søndag den 27. februar 2011

Afslapning på øverste etage

Jeg har lavet en del tegninger (primært i en hospitalsseng), som ikke har noget motiv, men bare er mønstre og krummelurer i skøn forening. Nu har jeg så lige opdaget at det faktisk har et navn!:
 Zentangle.
Prøv lige at lave en google billedsøgning og vær beredt på at blive blæst bagover.
Her i weekenden har jeg lavet denne tegning. Det er altså bare ren nydelse. Man skal ikke tænke over motiv, perspektiv eller en dybere mening. Bare mønstre. Dét er rendyrket afslapning.


torsdag den 24. februar 2011

Her er vores Paradis

I går havde jeg den skønneste snak med mit Dinabarn.

Det startede med at hun ud af det blå sagde: "Mor, når vi dør, skal vi så ikke alle 3 ligge ved siden af hinanden, så vi kan være sammen som familie altid? Du skal ligge i midten, og Sigurd og mig ved siden af dig."

Det synes jeg var en meget smuk og god idé. Og så kom der en lavine af spørgsmål om døden og hvad der så sker. Altså det ved jeg jo faktisk ikke, da jeg ikke har prøvet det. Men jeg fortalte at man kom i Paradis. I fællesskab digtede vi et billede af hvordan Paradis er. Et sted uden biler og fortove. Kun blomstermarker og stier. Der er dejlig varmt og det regner ikke, lidt ligesom Grækenland. Bare uden så meget vand.
Der er søde dyr som kaniner, bambier og fugle som man kan være venner med. Der er ikke noget skidt og derfor kan man ikke blive beskidt og har kun brug for et sæt tøj og man behøver ikke gå i bad.
Ingen fjernsyn og Nintendo´er, for man er omgivet af en masse mennesker man elsker, så dem hygger man sig med. Der er så mange blomster at man kan lave blomsterkamp og drysse blomsterblade på hinanden.
Der er ingen huse og senge, for i Paradis er man aldrig træt og solen skinner altid.

Sådan er vores Paradis!
Barnets største bekymring var om vi kunne finde hinanden i Paradis. Jeg lovede at tage afsted på forhånd. Så vil jeg stå og tage imod ved havelågen når Dina og Sigurd kom.


Dagens sidste kommentar var: "Åh, jeg kan altså bare ikke vente med at dø!"
Næste morgen var dagens første kommentar: "Sigurd, glæder du dig ikke også til at dø?"

Det var faktisk en rigtig dejlig snak at få. Jeg har aldrig været så glad for at snakke om døden. Måske fordi mine tanker om døden, altid har været i forbindelse med at det ville være løsningen, når livet føles for pinefuldt. Og det er ligesom bare ikke i orden.

mandag den 21. februar 2011

Min datter Dinabarnet



Dina, dit smukke sind

Du fortæller mig, at du har været uvenner med din veninde og siger: "Det var virkelig meget slemt for mit hjerte."
Nu har I tilgivet hinanden. Du forklarer at sådan noget sker. Det vigtigste er at man kan tilgive, så bliver alt godt igen.
Det er dit smukke sind

Vi går på fortovet og en butik har lagt en rød løber ud og du siger: "Det var da egentlig sødt af dem at lægge gulvtæppe på fortorvet."
Det er dit smukke sind

Jeg har hørt dig bede til både Gud og ønskestjernen: "Kære Gud og ønskestjerne, jeg ønsker at min mor skal blive rask"
Det er dit smukke sind

Du bliver mødt af andre børn i børnehaven, som vil lege med dig. Da jeg er på vej ud af døren løber du efter mig og siger: "Jeg vil ikke lege med Trine. Hun siger vi skal drille Rasmus".
Det er dit smukke sind

Du kigger på den lillebror, som du så tit synes er så irriterende og ingenting fatter og spørger: "Skal vi kramme?"
Det er dit smukke sind

Du ser på mig; en mor som tror hun kan skjule sin sygdom for dig. Du siger til mig: "jeg ville ønske du kunne elske mig så meget, at jeg ikke skulle sove så tit hos Bedste".
Det er også dit smukke, men sårede, sind

lørdag den 19. februar 2011

Har du nogensinde set mage?

Jeg er fuldstændig blæst bagover af billederne her, hvor mit nyeste origamipapirnusseri ligger på rad og række.
Ser det ikke mesterligt ud? Jeg tænker masser og atter masser, som skal op og hænge som et tredimensionelt kunstværk på væggen. (men hvis jeg kender mig selv ret, vil jeg snart have fundet på nye projekter).

Jeg har fundet ud af at gavepapir er glimrende som origamipapir! Det er meget tyndt og glat og er perfekt til et sådan noget her, hvor papiret bliver voldfoldet. 80g/m2 er den absolut tykkeste velegnede kvalitet til dette projekt.
Til hver ornamentfigur bruger jeg 4 stykker papir af 15x15 cm.
Papirerne er gavepapir (købt i Salling, Føtex, Tiger, Søstrene Grene samt fra House Doctor, Pip, Catalina Estrada), neonpapir, tynde gaveark og stakkevis af forskellige origamipapir.
Et skønt mix af forskellige kvaliteter.
Origamipapir kan købes færdig i 15x15 cm, mens de andre papirer skal jeg selv skære.

Det er en fornøjelse at sidde og sætte farver og mønstre sammen. Og det giver et helt sug i maven, når man når frem til en helt vild smuk sammensætning.

Enjoy!:







Give Away med masser af tapet

Da jeg lige om lidt runder 200 læsere, så vil jeg gerne fejre det med en give away.
Gaven er 20 cm af 36 forskellige tapeter. Sådan cirka!

Jeg trækker vinderen når tælleren når op på 211 læsere.

1 lod for kommentar
2 lodder for kommentar + fast læser
3 lodder for kommentar + fast læser + link med billedet herfra

Er det ikke bare det herligste skue? :-)


EDIT: Vinder er nu fundet, Tillykke Pip som Pap. Sender du lige en mail med din adresse? :-)

fredag den 18. februar 2011

Brev til beskæftigelsesministeren


I Kontant i tirsdags, var der en historie om 2 sygemeldte kvinder, der havde mistet deres sygedagpenge efter at have været udsat for uheld (endda på deres arbejde). Som loven er nu er der en varighedsbegrænsning på sygedagpenge på 52 uger. Derefter overgår man til kontanthjælp. Som man kun er berettiget til, hvis man ikke har formue eller at ægtefællen har en månedsløn over 25.000 kr.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg blev spurgt om hvad den varighedsbegrænsning skulle til for. Svaret var, at det var for at kommunerne skulle komme med en jobafklaring hurtigst muligt....

Det fik mig til at sætte mig ned og skrive et brev til ministeren:






Til Beskæftigelsesminister Inger Støjberg

Tak for din medvirken i den oplysende udsendelse i Kontant d. 15. februar.

Jeg har selv været syg i snart 6 år, pga at jeg var udsat for en lægefejl ifm et hospitalsophold. Det var en meget traumatisk oplevelse som gav mig PTSD, som er en konstant stresstilstand kroppen er i.
At have en krop der altid er på vagt og spændt som en flitsbue, gør at man kan få fysiske symptomer i form af smerter.
Konstante smerter er rigtig udmattende og gør træt og gør at man ikke kan koncentrere sig. Dette kaldes også somatiseringstilstand.

I mit sygeforløb er jeg oppe på at jeg har været ved 56 fagpersoner, hvor det har været nødvendigt at fortælle hele min sygehistorie, sociale deroute, symptomer m.m. De 56 personer omfatter både sagsbehandlere og sundhedspersonel som: speciallæger, læger, psykologer, kontaktsygeplejersker, fysioterapeuter, kiropraktor, akupunktør m.fl.

Inden jeg blev syg, har jeg stort set altid haft et arbejde og jeg har en videregående uddannelse som designer. Jeg tror at når man vælger en kreativ uddannelse, så er det fordi man har et umådeligt stort drive og virkelig VIL noget. VIL gøre en forskel og sætte sit præg.

Jeg er desuden enlig mor til 2 børn på 3 og 6 år og har et kæmpe ansvar ift at være der for dem. De har jo kun mig, så mig må der ikke ske noget med!

Desværre har mit lange sygeforløb haft store konsekvenser. Da mine sagsbehandlere har været ret enige om, at PTSD ikke var nok til at udløse hverken flexjob eller pension, på trods af at jeg i mine arbejdsprøvninger ikke magtede mere end højest 20 timer. Fordi jeg ikke kunne magte flere timer, blev jeg erklæret usamarbejdsvillig og mistede mine sygedagpenge og
overgik til kontanthjælp. Det var en kæmpe stressbelastning at blive truet på forsørgelsesgrundlaget oveni at jeg havde det rigtig skidt. Ca. 1 måned efter blev jeg akut indlagt og fik konstateret diabetes 1 (autoimmun sygdom som angriber bugspytkirtlen).
Jeg fik at vide på hospitalet at længere tids stressbelastning kan udløse denne sygdom. Det passede perfekt på min situation. Sygdommen er uhelbredelig og kræver livslang behandling med injektioner af insulin.

Diabetes og stress sygdom går rigtig dårlig i spænd, da stress får blodsukkeret til at stige, men det er umuligt at finde ud af hvor meget og hvornår.
Det er så min nye situation.
For højt blodsukker kan på sigt få konsekvenser som blindhed, nervebetændelse, hjertekar sygdomme, amputationer, forkortelse af livet m.m.

Jeg kom i ny arbejdsprøvning med min nye sygdom i rygsækken og efter 4 uger blev jeg indlagt med begyndende syreforgiftning. Livstruende tilstand som diabetespatienter kan få, hvis blodsukkeret er for højt i en længere periode. Mit blodsukker var ude af kontrol pga den stresspåvirkning min arbejdsprøvning gav mig. Det var endda en arbejdsprøvning, som var så tæt på et drømmejob som det kunne blive. Så det var hverken opgaverne eller stedet der stressede mig. Men bare det at SKULLE noget til et bestemt tidspunkt gjorde udslaget og gjorde at min krop var i konstant forøget alarmberedskab. I denne periode kommer jeg op på 9 timer og 45 minutter som det højeste timeantal på en uge. Dvs min arbejdsevne var nu lavere end det der kræves for at kunne få flexjob.

Jeg bad jobcentret om at henvise mig til en psykiater, da de ikke rigtig har villet tage mig og mine diagnoser alvorligt. Jobcentrets psykiater var enig i PTSD diagnosen (han kaldt den kronificeret). Jeg har tidligere i sygeforløbet haft angst for transportmidler, men det er ikke noget som jeg længere mærker til. Dette misforstår psykiateren og skriver at jeg har angst og anbefaler noget stærkt angstdæmpende medicin og hvis det ikke virker, så et forløb på fobiskole i Århus. Jeg gør efterfølgende psykiateren opmærksom på dette, men sagen er ligesom lukket her. Så selvom jeg ikke mærker noget til angst, tager jeg denne anbefalede angstmedicin, for jeg vil gerne afprøve alt og medvirke til at blive rask. Det har jeg gjort i over 6 mdr nu og har stadig ikke mærket noget til angst. Og det er jo dejligt!

Jeg har hele tiden været god til at søge hjælp og være opsøgende ift hvad der bedst kunne hjælpe mig. Derfor bad jeg min læge om at blive henvist til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Århus. De er eksperter i somatiseringstilstande. Jeg har været til undersøgelse deroppe og fik diagnosen BDS (Bodily Distress Syndrome). Jeg sagde desuden ja til at deltage i et behandlingsforløb/undervisningsforløb. For med større indsigt er der også mulighed for at kunne gøre en positiv forskel. Desværre skete dette ikke. Jeg fik det bare værre og værre. Jeg fik desuden tilknyttet en socialrådgiver fra hospitalet, som har brugt timer og dage på at kontakte mine sagsbehandlere i min kommune og komme i dialog. Jeg har selv søgt hjælp fra handicap afdelingen til hjælpemidler og støtte til de opgaver jeg ikke kan pga smerter og muskelsvaghed. Det har været forgæves og jeg er blevet afvist pga min fremtræden. Jeg skilter ikke med at jeg er syg og jeg prøver altid på at være the best version of me. Jeg har ikke lyst til at ligne en usoigneret krøbling. Jeg vil hellere prøve at trække mig i den modsatte retning.

Efter forløbet i Århus, som varede 4 mdr og hvor jeg har tilbragt tid med en psykiater i over 30 timer, fik jeg en nedslående epikrise med hjem.
Der står bl.a. at ALLE behandlingsmuligheder nu er udtømte. 
Min funktionsevne er varigt nedsat i betydelig grad indenfor ethvert erhverv. 
Der er en 4 sider lang beskrivelse af sygdommen, samt hvordan den påvirker mig. De anbefaler massiv aflastning på mange fronter, så jeg kan få fyldt energidepoterne op.
Der står desuden at yderligere belastning vil forværre tilstanden. Det samme vil yderligere arbejdsprøvninger.
Det vil i værste konsekvens føre til uforsørgede børn, vedvarende depressioner og selvmord.
Denne epikrise rammer spot on, hvordan jeg har det. Men jeg har heller aldrig brugt så mange timer sammen med samme læge før, så det her er det grundigste stykke arbejde jeg endnu har set.
Samtidig med at den rammer plet, så kan jeg SLET ikke genkende den person som værende MIG.

Efter dette lange forløb i Århus, var jeg til møde med min sagsbehandler fra jobcentret.
Hun er ikke enig i at alle muligheder er udtømte. Hun foreslår at jeg kan prøve fobiskolen nu, som jobcentrets psykiater i sin tid nævnte. På trods af at jeg tager angstmedicin og ikke længere har det mindste tegn på angst. Hvis jeg har transportangst, hvordan kan jeg så køre i tog til Århus hver torsdag? Og køre til Kbh hver 14. dag for at hente min søn, når han har været hos sin far?
Her prøvede jeg at sætte bremserne i og tale til fornuften. Det hun så foreslog var, at lægge de psykiatriske vurderinger til kommunens speciallægekonsulent. .....som har 4 mdrs ventetid. Det er selvfølgelig fint at hun gerne vil have en uvildig til at kigge på noget, hvis hun
oplever at 2 speciallæger ikke skriver nøjagtig det samme (med 6 mdrs mellemrum). Problemet er bare at det aldrig vil kunne være 100% enstemmighed med 56 fagpersoner involeret. 

Jeg har langt hen ad vejen haft den indstilling: "Ok, så prøver jeg også det". Men desværre er det bare sådan at flere undersøgelser gør, at jeg får det værre. Jeg er hele tiden i venteposition til en ny undersøgelse. Som nævnt; jeg er oppe på 56 mennesker der har skulle vurdere mig og hjælpe mig. Og det går kun ned ad bakke. 
En ting er de menneskelige konsekvenser. Jeg bliver kun mere syg og det går mere og mere ud over mine børn, som ender med at have et kæmpe ansvar hængende på sig ift at hjælpe deres mor og aflaste med de daglige opgaver i hjemmet. De bliver socialt isoleret da der ikke er overskud til legeaftaler og fritidsinteresser. Det er virkelig trist. Det er nærmest ubærligt som mor, at se sine egne børn blive udsat for dette.

Men noget helt andet er, så tænker jeg; at hvor er det tåbeligt, når vi nu taler krisetider og mangel på offentlige kroner, at der så bliver brugt SÅ mange penge på mig. 
Hvor meget koster en overlæge i timen?
Hvor meget koster en gennemgående psykiatrisk vurdering?
Hvor meget koster hospitalsindlæggelser?
Scanninger?
MR scanning?
Røntgen?
Reumatologisk udredning?
Neurologisk udredning?
Livslang sygdom som Diabetes 1? 
Fysioterapi?
For ikke at tale om de 1½ år hvor jeg har været tilknyttet jobafklaringsforløb til en pris af 2700 kr om UGEN?
Psykolog?
Tilskud til medicin i form af flere slags smertestillende, insulin, og flere slags nervemedicin?

Et forsigtigt gæt fra min side, vil lyde på et sted mellem 1 og 2 millioner kroner. Det er alligevel ret mange offentlige penge at bruge på at køre et menneske i sænk. Penge der kunne bruges på at gøre en positiv forskel for mine børn og jeg.

Beskæftigelsesministeren har tidligere i forbindelse med førtidspensionsreform, snakket om at springe på togene i stedet for at se dem køre forbi. Jeg har vistnok kørt med alle togene nu. 
Jeg takker for at jeg delvist har fået betalt billetterne af offentlige kroner. Desværre har det kun resulteret i kronisk køresyge. Det er faktisk ikke særlig dejligt.
Jeg vil også gerne lige kommentere på det med at beskæftigelsesministeren forklarede at den begrænsede sygedagpengeperiode blev lavet, for at folk kunne få en hurtig afklaring på deres arbejdsevne. Det synes jeg er et glimrende tiltag. Men så skal der også sættes en tilsvarende grænse for, hvor lang tid jobcentrene må bruge på afklaring. Selvfølgelig i overensstemmelse med ventetider i sundhedsvæsenet. Hvis det er for bøvlet at kigge på helheden, så kunne man nøjes med at indføre varighedsbegrænsningen på jobcentrene. Dvs at dem som sidder med magten er dem der får straffen, hvis tidsbegrænsningen ikke overholdes. Borgeren har jo ikke kinamands chance for at trumfe en hurtig afklaring igennem, hvis sagsbehandleren trækker tingene i langdrag og ventetiderne i sundhedsvæsenet er gået bananas.

For 6 år siden kunne jeg prale af aldrig at have været syg. Ikke så meget som en brækket knogle, forstuvning eller bistik. Det vildeste jeg har oplevet er influenza med feber som 15-årig.

Nu har jeg en flok kroniske lidelser: PTSD, Diabetes 1, BDS og tilbagevendende depressioner.

Mvh
Junette Bay


Jeg har efterfølgende modtaget svar fra ministeriet at beskæftigelsesministeren har modtaget mit brev og der er ca. 5 ugers svartid. Det glæder jeg mig rigtig meget til at læse!

onsdag den 16. februar 2011

Papirblomst, nu i stof



Jeg tror bare jeg holder mig til papiret :-)

Glade stoffer til samlingen

Noas ark, på den flippede måde

Smuk smuk grøn grøn! Pangstof, helt enkelt.

Arken og funky waves

I godt selskab

Flammende godt selskab!

Cirkus panel flankeret af marcherende elefanter

mandag den 14. februar 2011

Oprydning i tapetsamling

Nu sender jeg snart mindstemanden på vinterferie hos farmand og så drømmer jeg om at finde lidt overskud til at rydde op i gemmerne.
Jeg sælger tapetpakker med ½ meter af 10 forskellige slags for 250 kr plus porto (40,50 kr). Oplagt mulighed hvis du skal lave et projekt med tapeter på kommode, skænk, skab eller lignende.

Du kan vælge mellem 36 forskellige og nogle af dem er der kun ganske lidt af, så det er med at være hurtig. Send en mail eller skriv på min TS annonce.

Da jeg gerne vil have ryddet ud i en masse slags, så skal du altså vælge 10 forskellige. Men til gengæld kan du selv vælge hvilke du ønsker, mellem 36 forskellige slags.

UPDATE: 14, 16, 19 og 28 er nu udsolgt


Blogbanner DIY

Jeg synes lige jeg vil dele med jer, hvordan man nemt kan lave et banner uden brug af billedbehandlingsprogram.
Til gengæld skal man bruge papir, saks, lim, tegneredskaber og ikke mindst en kopimaskine (jeg har selv sådan en billig scanner/printer/kopimaskine)

Baggrunden tegnes på papir. Jeg har valgt ternet papir, som er let at lave et geometrisk mønster på.


Da mit mønster er til et aflangt banner, skal jeg kun koncentrere mig om at det skal passe side by side på den vandrette led.

Stof og papirblomster, som er scannet og printet ud i 50% størrelse.


Mine stofblomster er nu blevet til papirblomster som er lidt nemmere at arbejde med.
De bliver limet på midten. De må endelig IKKE røre kanterne

Kanterne bliver skåret til

Så skærer jeg det over på midten og de 2 dele får lov at bytte plads

Det hele bliver limet på et stykke papir og de resterende blomster får lov at dække hullet  i midten.
Voila! Så har du en mønsterbort! Den kan du kopiere og sætte sammen til den har den ønskede bredde.

OBS: Husk at beholde originalen og arbejd med en kopi. Så er skaden ikke så stor, hvis man kommer til at lave en fejl.

Udklip fra 80´erne

Her er der nogle skønne modeller fra et Burda blad fra 1981, kun med børnetøj!

Dreng med rød charmeklud og rødstribede strømper. Han er på dette billede endnu lykkelig uvidende om at han  om nogle år vil deltage i første skolefest iført lyserødt læderslips og sailorsko.

Pigens outfit er derimod ret cute. Er lidt lun på den meget enkle overdel og nederdel med seler! For ikke at tale om trafiktasken. Kan I også huske de broderede trafikpuder fra samme periode?

Overalls og kjoler med applikationer. De er ret fine allesammen. Læg lige mærke til den lyseblå kjole med lomme i trækronen.

Pigens buksedragt styrer for vildt! Med lynlås og ribkanter ved buksebenene. Og så de der funky røde briller og rottehaler. Verdensklasse fra firserne!

søndag den 13. februar 2011

Nyt blogdesign og nye papirblomster

Jeg har leget med mønstre og former her i weekend, og det er gået lidt ud over bloggen :-)
Kirigami blomster af nye papirer fra bl.a. hende her

Banneret på bloggen fik jeg idéen til fredag aften da jeg var gået i seng. (selvfølgelig! Hvornår eller?)
Så jeg skyndte mig at skitsere det ned:

Næste dag kunne jeg så afprøve idéen



Istedet for at tegne blomster, klippede jeg dem ud af stof. Den gule er dog fra en  slikpose. Dinabarnets idé :-)


Det hele blev scannet ind og lagt ovenpå hinanden i Photoshop. Men men kunne også sagtens lave det hele i hånden. Mere om det i en kommende banner DIY.

Tanker til Trillingsgaard

Jeg fandet denne opskrift på blomstret dåbskjole ca. samtidig med at Frk. Trillingsgaard lavede dette indlæg.
Det er altså lidt pudsigt.
Tillykke med barnedåben i dag!



Udklip fra 70´erne

Er helt pjattet med den hæklede jakke til venstre. 

Fantastisk som gulvpude i stuen!

Genbrug af broderi er old news :-)

Jeg er sikker på at jeg vil få en mås på størrelse med rundetårn i sådan en model her. Men farverne på billedet kan jeg ikke stå for.

Tapetrester på dåser m.m. er også old news ;-)


Cool sweater! Sikkert også varm!

De her vanter er bare for skønne!

Byg dit eget dukkehus. Fed artikel om hvordan man kan bygge ALT selv. Læg mærke til op-art på væggen i stuen.
I morgen kommer der udklip fra 80´erne

lørdag den 12. februar 2011

Udklip fra 60´erne

Her kommer noget fra tresserudgaver af Bo Bedre

Denne reklamer behøver vist ikke yderligere introduktion!

Soveværelse og arbejdsværelse. Hyggeligt ser det ud. Og så opdager jeg at Magasins logo slet ikke har ændret på 50 år. Det er f.... godt gået.

LamPetit -du får brug for denne lampe tit! Lol! Jeg har selv lampen og så er det altså lidt sjovt at se en reklame for den!

Topmoderne mønstre fra tresserne. Jeg genkender Pantons mønster er stadig aktuelt og pryder mine kaffekopper.


Denne artikel kunne jeg selvfølgelig ikke stå for!

Kenwood Chef -aristokraten blandt køkkenmaskiner. Det må man sgu give ret i. Jeg har selv denne model og den virker upåklageligt!

Tapetreklame. Er lidt pjattet med de maleriske mønstre fra 50/60 érne.

Smuk reklame!

Pantons mønster igen, her som gulvtæppe

Tapetreklame igen. Et moderne tresserhjem havde undulater?


Følg med i morgen, hvor der kommer noget fra 70´erne