tirsdag den 29. januar 2013

Så er de her endelig!

Jeg har gennem det sidste års tid fået mega mange forespørgsler på papir og tapet i mindre størrelser. Og endelig har jeg fået gjort noget ved det! Det er jo et kæmpe arbejde at få den skåret til, strøget, fotograferet og pakket.
Du finder dem naturlich på min Etsy shop.



søndag den 27. januar 2013

Taknemmelighed og en ny begyndelse

En æra i mit liv er så småt slut. Mange år hvor sygdom har fyldt alt for meget. År hvor jeg har følt at der ikke var plads til sådan en som mig i vores samfund. Hvor jeg har følt at ingen kunne rumme mig. Ikke engang mig selv.
Men et sted har der været plads til mig. Og det har været i Fontænehuset. Et ikke-kommunalt sted for mennesker med psykiske problemstillinger der gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet. Indstillingen er at alle kan bidrage med noget. Her kan man komme og arbejde frivilligt og måske opbygge noget arbejdsevne. Det er sket for mig.
Jeg har ikke skrevet om det før, da jeg har været bange for at blive sat i bås med psykisk syge. Jeg har en kronisk stresslidelse og det er noget andet. Symptomer og begrænsninger på stress/psykisk sygdom og  har dog mange ligheder.

Før jeg startede min gang i Fontænehuset har jeg ikke rigtig kendt til personer med psykiske lidelser. Og jeg havde som så mange har, en masse fordomme. De er i den grad blevet gjort til skamme! Jeg har følt mig enestående godt tilpas her. Endvidere har jeg oplevet at de er som alle andre. De har bare en lille "overbygning" i hjernen. For nogle giver det sig udtryk i helt særlige egenskaber. Jeg har især bidt mærke i de kreative/kunstneriske egenskaber.

Fontænehuset har på mange måder været min redning fra at gå til. Det har givet mig troen på at jeg kan noget. Ikke mindst hvis man supplerer hinanden. Så kan man meget mere end man aner.

Nu er jeg kommet videre. Nu har jeg skabt mig min egen arbejdsplads. Men jeg slipper aldrig Fontænehusets filosofi om at vi alle kan byde ind med noget.

Billedet herunder er den sidste opgave jeg lavede i Fontænehuset. Det var i skøn forening med nogle af de andre medlemmer i huset, der har lidt flere kræfter end mig. Det fine ved det er, at det er en arbejdsopgave lavet af en flok med massive begrænsninger. Men sammen kan de godt noget. Det er ikke særlig effektivt og kan ikke konkurrere med en person der har sin fulde arbejdsevne. Men fuck det. Det er bare rart at kunne bruges til noget.

lørdag den 26. januar 2013

På besøg hos heksen

Altså ikke en rigtig en, men i garnbutikken "Garnheksen" i Vejle.
Det er omtrent den hyggeligste butik i byen. Jeg kan overhovedet ikke strikke, men jeg kan alligevel ikke holde mig væk. :-)
Butikken ligger i de historiske bygninger Den Smidtske Gaard i Vejles gågade. Lokalerne oser af stemning og butikken er indrettet med mange herlige gamle møbler. Det passer bare så godt ind i disse lokaler!
Der er massevis af garn og strikprøver. Der er ingen tvivl om at indehaveren har fingeren på pulsen hvad angår det som rører sig i ude i garnland.
Jeg havde mit Dinabarn med derinde og hun nyder også at ose rundt og se på garn. Det gør min søn Sigurd i øvrigt også. Det må være den hyggelige stemning, hvor alle føler sig velkomne!

Her er lidt billeder fra mit seneste besøg:





Smukkeste lilla/pink sjal


For vildt et sjal!


Blød og nuttet edderkop i loftet


Uimodståelige filtede futter




Heksekost og neonblomster i skøn forening lokker fra gågaden


Dinabarnet poserer i en tørklæde strikprøve






Mælkefibergarn, det er BARE blødt


Jeg bliver gang på draget af det pink og lilla


Hæklerier






strømpegarn

fredag den 25. januar 2013

Hvis min assistent skulle bestemme..

...Hvad mine kunder skal købe, så er det altså blå og lilla!
Hylden med disse stoffer er proppet til bristepunktet. Så hermed en opfordring til at tage et kig forbi min butik og tjekke den blå og lilla kategori ud. Der er meget godt!


torsdag den 24. januar 2013

Ugens udfordring

Denne uges store projekt var at tømme alle reoler og få dem skruet fast til væggen. Efter at de var blevet belæsset med alle stoffer og tapeter var der nemlig overhængende fare for at de ville kunne vælte.
Så der skulle ligesom startes forfra!

Men med søde og stærke hjælpere så blev det fikset. Og jeg nød at se rullerne spredt ud over kontorfællesskabets mødelokale:










søndag den 20. januar 2013

Fortællinger fra firserne

Tekstiler fra min barndom. Barbie stoffet er ren nostalgi. Jeg havde flere af de afbillede dukker og jeg havde også huset. Huset fik jeg i julegave og er den største gave og en af de erindringer som står stærkest fra dengang. Juleferie som blev brugt på at lege med barbie, lege med barbie og så lige at lege med barbie.

Det andet stof fortæller en hel del om hvordan modetegninger så ud og hvordan silhuetten så ud dengang. Noget med at ligne en trekant. Brede skuldre og bukser der går ind ved anklerne.



lørdag den 19. januar 2013

Folksy og farveopdeling

Jeg har opdateret min butik og inddelt stofferne i kategori efter farver. Jeg har desuden en kategori der hedder "folksy". Det er stoffer i klare farver, med tern og grafiske motiver/blomster. De er især populære hos mine kunder fra England og Japan.
Faktisk så populært, at efter at jeg opdaterede kategorien i går, har Japan været på spil i nat og rippet kategorien. :-)






mandag den 14. januar 2013

Kom med indenfor!

Her kommer en lille video fra mit arbejde. Jeg hygger mig altså i de nye omgivelser! :-)


fredag den 11. januar 2013

Trolddom og sygdom samt butiksupdate #2

Så er der kommet lidt nyt på min Etsybutik igen.


Det har været sådan en fornøjelse at gå på arbejde, sådan rigtigt. Fornøjelsen varede i 2 dage og så blev vi ramt af sygdom i hjemmet. Min datter som ellers sjældent er syg har kastet op de sidste nætter. Hvorfor kommer den slags altid om natten? Ingen tvivl om at opkast er stærkt ubehageligt. Midt i et puke råbte det søde menneske: "Du skal skaffe en læge!"

Vi har set Harry Potter for første gang (well ikke min første gang), og hold nu op det går rent ind hos Dinabarnet. En af morgenerne da jeg stod op, lå der er kost i sofaen. Jeg spørger meget undrende om hun har fejet da hun stod op.
Næh, hun har prøvet at flyve. Men hun kunne ikke.

Et helt uspoleret barnligt sind. Jeg elsker det!

tirsdag den 8. januar 2013

Butiksupdate #1

Jeg har gang i den helt store update af mit lager efter min flytning.
Nu har jeg  fået fotograferet alle pudebetræk og lagt på shoppen. Der er mange af de rigtig populære prints lige nu, så skynd dig at kigge forbi!




søndag den 6. januar 2013

Guldlok og de 3 små bjørne

Et af mine yndlingseventyr som barn. Tja, måske stadigvæk. :-)

Her som tapet med huleagtig dybde og skønne farve. Stolen med hjertet på ryglænet er jeg ret pjattet med. Jeg har selv 2 af de stole og ville ønske jeg havde flere af dem.

Tapetet kan købes i ETSY shoppen som lige nu bliver heftigt opdateret med alt det nye i mit treasury.






torsdag den 3. januar 2013

Mors arbejde og et sort/hvid/pink tema

Nytårsaften blev fejret med mine trofaste væbnere.
De er begge meget optaget af det vi nu kan kalde mors arbejde. Det gør mig rigtig glad over at de også er med på projektet. De har fået en hylde med spil, så det også er hyggeligt for dem at komme med derop. De er nu mere interesserede i at hjælpe med at pakke ud og sortere. Det går nok snart over. :-)
Jeg har fået et skilt op udenfor mit kontor, så det er endnu mere virkeligt.

Nytårsbørn


Nytårshår


Ungerne med på arbejde, tapetruller i baggrunden


Dørskilt


Her bor Pattern like


Et af de nyeste tapeter