mandag den 25. marts 2013

Sløret løftes. Vil du være med?

Nå, nu vil jeg ikke holde jer hen længere!

Nu giver jeg alle muligheden for at blive en medspiller i det socialøkonomiske projekt: Pattern Like.

Jeg har oprettet et crowdfunding projekt. Der er nok rigtig mange som ikke aner hvad dette er. Det kan oversættes med netværksfinansiering. Istedet for at søge statslige og kommunale midler, som kan være en længerevarende affære, så tager man sagen i egen hånd og søger støtte i eget netværk.

Det fine ved crowdfunding er at man bliver belønnet for sin donation.

Jeg har jo selv meget store planer: Nemlig at bane vejen tilbage til arbejde for førtidspensionister, som måske ikke selv tør tro på deres evner. Det er en win situation for vores samfund, at få inkluderet dem der er udenfor. Og det er en win situation for den enkelte at få følelsen af at bidrage med det man kan.
Hvis du er ny her på bloggen og ikke har fulgt med i min historie, så kan du læse mere om projekt Pattern Like.

Men at overbevise folk om at de skal bidrage økonomisk til et projekt, for at gavne et overordnet og langsigtet mål, er nok ligeså let som at overbevise liberale om at det er godt at betale mere i skat.
Derfor bliver du belønnet, hvis du støtter.
Der er heller ingen risiko, hvis projektet ikke bliver til noget. Så får du nemlig dine penge retur.

Hvis du har lyst til at være medspiller ville det være så cool! Enten ved donation eller ved at sprede budskabet.



3 kommentarer:

  1. Sikke et fedt projekt, jeg håber du får succes med det, hvilket jeg er sikker på du gør. Det er super sejt.

    SvarSlet
  2. Hatten af for dig og dit fantastiske projekt!!! Hvor er det inspirerende at læse! Håber du får kæmpe success med det!!!
    Kram Anne / Mannemor.blogspot.dk

    SvarSlet