mandag den 23. april 2012

Give away trækkes snart

Søde læsere. Jeg lovede at trække vinderne af min give away i dag. Det er bare ikke muligt.
Jeg er håbløs optimist, hvad angår tid. Jeg lærer det aldrig, det med at regne den ud.

Sidste uge var proppet med aftaler. 4 af dagene blev brugt på hospitalsbesøg og weekendkursus med type 1 diabetikere.
Som enlig mor er det ikke sådan helt uproblematisk at få en weekend fri. Noget med børn der skal passes det ene og det andet sted i landet. Men det lykkedes dog! Så kommer man hjem til 3 kufferter og tasker med vasketøj, unger som har savnet mig gennem hele ugen og hvis jeg havde haft en lomme på maven som en kængurumor, så var de kravlet derind. Derudover så er der den der Etsybutik, som i hvert fald ikke har holdt pause i weekenden!

Så i dag, har jeg haft min mor på banen så vi kunne pakke weekendens ordrer og nogle ældre hængepartier. Jeg har også haft en lille hjælper hjemme. Han har for nylig skiftet børnehavegruppe, så han nu er blandt de ældste, på trods at hans kun 4 år. Det gør ham virkelig træt og han har virkelig brug for mig for tiden. I dag blev så en tiltrængt dag med hans mor. Det er hyggeligt med sådan en lille skat, der for det meste synes han er verdensmester i alt og i øvrigt også ved alt, men samtidig også har brug for en dag hvor han bare sidder på skødet at mor hele tiden.

Der er mangt og meget som hiver i mig for tiden. Det belaster mig og har også negativ indflydelse på mine sygdomme. Heldigvis ser det ud til at denne uge, bliver ugen hvor jeg får indhentet det forsømte.


7 kommentarer:

  1. Ork altså. Er sikker på at de andre nok kan overleve hvis du bare sender det stof lidt syd på ( til mig altså ). Griner.
    Nej, nu skal jeg nok være sød. Håber snart du er med, med det hele og ikke bliver stresset.
    Vi vil nok hellere have dig og dine indlæg her, end at du ligger og er fuldstændig udmatte hver evige eneste dag :o).

    SvarSlet
  2. Du tager dig bare den tid du har brug for, vi kan sagtens vente - selv om det er en af de bedste give aways. Jeg hepper på dig, og ved du når det. Kærligst en ny men interesseret læser.

    SvarSlet
  3. Glæder mig bare (og håber...) Rigtig god bedring og oøj pøj med lillemanden.
    Vi står selv alt for tit i dilemmaet med for lidt tid så du er bestemt ikke alene.
    Stop op og nyd dagen.

    SvarSlet
  4. Er sikker på at alle dine læsere har forståelse for, at tingene ikke altid liiiige går, som man havde planlagt :)
    Husk at passe på dig selv!
    OG nu kom jeg lige til at bestille lidt stof hos dig :)

    SvarSlet
  5. Nogen gange så tager hverdagen , bare rigtig meget af en tid.. Det tror jeg vi alle kender !!!

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  6. Ååårh kender det alt for godt!
    Men ser nu positivt på det, så kan jeg leve lidt længere i drømmen om at alle de lækre stoffer kan blive mine he he... så venter gerne lidt endnu...

    God arbejdslyst :0)

    SvarSlet
  7. Hej Junette. Pt. så er jeg jobsøgende (det vrimler ikke med jobs til pædagoger), så jeg har tid i overskud. Hvis jeg kan hjælpe dig med at pakke, måle eller fx. sende, så giv lyd. Jeg skal ikke have noget for det, det vil kun glæde mig at kunne hjælpe et så skønt og fint menneske som dog, som jeg beundrer og har fulgt længe. Du er så stærk, og lyder som en skøn og varm mor. Jeg ved vi bor i samme by, så giv endelig lyd. Det vil kun glæde mig :-)

    SvarSlet