onsdag den 27. juni 2012

Ny slags giveaway

Du kan bruge dette billede, hvis du omtale denne give away


Har du lyst til at vinde ovenstående tapeter? Så deltag i denne give away. Samtidig prøver jeg denne giveaway widget, som gerne skulle gøre det meget meget lettere for alle.
Du kan få op til 37 lodder.

Alle kan deltage også udenfor Danmark.
Everyone can participate, also outside Denmark.


Gaven består af en tapet pakke med 15 forskellige mønstre i variende størrelser.
The gift are 15 different wallpapers in various sizes.
a Rafflecopter giveaway

Vintage pasteller

Der er kommet smukke, lysende, nuttede, blomstrede, sommerlige og uimodståelige tapeter, som findes i kategorien "NEW IN" i etsy shoppen.

Husk at priserne er uden moms. Momsen bliver først tilføjet ved check-out. For dem der bor udenfor EU, er der ikke moms på men her skal du være opmærksom på toldregler i dit land.


lørdag den 23. juni 2012

Værktøjskasse på den fimsede måde og rabat på ALT weekenden ud

I dag har jeg leget med det nye fimsede mormortapet. Jeg havde noget med neon i tankerne og resultatet blev vildt for meget på den gode måde! Er det ikke det man kalder kitch?

Nå men dagen har også budt på mails fra folk som kom for sent til at købe tapeter med rabat. Jeg havde skrevet at det var indtil kl 12 i dag, men så var der noget med nogle tidszoner jeg ikke har indstillet korrekt, så rabatten forsvandt før den skulle! Så nu er der altså mulighed for at få 25% rabat igen PÅ ALT, hvis du indtaster SANKTHANS som coupon code. Ved check out skal du trykke der hvor der står "apply shop coupon code" og derefter skrive SANKTHANS. Hvis ikke du gør dette betyder det ingen rabat. Jeg kan ikke efterfølgende rette det. Dette gælder til og med søndag d. 24. juni 2012.






fredag den 22. juni 2012

Sidste dag med 25% på tapet og nye sager som bliver revet væk

I morgen kl 12 er det slut med 25% rabat på tapet.
Der er kommet masser af nyt i  Etsy-butikken, både af tapet og stof. Jeg har nemlig opkøbt et lille lager hos en artsfælle. Der var mange små stykker stof, som jeg er gået lidt død i at fotografere. Men nu er jeg næsten i bund og i går fik jeg lagt det meste af det nye stof på samt noget fra min Dekoplus samling.
Og før jeg overhovedet nåede at lave et indlæg her på bloggen, så havde japanerne og englænderne støvsuget butikken! Det er stofferne i skandinavisk og hollandsk stil de er pjattede med. Der er dog stadig lidt tilbage.

Der er mange som har skrevet til mig, fordi de ikke forstår at der kommer "tax" på, når de kommer til betaling. Denne nye ting er moms.
Det er fordi jeg er blevet momsregistreret i maj måned. Derfor skal jeg opkræve 25% fra privat handlende indenfor Danmark og EU.
Jeg har også fået at vide at nogle bliver helt forskrækkede når de trykker på linket til min butik, fordi de ender på en amerikansk side, nemlig ETSY. Etsy er er international handelsplatform som henvender sig til købere og sælgere indenfor vintage, hjemmelavet og krea-materialer.
Mit virke, min adresse og mit lager er her i Danmark. Men jeg skriver på engelsk fordi jeg på den måde og  via ETSY så har mulighed for at sælge til hele verden.

Det her elsker briterne og japanerne

Nye tapeter. Jeg har projektplaner med det lyserøde fimse-romantiske oppe til højre. Det skal mikses med noget neon.

Tapeter, som du stadig kan nå at få til nedsat pris

tirsdag den 19. juni 2012

Penalhuse

Tapet er bare yndlingsmaterialet lige nu!

De her penalhuse er super super fine. De er beklædt med yndlingsprint som egner sig til mindre projekter. Når jeg laver den slags så kommer perfektionisten op i mig. Mønstrene skal passe sammen, hjørnerne skal fungere, limen skal være holdbar og ingen buler eller skævheder.

lukket og med perfekt placeret tapet

på højkant

min favorit, æskerne lukker med magnetlås



Dekoplus samling

Her er mange af mine Dekoplus tekstiler.
De er altså noget helt særligt for mig. De er vildt svære at få fat i og de er ret så pebrede prismæssigt.

De vil inden længe komme til salg på min etsy biks.


søndag den 17. juni 2012

Hun er for vild

Ja, det er min mor der har været i gang igen!
Denne gang har hun syet juniorsengetøj. Hun er ikke meget for at sy noget, med mindre jeg har været inde over med anvisninger omkring valg af stoffer og farver.
Denne gang er det derfor mig som har lagt stofferne op præcis som jeg synes de passer sammen. Meeen, hun har alligevel freestylet lidt, min mor. Hun har selv fundet på at trykknapperne matcher det stof de er placeret på. Derfor er der en koral, lilla og turkis knap. Så fed detalje!

Hvis du er fristet, så koster det 375 kr inkl moms og er til salg på shoppen.
Hun vil elske at sy mere på bestilling og i andre farver. Så skriv endelig hvis det frister!


Alt er syet sammen på overlocker. Ingen trævlede kanter!

Lysegul bagside

Detalje med knapperne, set fra bagsiden

Turkis knap på forsiden

Koralfarvet knap på forsiden

Oppefra


Pudebetræk

mønstre

Togsysler. 
Jeg har været i Kbh og hente den lille superhelt. Jeg kan aldrig få internettet til at virke ordentligt, så istedet har jeg photoshoppet mønstre.

Hvilken farvekombination er din favorit?



Børnemotiver

I sidste uge have jeg besøg af en artsfælle. Som i virkelig artsfælle.
Vi har begge samlermani, vil en helt masse og så mestrer vi kunstarten at kunne stable samlinger sådan cirka op til loftet uden det vælter. :-)
Jeg har købt en helt masse stof og tapet af hende, hvoraf meget er med børneprint. Både tapet og stof. Det kommer til salg, når jeg får tiden til det.

1. Babydynebetræk
2. Tapet
3. Tapet
4. stof
5. stof

lørdag den 16. juni 2012

Tapetprojekter

Her kommer lige lidt billedspam med tapetprojekter.
Selv har jeg været gået lidt død på hvad  man kan bruge tapeterne til, udover småmøbler og sættekasser.

Her har jeg lavet projekter med: 

I min butik finder du nogle af tapeterne jeg har brugt.















Craft it forward

 Jeg har lige modtaget en gave fra Puk i "craft it forward". Det går ud på at man modtaget en hjemmelavet gave og derefter sender man en hjemmelavet gave retur + sender til 3 nye som melder sig til legen.

De 3 første som melder sig ved at skrive i en kommetar er med og vil modtage en gave fra mig.
Det glæder jeg mig til!
Fine vintage knapper og en notesbog med omslag af håndtrykt stof

Når man ser kuverten, så er man ikke i tvivl om afsenderen. Meget Puk´ish :-)
Tak for gaven Puk. Jeg stod faktisk lige og manglede en pæn notesbog!

fredag den 15. juni 2012

Wallpaper lovers


Er en anelse desperat efter at få solgt noget tapet. Der er nemlig rigtig meget nyt på vej!
Modsat sidste gang hvor jeg havde udsalg, så har jeg husket at købe emballage på forhånd, så det er klar til at blive sendt.
I dag ankom fragtmand med masser af forsendelseskasser og paprør, så det er på plads!

Jeg tester desuden en add-on til Etsy, hvor man kan lave udsalg. Håber ikke det er forvirrende at finde rundt i.

Linket til de nedsatte taper er HER, eller klik på billedet.

Spejling og noget om børn i et kreativt hjem

Ih, de unger er sgu så mægtige!

I går sad Dinabarnet på værelset og tegnede mens jeg havde besøg af interessant stof og tapetleverandør. Mere om det! 

Barnet var meget koncentreret og da jeg efterfølgende var inde for at se hvad hun lavede, så havde hun lavet den vildeste tegning: En mønsterspejling. Bare sådan.
Andre ville bare sige at hun har sin kreativitet efter sin mor. Jeg vimser rundt og har gang i hundrede projekter på en gang. Men det er ikke noget børnene er involveret i. De må gerne sidde med på sidelinien med deres eget. Men jeg lærer dem ikke noget om teknikker og mit fag indenfor mønsterdesign.
Selv lærte jeg først om mønsterteknikker da jeg var omkring de 30. Og altid har jeg lavet det på computer.
Nu bliver jeg så lige overhalet indenom af en fra 0. klasse der lige har kastet sig ud i at tegne en spejling. I hånden. Mageløst!

Dinas spejling

onsdag den 13. juni 2012

Lækker emballage

Jeg har gået og summet over at jeg gerne vil lave noget lækker emballage til de smykker jeg allerede laver og som jeg har på tegnebrættet, men selvfølgelig ikke har tiden til. Det løser sig! Med tiden, ikk´? ;-)
Emballagen må ikke være for dyr, ikke for besværligt og skal selvfølgelig fortælle noget om det univers jeg står for.

Jeg elsker jo tapet, papir, mønstre, origami, stof, farver og at bruge materialer til andet end det de oprindelig var tænkt til.

Jeg har lige købt nogle nye papirfoldebøger og i den ene fandt jeg det jeg søgte! En opskrift på en origami gavepose. Jeg har så junettificeret den og brugt de materialer som jeg like´r. Foldet i tapet og lukket med en stofstrimmel. Helt enkelt og ret smukt.
Opskrifterne i bogen er i øvrigt helt perfekt til tapeter, da mange af dem foldes af store stykker papir. Det anbefales desuden at bruge kraftigt papir til de større projekter. Igen, tapet er perfekt!

Hvad synes I?







mandag den 11. juni 2012

New old stock

Et begreb jeg er stødt på i vintageverdenen er NOS, som betyder "new old stock".
Dvs nyt i original emballage, som aldrig har været pakket ud. Der er langt i mellem, men af og til er man heldig.

Som regel vasker jeg tekstilerne, så de er klar til at blive syet.

Her er de 2 nyeste "new old stock".



søndag den 10. juni 2012

Celebrate pink

Pink/lyserød er en af de populære farver. Men det er også farven de fleste hader lidt i perioder.
Jeg har lavet nogle projekter med malede æsker og tapet.
Æskerne er malet udvendig med farven "Tokyo Pink" og kanten er malet med "Neon Salmon".
De er beklædt indvendig med tapeter fra min butik:

Faktisk de 2 allermindst populære tapeter. Jeg har nemlig ikke solgt en eneste meter og det er synd og skam. De er nemlig rigtig skønne i virkeligheden, men det er sommetider svært at illustrere med et billede. Måske dette hjælper.