lørdag den 2. februar 2013

Neon macrame

Jeg har genoptaget at lave armbånd igen. Armbånd er mit yndlingssmykke. Jeg er ikke særlig god til hverken fingerringe eller øreringe, da jeg synes de er til gene. Halskæder får man kun glæde af at se på når man ser sig i spejlet.
Men armbånd kan man nyde at se på hele tiden!

Dette armbånd er knyttet i neonpink snor med random perler. Den midterste keramikperle er en "made by prisoners" perle. Et projekt hvor indsatte bl.a. producerer perler og hvor overskuddet går til at forbedre familierum i fængslet. Det giver så god mening at udsatte mennesker får lov at gøre en positiv forskel. Det vil jeg gerne gå med om mit håndled.


2 kommentarer:

  1. Rigtig fint, er også selv vild med at lave de her knyttede armbånd, hvor man jo kan putte mange forskellige fine perler på.

    SvarSlet