tirsdag den 31. maj 2011

Her er skabet (som var i gærde)

Har lige lagt sidste penselstrøg på dette, noget alternative lærred. Jeg startede med et hvidt skab og tog en flade ad gangen og malede mønstre derpå. Sort maling og neonrøde detaljer. Det har taget mig 3 dage, hvor jeg har siddet med det om aftenen, i sofaen, med kæresten og film i fjernsynet. Jeg har på intet tidspunkt tænkt over resultatet, men kun haft fokus på processen. Et af de hyggeligste projekter ever! Der gik lige zen i den.





Collection complete og noget i gærde

Nu har jeg 7 forskellige farver i dette kendte og elskede retroprint:



Og så har jeg noget i gærde som du får et glimt af her:

fredag den 27. maj 2011

Smukt 60ér stof som aldrig har været i brug

Jeg sælger nogle stykker af denne herlige nyfundne skat!
Stykkerne koster 50 kr for 50x60 cm.
Læg en kommentar med din mailadresse, hvis du er interesseret.

Se lige fåremors bekymrede udtryk. Jeg ved præcis hvordan hun har det :-)

Retrotapet velegnet som plakat

Jeg har fået fingre i dette absolut herlige tapet, som jeg vil indramme og bruge som plakat på børneværelset.
Jeg har en hel rulle, som er lidt i overkanten, så jeg sælger stykker a 70 cm som passer til en ramme str 50x70 cm.
70 cm koster 35 kr (50 kr pr meter) plus porto

Læg en kommentar med din mailadresse, hvis du er interesseret.


torsdag den 26. maj 2011

DIY i spektakulære optiske mønstre

Som lovet kommer her en lille let DIY.
Jeg bruger 180 gr printerpapir når jeg tegner. Det har en blød og glat overflade, så pennen glider let henover. Samtidig er det så tykt at det ikke krøller og bliver nusset at se på. Pennene jeg bruger er vandfaste og lysægte, som regel i størrelsen 0.1 eller 0.2.

Til at farvelægge bruger jeg markers/layout tusher. Jeg tager i øvrigt ALTID kopier, når jeg farvelægger. Så kan man altid starte forfra hvis man laver en fejl, eller vil prøve med nogle andre farver :-)




Rigtig god fornøjelse! Husk på at fokusere på processen og ikke resultatet. Jeg har gjort det til et venteværelseprojekt. Jeg har altid min tegnebræt, papir og pen med mig, så jeg kan sætte nogle streger, hver gang jeg har nogle minutter. Man udfylder tiden på en super afslappende og afstressende måde. Og lige pludselig en dag, har man et kunstværk. :-)

Mere ko mmode

Endnu et lille kommode projekt med et udvalg af mine gule tapeter. Man bliver helt i sommerhumør!:


onsdag den 25. maj 2011

Mime style

Denne kommode var på vej på storskrald. Og storskraldskommoder må man gerne eksperimentere med :-)
Udgangspunktet var en brun fyrretræskommode.

Jeg har malet kanterne sort/hvid ternet.
Siderne er dekoreret med tapet trekanter.
Toppen og forsiden af skufferne er tapetseret med stribet tapet.
Grebene (mine favoritter) er malet sort/hvide med en tynd stribe neon.

Der mangler lige de sidste finish´er, men kunne ikke vente med at vise den frem. Du kender sikkert følelsen!





Streger

Hvis der er interesse for en DIY, vil jeg gerne lave en. 

lørdag den 21. maj 2011

Streger, sat i system

Har tilbragt det meste af dagen i dag i en liggestol og i sengen, med mit tegnebræt, papir og markers:


fredag den 20. maj 2011

Stofpakker med smuksakker #2

Jeg har lavet lidt flere stofpakker.
De koster 200 kr inkl porto. (til udlandet lidt mere)
Størrelsen på stykkerne varierer fra 50x50 til 90x90 cm, men jeg gider ikke måle dem :-)
Der er 8 stykker i hver pakke. Jeg har fordelt stofferne på en fair måde, så de har ca. samme værdi og bytter derfor ikke rundt.









Jeg har desuden stadig disse til salg:








onsdag den 18. maj 2011

Stofpakker med smuksakker

Har lavet nogle stofpakker som jeg rigtig gerne vil af med asap!
De koster 200 kr inkl porto. (til udlandet lidt mere)
Størrelsen på stykkerne varierer fra 50x50 til 90x90 cm, men jeg gider ikke måle dem :-)
Der er 8 stykker i hver pakke. Jeg har fordelt stofferne på en fair måde, så de har ca. samme værdi og bytter derfor ikke rundt.

Hvis der er flere som ønsker samme pakke, kan jeg muligvis lave flere, men vil ikke love noget, da mine kræfter har det med at slippe lidt for hurtigt op. ;-)

Vil du have fingre i stofferne, så smid en kommentar med din mailadresse og hvilket nummer du vil have.

solgt

solgt



solgt

solgt


solgt


solgt

solgt


PS: Tapetet i baggrunden er også til salg. Total lækkert vinyltapet, til 50 kr pr meter.

lørdag den 14. maj 2011

sorbetis, guf og candyfloss





1. Smukkeste!! tapet ever i pink og lilla
2. tapet i klar blåturkis og grøn
3. stof i farver der minder om sorbetis, guf og candyfloss

1. flonelstof i lysende farver, der passer godt til min vintage neonsamling
2. smukt 50ér stof med struktur. Håber den bliver til en pude med dunfyld.
3. tapet i samme farve som min midt-firser garderobe. 8-)

Bon appetit!

Nyt garn på toppen

For nylig havde jeg (endnu) en jeg-orker-ingenting dag. Det var så slemt, så jeg faktisk ikke havde kræfter til at vaske, rede og tørre mit lange hår. Så jeg gik til frisør og fik det klippet af.
Som min forstående veninde sagde: "ah, det er ligesom at smadre porcelænet når man ikke orker at tage opvasken."
Nu lyder det lidt som en sørgelig historie men det er anything but! Jeg er sindssygt glad for mit nye hår. Føler mig smukkere, friere og sparer en masse tid på hårvask og tørring. (ekstra bonus er, at det er lettere at kæmme for lus, men synes ikke lige det var det første som jeg vil fremhæve)

Efter

Før

tirsdag den 10. maj 2011

Heidi und Peter

Mon ikke alle kender historien om Heidi? Elskede den historie som barn! Nu har jeg fået fat i en hel rulle af det schöneste Heidi-tapet og i et med blomster som matcher fint.


onsdag den 4. maj 2011

Vintage neonpink + turkis= happiness #2

Samling af vintage gavepapir, alle med strejf af neon og mange med turkis.
De er simpelthen så smukke! Jeg ved ikke om det er andre farver de brugte dengang i 60erne og 70erne, eller om det er tidens tand der har gjort farverne så fænomenalt lex.


Send in the clowns