tirsdag den 8. maj 2012

Onsdag kl 20 og en lang smøre

I morgen onsdag d. 9. maj kl. 20 kommer der nyt stof i butikken.
Der kommer ca. 70 nye print til salg. Prints som jeg ikke har haft før. Der vil også være gengangere af de mest populære prints. Jeg siger jer, det er lækkerier!

Husk at det er vintage tekstiler, så der kan være små imperfections inkluderet. Det som de vintagehandlende kalder for preloved. :-)
Det kan ikke undgåes at textiler som har været elsket og overlevet 30-60 år, har lidt smilerynker med sig eller kan være lidt tyndhudede.
Priserne afspejler anskaffelsespris, stand og popularitet.
Jeg bestræber mig på ikke at sende noget afsted med huller eller pletter, men det kan altså forkomme. Jeg ved godt jeg er en anelse nærtagende, men det går mig faktisk ret meget på, hvis jeg får neutrale feedbacks, på den baggrund. Jeg er lidt af en perfektionist, så jeg bestræber mig på kun at få positiv feedback. Hvis der er noget grelt som jeg har overset, så skriv til mig. Så finder jeg altid en løsning!

Jeg har nogle dødskrappe/perfektionistiske ;-) kunder, der selv er sælgere på Etsy og laver smukke ting af vintage textiler. Hvis der er noget de er utilfredse med, så skal de nok give lyd og vi finder altid en løsning.

Jeg skal også gøre opmærksom på at det er godt at være lidt tålmodig med mig. Jeg sender som udgangspunkt kun 1 gang om ugen.
Så er der det med portoudregningen på Etsy som ikke er helt optimalt. Jeg synes nu jeg har fået det tilpasset, så det passer nogenlunde. Jeg refunderer altid hvis, den betalte porto overstiger 1$ af den reelle pris. Men jeg gør det ikke altid med det samme. Jeg har sådan en mappe med bestillinger, der skal have refunderet porto. Den mappe går jeg i gang med, når jeg har lidt huller i skemaet. Jeg er nødt til at samle arbejdsgangene lidt, ellers ville jeg simpelthen rende rundt som en hovedløs høne og ikke få nået noget som helst!

Det er ingen hemmelig at det er en gigantisk udfordring at have et "arbejde" med de begrænsninger i funktionsevnen som jeg har. Der er en rigtig god grund til at jeg fik førtidspension. Men der er også mange gode grunde til at jeg gerne vil prøve at finde min vej tilbage til arbejdsmarkedet.

På gensyn!


6 kommentarer:

  1. Åh det er smukke sager Junette
    Vente endelig med at sende min bestilling fra i dag, til jeg har kigget om jeg kan nå at få noget med i morgen...og jeg er tålmodig, jeg ved jo det kommer frem...
    Ha en dejlig dag
    KH Mia

    SvarSlet
  2. Sikke nogle smukke stoffer.
    Jeg er helt vild med udtrykket pre-loved <3!

    SvarSlet
  3. Hej Junette!
    Hvor er det bare skønt, at du får lagt ud alt det nye : ) Jeg glæder mig lidt for meget, kan jeg mærke...! ; )

    Kan du have en rigtig god dag!

    Glad hilsen fra
    Marthe, Norge

    SvarSlet
  4. Hvor er det lækre sager du sælger. Og tak for at du gider og orker :0)

    SvarSlet
  5. Smukt syn! Jeg glæder mig til at se det hele!

    SvarSlet
  6. Uhhh....det ser lovende ud :-)

    SvarSlet