søndag den 27. januar 2013

Taknemmelighed og en ny begyndelse

En æra i mit liv er så småt slut. Mange år hvor sygdom har fyldt alt for meget. År hvor jeg har følt at der ikke var plads til sådan en som mig i vores samfund. Hvor jeg har følt at ingen kunne rumme mig. Ikke engang mig selv.
Men et sted har der været plads til mig. Og det har været i Fontænehuset. Et ikke-kommunalt sted for mennesker med psykiske problemstillinger der gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet. Indstillingen er at alle kan bidrage med noget. Her kan man komme og arbejde frivilligt og måske opbygge noget arbejdsevne. Det er sket for mig.
Jeg har ikke skrevet om det før, da jeg har været bange for at blive sat i bås med psykisk syge. Jeg har en kronisk stresslidelse og det er noget andet. Symptomer og begrænsninger på stress/psykisk sygdom og  har dog mange ligheder.

Før jeg startede min gang i Fontænehuset har jeg ikke rigtig kendt til personer med psykiske lidelser. Og jeg havde som så mange har, en masse fordomme. De er i den grad blevet gjort til skamme! Jeg har følt mig enestående godt tilpas her. Endvidere har jeg oplevet at de er som alle andre. De har bare en lille "overbygning" i hjernen. For nogle giver det sig udtryk i helt særlige egenskaber. Jeg har især bidt mærke i de kreative/kunstneriske egenskaber.

Fontænehuset har på mange måder været min redning fra at gå til. Det har givet mig troen på at jeg kan noget. Ikke mindst hvis man supplerer hinanden. Så kan man meget mere end man aner.

Nu er jeg kommet videre. Nu har jeg skabt mig min egen arbejdsplads. Men jeg slipper aldrig Fontænehusets filosofi om at vi alle kan byde ind med noget.

Billedet herunder er den sidste opgave jeg lavede i Fontænehuset. Det var i skøn forening med nogle af de andre medlemmer i huset, der har lidt flere kræfter end mig. Det fine ved det er, at det er en arbejdsopgave lavet af en flok med massive begrænsninger. Men sammen kan de godt noget. Det er ikke særlig effektivt og kan ikke konkurrere med en person der har sin fulde arbejdsevne. Men fuck det. Det er bare rart at kunne bruges til noget.

5 kommentarer:

  1. Det er super dejligt at det går godt for dig!
    God søndag :-)

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det bare super skønt for dig og god vind fremover:-)

    SvarSlet
  3. Skøn beretning. Stort tillykke:-)
    Kate

    SvarSlet
  4. Hvor er det livsbeskæftende at høre din fortælling... Hvor skal men påskønne de små ting i livet... godt for dig endelig at have fundet en plads.. din plads.. Smil Lone

    SvarSlet
  5. Hvor er du altså bare sej Junette!
    Kæmpe respekt fra Julia, der bestemt også ved hvordan det er at leve med en "usynlig" sygdom. Og ikke mindst hvor svært det kan være at finde sin plads! :)

    SvarSlet