søndag den 5. februar 2012

Det dersens ETSY og det dersens stolthed +20% rabat

For 4 måneder siden var jeg på iværksætterkursus, som gav mig modet til at starte en lille Etsy butik.
Som mange ved, så slås jeg med kroniske sygdomme, men jeg har stadig behov for at lave noget. At gøre noget. At skabe og at have en mission. Indhold i livet, noget at stå op til. Men det er så sårbart, når jeg har sygdom der til hver en tid kan magten over mit liv. Heldigvis har jeg opbakning og hjælpere der gerne træder til. Desuden kan jeg til hver en tid trykke på STAND BY knappen på Etsy, i tilfælde af sygdom eller ferie.

Jeg har i dag rundet 300 salg! Det synes jeg er ret vildt!

Inden jeg startede, regnede jeg med at de fleste salg ville ske via min blog. Sådan er det langt fra gået!
Da jeg startede butikken, startede jeg samtidig en adwords kampagne på Google. Det var uden tvivl med til at kickstarte salget. Googlereklamerne for butikken blev vist i engelsksprogede lande og der var mange fra Australien som fandt frem til mig. Australien er blevet min største "kunde"! Den havde jeg ikke lige set komme!
Jeg har brugt 200 kr på markedsføring via google adwords og lige nu er jeg i den situation at jeg ikke tør bruge flere penge på annoncer, af skræk for at få for mange ordrer. :-D
Det er jo lidt skørt, men for mig er det kun en hobbybeskæftigelse og det er vigtigt at jeg har hjertet med, at jeg kan følge med og at jeg ikke bliver stresset.

Den eneste ulempe jeg ser ved at sælge via Etsy, er at porto er rigtigt besværligt at få til at stemme overens med virkeligheden. Men det er rimelig nemt at refundere for meget betalt porto, så det er blevet løsningen. Jeg har dog lige justeret priserne, så de ikke er helt så meget ved siden af, som de var før.

For at fejre at jeg har rundet 300 salg, vil der være 20% på alt fra nu og en uge frem. Coupon code WEEK6 skal indtastes ved check out for at få rabatten.

Jeg har desuden også lokket Line til at sælge hendes stof via Etsy og det ser ud til at hun har fået en god start!

Et lille udvalg fra min butik




8 kommentarer:

  1. Hvor stort er et stykke på: approx 53x55" ?

    Hilsen Kirsten

    SvarSlet
  2. 135x139 cm.
    Jeg bruger denne her til at regne den ud:
    http://www.peters1.dk/webtools/conversion.php

    SvarSlet
  3. Hvor fedt! Tillykke med succes´en :-)

    SvarSlet
  4. Det er da for vildt ;0)
    Jeg har lige været inde i den fine butik og fandt et stykke tapet ;0)

    SvarSlet
  5. Hvor er det sejt. Tillykke med alle dine salg på Etsy.
    Jeg er også gået igang, lige nu er jeg ved at oversætte alle tekster til mine smykker. Så om snart er jeg også at finde på Etsy :-)

    SvarSlet
  6. Til lykke!!
    - og så fine karakterer du har på etsy!!
    (jeg har oplevet at flere sælgere på etsy refunderer for fx Porto eller hvis man bestiller ekstra oveni, så det er vist nærmest cotume

    SvarSlet
  7. Tillykke med salget, jeg har lige været inde og købe lidt af dig, men jeg fik vist ikke sat cupon koden ind det rigtige sted, fik i hvert fald ikke rabatten

    SvarSlet
  8. Ih hvor er det fedt! Stort tillykke, og hvilket positivt dilemma at have ;0)
    Jeg håber, at mine varer er klar i løbet af den kommende uge så -for jeg kunne da vist godt bruge lidt rabat, på den mængde jeg har samlet sammen :0)

    SvarSlet