onsdag den 3. april 2013

Forvirring i mit hoved

Tak for den store interesse for min tapet give away!
Jeg er selv helt væk i dem og har reserveret en pakke til mig selv og har planer om hvad de kan bruges til.

Hvad jeg til gengæld ikke har, er tid og overskud til at gøre så meget ved mine kreative planer. Efter at jeg har været i avisen har jeg fået så mange henvendelser. Fra folk der gerne vil hjælpe til i virksomheden, folk der søger arbejde, sælgere og interessenter som gerne vil høre mine erfaringer og synspunkter.

Det er jo bekræftende, men det er også hårdt. For mine ressourcer er stærkt begrænsede.

Lige nu bevæger jeg mig på grænsen kan jeg mærke. Mit projekt om at Pattern Like skal være en designvirksomhed der tilbyder arbejde til folk med nedsat arbejdsevne er jo i virkeligheden fuldstændig sindssyg... Ikke desto mindre så synes jeg det giver så meget mening at jeg ikke kan lade være.
Men det med at være syg/handicappet og så have egen virksomhed er op ad bakke! Hvis jeg var ansat, så ville der være forskellige støttemuligheder. Feks tilskud til løn og ergonomi. Men som selvstændig er der ikke samme muligheder. Jeg klager dog ikke. Jeg vil ikke bytte for noget.
Hvis jeg havde min fulde arbejdsevne så tror jeg godt det kunne være muligt at leve af et selvstændigt virke. Og det kan godt gøre lidt ondt i hjertet, at det så lige skulle være mig som blev udvalgt til at leve i skyggen.
For jeg vil det jo så gerne! Som det er nu så alle de timer jeg arbejder i min virksomhed, de dækker omkostningerne. Om jeg arbejder 10 eller 37 timer, så er omkostningerne det samme. En reol, en husleje, en bogholder. Alt koster det samme om jeg er der 10 eller 37 timer.
Så min begrænsede arbejdsevne kan akkurat dække de faste udgifter. Så hvis jeg dog bare kunne være rask og arbejde mere, så kunne jeg jo begynde at udbetale løn til mig selv. Jeg synes faktisk jeg fortjener det. Dog er penge på ingen måde en drivkraft for mig. Jo mere man ejer, des større er bekymringerne.

Da jeg var allermest fattig enlig mor på su, da fandt jeg det meste af mit indbo på storskrald og børnetøj var noget jeg fik forærende. Nederen, ville mange nok tænke. Men for mig var det faktisk en lettelse! Jeg brugte ikke 2 sekunder på at bekymre mig om tingene skulle gå i stykker eller om der skulle komme pletter på tøjet. Så var det jo ikke værre end at jeg kunne sætte det tilbage på storskrald! :-D

Jeg drømmer dog om at få sådan en helt normalagtig tilværelse, hvor der kunne blive mulighed for ferie med mine børn. Egentlig er det jo et temmelig beskedent ønske. Men for mig er det stort! Jeg har ikke tidligere haft kræfter og økonomi til at holde ferie med mine børn. De har været af sted med andre end mig. Jeg har simpelthen været for syg til at det var muligt. Nu er jeg begyndt at tro på at jeg kræfter til at tage på ferie. Nu mangler jeg bare økonomien.

Derfor er jeg også i vildrede over de henvendelser jeg har fået. Flere vil gerne høre mig fortælle om min historie. Fordi de synes jeg er så inspirerende. Der er bare den lille hage, at ingen tilbyder mig noget til gengæld. Og jeg kan ikke være en inspirerende succeshistorie, hvis jeg skal bruge tiden på at dele gratis ud af mig selv. Så har jeg jo ikke tid til at bygge videre på succeshistorien.

På den anden side så er omtale jo også godt for forretningen. Så what to do?

(Og nej billedet passer slet ikke til indlægget! Men det var faktisk det billede jeg ville blogge om. Tankerne og ordene sprang bare i en helt anden retning.)

7 kommentarer:

  1. Hej Junette
    Jeg har fulgt dig og din dejlige kreative blog længe, deler din interesse for farver, mønster osv...
    Kan godt forstå at du er lidt i vildrede lige nu, har syntes du er super sej, og starte egen virksomhed med dine helbredsmæssige problemer. Jeg har selv fået konstateret fibromyalgi og Svær BDS. Så jeg har tit undret mig, og været lidt misundelig over det du kan, det er virkeligt flot!! Og det du skriver nu, med at hvis du var ansat kunne du få støtte og hjælp, det er jo helt korrekt, jeg har selv fleksjob, og er meget glad for det, har ikke et stort ansvar eller noget, da det forværrer min sygdom. Og der tænker jeg på dig, du står jo med hele ansvaret, og alle bekymringer derom, hvis nu nogle af alle de velmenende mennesker der har henvendt sig til dig, virkelig ville hjælpe, kunne der måske være nogle til at hjælpe i den retning.. Du skal i hvert tilfælde passe på dig selv, at du ikke kommer til at gi' hele dig selv væk, så er der jo ikke mere Patternlike! Vil håbe du kan finde en løsning, hvor du kan leve og arbejde med det du brænder for. Og jeg håber også at der kan blive plads til at du og dine børn, kan komme på ferie, det har du så meget fortjent!!
    Mange tanker fra mig
    Alice Winther
    (Jeg skriver under anonym, da jeg ikke har en blog..men jeg har reklameret for dig på Instagram)

    SvarSlet
  2. Jeg kender en som er fleksjobber i sin egen virksomhed... men jeg tror så nok at hun havde virksomheden først og blev fleksjobber (altså syg) efterfølgende. Men hun får altså tilskud til sig selv....

    SvarSlet
  3. Ja, synes også du er meget sej.
    Det er dejligt med al den henvendelse. Men kan også forstå at det er frustrerende at du ikke kan varetage det hele. Så må du prioritere og eller sige at du vil se på hele, men at det kommer i det tempo du kan klare og håbe på folks tålmodighed.
    Pøj pøj med det :-)

    SvarSlet
  4. Den er svær...

    Men det vigtigste er at DU har det godt... Så må tingene bare komme i det tempo som du kan arbejde i (og det er meget lettere sagt end gjort - I know)

    Men du er en supersej kvinde - Lige meget hvad!!

    SvarSlet
  5. Kære Junette
    Jeg følger dig med glæde -og jeg lever selv et liv i "skyggen" og havde jeg boet tættere på dig, var jeg en af dem der stod i køen og søgte job hos dig lige nu:)
    Mht. omtalen så er mit råd...den skal nok komme...du har et helt unikt produkt. Med det mener jeg at du ikke skal "sælge" dig/Pattern Like for lidt eller ingenting. Jeg har været med på sidelinien hos en veninde, som også er startet selvstændigt og med et helt unikt produkt...der var/er også MANGE der gerne vil bruge hendes råd, høre hendes historie mm...og i starten bliver man smigret(det ville jeg sgu også blive)og siger ja til en masse for omtalen...men for at være firkantet, så giver det ingen penge i kassen. Du bliver nødt til at være hård og virkeligt sortere i de tilbud du får...og hele tiden spørge: Hvad får JEG ud af det? Og hvis det er meget lidt eller intet, så må man sige nej....her ved jeg godt at alt ikke skal gøres op i penge, men der er jo forskel på at få en repotage i et stort medie eller dele ud af sin erfaring til et foredrag...også selvom det måske kunne være super hyggeligt at lave foredraget...håber det giver mening;)?
    Når det så er sagt, så vil jeg bare sige GODT GÅET -du er sgu sej:)
    Mvh Pernille
    pemilla@hotmail.com

    SvarSlet
  6. det er så sejt det du laver og jeg er lidt misundlig ville ønske jeg kunne gøre det sammen :)

    jeg går jo hjemme på en FP ... men har intet overskud ....

    og jeg forstår godt dine tanker :)

    SvarSlet
  7. Det er ikke let, selvom jeg er fuldt funktionsdygtig, syntes jeg også at det bliver for meget når alle hiver i en og vil have noget, men jeg tror man må lære at lytte til sig selv og sige fra, for ellers går det galt!

    SvarSlet