mandag den 3. december 2012

Folksy fabrics

Jeg bliver mere og mere glad for de her folksy fabrics med tern og blomster i striber. Jeg har opdaget at de er virkelig populære blandt japanere og britere. Det er altså ret sjovt at finde ud af, hvilke præferencer de forskellige nationaliteter har. Fordi jeg har familie i Japan, ved jeg at alt hvad der har et skandinavisk touch er ultra populært. Nogle af stofferne har måske i virkeligheden oprindelse i Tyskland eller Holland. Men det kommer ud på et i det store udland. :-)

Jeg har sat min mor til at sy julestrømper af disse stoffer. De har været med på julemarked her i weekenden og der var ikke en eneste, som så meget som kiggede på dem. Det forstår jeg slet ikke! Men det er typisk, når der er noget jeg fatter interesse for, så er der ikke mange her i min provinsby, som forstår min begejstring.

Udover den store julesok er der syet nogle mindre a la Annas. De er syet i retrostof og istedet for pyntebånd for oven, er der brugt en stribe "folksy fabric".







1 kommentar:

  1. Jeg er forelsket i den store strømpe... Den måtte godt flytte en 20 km sydøst på fra dig - Så skulle den nok jule en masse herhjemme!

    SvarSlet