fredag den 2. november 2012

K.O. -men med underskrevet lejekontrakt!

De sidste uger har været alt alt for begivenhedsrige, til at jeg kunne følge med. Nogen har nok bemærket den manglende aktivitet her på bloggen.

Jeg har fundet det sted som skal være min arbejdsplads. Lejekontrakt er nemlig underskrevet! Det er jo faktisk fucking fantastisk at jeg skulle nå dertil. At kunne sige, at "jeg skal hen på mit arbejde".
Det er fantastisk fordi jeg er blevet ramt af kroniske lidelser som har gjort at jeg midt i 30´erne blev førtidspensionist. Jeg ved godt at jeg ikke har kunne gøre noget anderledes, men det er alligevel forbundet med både skyld og skam. -At være en af dem der lever af offentlig forsørgelse.
Om jeg nogensinde kan blive selvforsørgende er tvivlsomt og det kan jeg ikke rykke så meget ved.
Men hvad jeg kan rykke ved er min livskvalitet og livsindhold. For mange er arbejde en stor del af deres identitet. Sådan er jeg også. Så når folk spørger hvad jeg laver, så får jeg lyst til at forsvinde i et hul.
Feks hvis jeg går til frisør midt på dagen, så kommer spørgsmålet: "Nå, har du fri i dag?" Jeg har prøvet forskellige scenarier. Noget med at kigge i et blad og kun svare med enstavelse ord. Jeg har også prøvet at svare at jeg bare havde pause. Hvilket rodede mig ud i spørgsmål om jeg arbejdede lige i nærheden.
Derfor bruger jeg altid samme frisør som kender sandheden, for det med at skifte er alt for angstprovokerende.....

Min arbejdsevne er ikke særlig stor, så det er derfor også ret usikkert, det her med at starte virksomhed og leje et lokale. Så skal jeg ligesom være frisk nok til at kunne tjene nok til at betale huslejeudgifter. Har heldigvis nogen som vil hjælpe mig.

Men så er der hele det her offentlige cirkus, som virkelig kan vælte selv de stærkeste. Feks skal de have at vide hvor meget jeg tjener, så de kan regulere min pension, boligsikring m.m. Jeg har så fortalt dem, at jeg ikke selv tjener noget. Det er der ingen som forstår noget af. For en selvstændig med almindelig arbejdsevne, så vil de første 10 timer, måske være dem der dækker udgifter som feks husleje til kontor/butik. De resterende timer er så måske dem der dækker lønnen.
Så de timer jeg arbejder er de arbejdstimer der dækker udgifterne. Jeg kan ikke præstere timer nok til også at der er noget til mig. Så kommer vi tilbage til det med arbejdsidentitet. Nogle arbejder for at tjene penge. Jeg arbejder for at føle mig som et HELT menneske.
Hvis man kun arbejder for at tjene penge, så er det andet koncept svært at forstå. Så kan man jo lige så godt lade være. Det mærker jeg så tydeligt, især fra offentlige instanser.
Samtale med boligsikringsdamen:
-Vi skal bruge dokumentation på at du forventer et lille underskud med din virksomhed i år. Det skal vi have senest 6. november.
-Jeg kan ikke dokumentere noget der er baseret på skøn.
-Men hvorfor forventer du et underskud?
-Det er fordi mine udgifter er større end mine indtægter.
-Men du har vel et regnskab, der viser det?
-Ja, der kommer et årsregnskab.
-Det vil vi gerne have hurtigst muligt.
-Det bliver først lavet når året er gået.
-Kan vi få det omkring 1. januar så?
-Tror ikke jeg kan få bogholderen på arbejde nytårsaften.
-Men hvornår kan det så være færdigt?
-Når jeg skal indberette til SKAT.
-Ja, men det er jo også for din egen skyld, så du undgår at skulle betale penge tilbage.

Deres omsorg er rørende, ville bare ønske den blev suppleret op med forståelse. ;-)

Udover alt det her virksomheds-halløj, så har der også været fyldt op med alt muligt med børn, arrangementer på skole, aftaler og kurser, messe og seminarer.
Jeg vil så gerne deltage i en masse, men igen, så er jeg så begrænset! At deltage i et arrangement med mange mennesker, betyder at jeg efterfølgende har mindst en dag, hvor jeg intet kan pga træthed og smerter. Der hvor det så for alvor vælter, er når jeg glemmer at skemalægge de dårlige dage. Denne uge har jeg ikke haft tid til at pleje mig selv ovenpå de arrangementer jeg har deltaget i, så nu føler jeg mig fuldstændig knock-out´et! Heldigvis har jeg ingen børn i dag, så jeg skal ikke slås med dårlig samvittighed oveni.


Betty ser en anelse bekymret ud. Mon stablerne snart vælter?

Glæder mig til at få det her ud af min stue!
Og det her ud af min stue!


9 kommentarer:

  1. Kæmpe stort tillykke, Junette! Du er fucking sej!!!!

    SvarSlet
  2. Kære junette! Du er en kæmpe inspiration for alle os andre!!

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare træls for dig, med det du skal igennem fordi du er syg. SEJT at du alligevel har "taget dig sammen" og fået et arbejdssted/værksted. God kamp frem ;O) Kram Betina

    SvarSlet
  4. Jeg syntes at det er helt fantastisk godt gået at du insisterer på at du også vil arbejde så meget som du kan. At du ikke giver op, bare fordi systemet er en rigid, fuckt up størrelse.
    Hvis der var flere som dig der står frem og fortæller om din situation, og hvor meget det betyder for dig tror jeg at der vil blive en anden holdning og meget mere forståelse for mennesker på overførselsindkomst.

    SvarSlet
  5. SÅDAN! Stort tillykke med arbejdsværkstedet.knus

    SvarSlet
  6. Kære Junette, hvorfor i alverden skulle du dog ikke have lov til at få dig en arbejdsidentitet, det gør jo en godt, at der er brug for en og at man kan bruge sig selv. Stort tillykke med dit nye arbejdssted, jeg ønsker dig al mulig held og lykke, og så håber jeg, at "systemet" ikke får ram på dig, bare giv dem besked. Hep herfra og knus:)

    SvarSlet
  7. Kære Junette
    Ikke mærkeligt du er lidt knocked ud, efter alt du har været, og er, igennem i løbet af de sidste uger! (Jeg havde nok været det samme ;-) Og STORT TILLYKKE med din helt egen arbejdsplads!! Det må føles dejligt at tænke på, alle de flotte muligheder der står fremfor dig nu i tiden fremover :)

    Ønsker dig en velfortjent og rolig fredag aften.

    Knus Marthe

    SvarSlet
  8. Kære Junette! Hjertelig tillykke med det nye skridt! Tror at det bliver godt, og ønsker dig held og lykke!

    Situationer, som du nævnte, er også kendt her... Kan efterhånden ikke forstå, hvorfor alle frisører vil så meget ned i detaljer om ens liv... Synes også at det er meget irriterende. Og så det offentlige cirkus... Der er selvfølgeligt nogen, der udnytter systemet, men jeg tænker nogle gange på, at systemet fortjener det, så cirkusagtigt det fungerer...

    Kram herfra :o)

    SvarSlet
  9. Kæmpe tillykke! Det er da skønt at høre/læse. Håber du kan holde gejsten oppe, selvom du ikke bliver mødt med så stor forståelse. Du er så dygtig, at alt andet ville være spild. Glæder mig til at følge med :)

    Klem Pernille

    SvarSlet