får flere og flere af dem. Jeg synes det er vildt sejt, specielt fordi jeg selv er lidt japanofil; eller hvad det hedder, hvis man er vild med alt japansk?

De næste par uger bliver meget meget spændende, da jeg får besøg af radioen, som vil lave et interview med mig.
Jeg skal desuden til møde med mulig samarbejdspartner og det ser jeg rigtig meget frem til, hvad det kan munde ud i.

Random pic, da jeg ikke rigtig har haft tid til blogging og billeder :-)

søndag den 12. maj 2013

Jeg er det største legebarn

Jeg leger med æsker. Jo flere jo bedre! Så kan de sættes sammen til nye mønstre, og det er jo det bedste i verden for en mønsterdesigner som jeg! :-)


Arbejdsbordskaos

Men smuk kaos!


Lækre detaljer! Korkbund indvendig og neondetalje

lørdag den 11. maj 2013

Udsalg

Jeg holder udsalg de næste 14 dage, hvor du kan spare 50% på køb over 500 kr.
Dvs hvis du lægger ting i indkøbskurven for 500 kr (før moms) skal du kun betale 250 kr.

Rabatten gælder ALLE items i Pattern Likes Etsy shop. Så det er nu du skal slå til, hvis der er noget du har gået og sukket efter. :-)


Spændende nyt!

Der er en masse spændende ting på bedding for mig for tiden. Jeg har lyst til at forny mig og være mindre kompliceret.
Hvordan og hvorledes det kommer til at ende ud ved jeg ikke helt endnu. Men jo mere jeg siger højt, hvad jeg gerne vil, jo tættere kommer jeg på det.

Her er et par billeder af nogle æsker vi har lavet. De er visuelt superlækre i farvevalg og mønster. Afhængigt af hvordan man vender låget, skifter den udtryk. Hvis man stabler dem, kan man lege endnu mere og danne egne mønstre og farvesammensætninger. Det er så simpelt, men ufattelig effektfuldt!







tirsdag den 7. maj 2013

Mine halskæder forhandles nu hos Trine K!

Jeg har fået produceret nogle superdelikate halskæder, som kan købes hos Trine K i Vejle. Trine K er den absolut mest funky butik i byen! Trine K har altid tøj, sko og accessories fra de mest aktuelle danske mærker i alle prisklasser. Der er desuden spændende vintage kjoler, anderledes smykker og boligtilbehør. 

Mine halskæder er lavet af håndmalede og lakerede træperler, korkperler på en kobberfarvet lædersnor. De koster 300 kr og kan indtil videre kun købes hos Trine K.




lørdag den 4. maj 2013

Dip dye DIY (med sprittusch!)

Som du måske har bemærket er der ret meget dip dye i modebilledet lige nu!

Her kommer den nemmeste, billigste og mest tilgængelige metode til at du selv kan lave dip dye effekt på tøj.

Du skal bruge:
Spritbaseret tusch
Sprit
Sugerør eller pipette hvis man har det
Plastikbakke

Gryde, dørslag, låg og viskestykke

1. Tegn streger på tøjet. Jo tættere streger jo mere koncentreret farve.
2. Brug sugerøret/pipetten til at dryppe sprit på tøjet. Det får farverne til at flyde ud. Husk plastikbakken under!
3. Hæng tøjet udenfor til spritten er fordampet
4. Lav et dampbad: gryde med vand og et dørslag. Vandet skal ikke nå op over dørslaget. Pak det farvede tøj ind i et viskestykke, ned i dørslaget, låget på og giv det 10 minutter til at lade farven blive fikseret i tøjet.

4. Alternativ til dampbad er strygning. På min uddannelse brugte vi damp til fiksering og jeg har læst at strygning kan give et mere ujævn resultat.

Herefter skal tøjet bare vaskes almindeligt i vaskemaskinen.









onsdag den 1. maj 2013

DIY: Et mussel malet projekt på 7 minutter


Nu har jeg lavet en video, hvor jeg viser hvordan man dekorerer en træperle med mønster a la musselmalet.
Det tager ca. 7 minutter og jeg elsker sådanne små projekter! Det er noget man lige kan ordne mens man venter på bussen eller pastaen koger.


PS: Jeg vil rigtig gerne have feedback på videoen. Om man kan høre og forstå hvad jeg siger. Om det giver mening osv.