mandag den 31. januar 2011

Der er noget galt i at betegne folk som copycat eller idémager

Jeg har lidt mere at sige. Hvis du ikke er helt med, så er der mere debat her:
thevintagehausfrau
thepukproject
karlssonskludeskab


Jeg synes det er så ærgerligt at folk skal være bange for om de har skurkerollen eller helterollen. Kunne vi ikke hellere snakke om egenskaber? Det lyder meget pænere.

At være kreativ burde handle om glæde ved at hitte på og/eller udføre en kunstart eller et håndværk.
Nogle er bedst til at finde på. Andre er gode til selve håndarbejdet. Så er der (måske) også dem der kan det hele og som vi andre må trækkes med.

Det virker lidt som om, at dem der er idémagere hører til på helterollelisten. De har fri adgang til at vise kreationer frem.
Så er der dem der er knivskarpe med en saks, stof og symaskine, men ikke er god til at få idéer. Men de bisidder glæden ved at skabe også selv om de ikke selv har fået den oprindelige idé. De har måske fået en følelse af, at de skal passe på med hvad de viser frem.

Det med hvor grænsen går: hvornår man er inspireret, hvornår man kopierer. Gabende uinteressant.
Det bliver diskuteret til uendelighed og mange synes at grænsen går der, hvor nogle (prøver på) tjener penge på andres idé.
"Tjene penge". Tjener man penge, hvis man sætter en nederdel til salg for 150 kr, som man ikke selv har designet? Som man i øvrigt har brugt en hel weekend på, indimellem madlavning, rengøring, underholdning af børn.
Visse opfatter dette, som at de lukrerer på andres idéer. Jeg betegner det bare som at minimere udgifterne ved at dyrke sin hobby. For de fleste vedkommende er det jo egentlig bare så simpelt. En hobby.


Folk har forskellige egenskaber. Nogle kan bedst lide at finde på, andre kan bedst lide at udføre håndværket, nogle er gode til at sætte farver sammen. Nogle er sindssygt dygtige til at bruge penge, så de køber. :-)
Det kunne man prøve at udnytte, og finde sammen med en fellow blogger, der besidder en egenskab man ikke selv har.

Jeg har selv i mine gode perioder et makkerskab med min mor. Hun er sindssygt dygtig til at sy, strikke, hækle, applikere samtidig med at hun er vildt organiseret og effektiv. Men hvad hjælper det, når man har en forkærlighed for flaskegrøn, brun og bordeaux? Det går simpelthen bare ikke. Jeg kan få en helt masse gode (og pæne) idéer, men når det så kommer til at tråde en symaskine, stopper den lissom der. Min mor og jeg er et eksempel på den ultimative kombination af forskellige egenskaber.

Hvis man hele tiden bobler over af idéer, så ville det jo være genialt at finde sammen med en, som virkelig gerne vil være kreativ, men ikke ved hvor hun skal starte. Udnyt de forskellige potentialer, istedet for at bekrige forskellighederne. Det kan der ovenikøbet på sigt være business i. Hvis man har den drøm.

Peace, love and harmony fra Junette ;-)

søndag den 30. januar 2011

Hvad er det I er så bange for?

Jeg har ingen følelser involveret i det her kopifrygt cirkus, så måske er det let nok for mig at mene noget andet. Jeg skal ikke på forårsmarked, selvom jeg ønsker jeg kunne. Men det kan jeg ikke pga min sygdom, hvor min krop kun fungerer i få timer, hvis den da overhovedet virker.

Men udover at jeg ikke har følelser involveret så har jeg en kreativ uddannelse i bagagen, hvor vi lærte om hvordan virkeligheden er. Samme idé som man selv har fundet på, vil højest sandsynligt allerede eksistere, eller en anden vil uafhængigt af dig finde på det samme.
Hvis man designer noget som man får produceret i østen, så skal man indstille sig på at det er tid til at finde på noget nyt. For det vil med garanti blive kopieret.

Store tøjfirmaer som f.eks. Zara er lynhurtige til at kopiere og producere, så de er leveringsdygtige i de nyeste tendenser til en billigere pris. Men de stjæler ikke markedsandel fra dem de lader sig inspirere af. For de kunder ville alligevel aldrig købe en Chanel jakke.

Tilbage til bloggere med hobbyvirksomhed. Der vil aldrig komme et salg, hvis ikke produktet bliver vist frem. Hvor mange gange er det lige at børn skal præsenteres for en ny smag, før de kan lide den?
Hvis man kun ser et produkt en enkel gang, så er det glemt et øjeblik efter. Kunden skal se præsenteres for det mange gange, i forskellige sammenhæng.

Ugler ville aldrig have været populære, hvis der kun var en enkelt blogger som synes den fugl er fantastisk. Retrostoffer ville aldrig være blevet populære, hvis der kun var en enkel blogger der fik hjertebank over det.

Jeg ser det som en kæmpe fordel at bloggere inspirerer og kopierer hinanden. Der ligger en stor magt i det. Der ligger en mulighed for at slå tendenser fast med 7-tommersøm.  Og dermed åbne muligheden for salg.

At vise sine råvarer frem og sige "det her bliver rigtig spændende, bare vendt og se", skaber næppe et salg. Eller frister potentielle købere, til at besøge forårsmarkedet.

Jeg siger bare: Vis jeres fantastiske kreationer frem. Hvis nogen kopierer jer, så se det som gratis markedsføring. En mulighed for at slå en tendens fast.
Drop konkurrencen med jeres markedsfæller. I skal ikke konkurrere mod hinanden, men reklamere for alle de fantastiske ting som vil være at finde på markedet. Skidt med at naboen har lavet en rød kopi af din grønne dims. Hvis kunden er til rød, så vil hun alligevel ikke have købt ophavsmandens grønne.

Blogland er fantastisk når bloggerne viser sig fra deres mest kreative side. Knap så fantastiske, når de viser sig fra deres skeptiske, mistænkelige og paranoide side.

God arbejdslyst. :-)

lørdag den 29. januar 2011

Og du troede jeg ikke ville opdage det? Om at stirre sig blind på en misforståelse.

Misforståelser, de sker så let. Det kan kan stå lysende klart for dig, at du ikke ser andre muligheder for dig, end den tanke der er poppet op. 

Mistanke
Sådan en oplevelse havde jeg i denne uge. Jeg havde sendt noget stof til en, men det var ikke kommet frem efter 10 dage. Jeg hader sådan noget! For nu er der sket noget uventet og så opstår muligheden for at vi bliver mistænksomme. Det kan jeg ikke have. Så jeg tilbyder at sende noget nyt stof.
Men så opdager jeg pludselig at modtageren skriver om stoffet på hendes blog.
Jeg tænker 2 ting:
1. Det her sker ikke, det er en fejl.
2. Jeg har lige opdaget at jeg er blevet snydt!

Jo mere jeg tænker over det, jo mere fylder det negative, at jeg er blevet snydt. Så sker der noget vildt primitivt i hjernen, som jeg ikke helt kan styre:

Hævn
Jeg tænker, at det vil jeg ikke finde mig i. Hvis hun ødelægger noget for mig, så vil jeg også ødelægge noget for hende! Tanken om at skrive om det på min blog, strejfer mig. Det ultimative våben: at hænge folk ud til offentligt skue. Gabestokmetoden. Så kan forbipasserende spytte på vedkommende. Jeg ville selvfølgelig ikke nævne nogle navne, men komme med hints, så folk selv kan regne den ud. Så kan jeg ikke beskyldes for at hænge folk ud ved navn og læserne kan få en følelse af at de er rigtig smarte, når de får knækket koden.

Men, den metode er lissom set før.  ;-) Så jeg kommer hurtigt på andre tanker, da det ikke velset at kopiere andre og den fejl er jeg sikker på jeg allerede har begået. Og lært af.

Alternativ løsning
Jeg vælger så, istedet for at hænge vedkommende ud på min blog, at skrive en mail til hende. Der var en god forklaring. Hun havde først lige modtaget stoffet, som var endt i postkassen hos en nabo, der havde været på ferie. I sin iver havde hun vist det frem på hendes blog, men var så druknet i syge børn. Det kender vi jo allesammen. At man har en ledig stund, men pludselig bliver man revet ud af dette, for ingen formår som børn, at stjæle vores opmærksomhed. Så hun havde glemt at skrive til mig og fortælle at stoffet var ankommet!

Hun var oprigtig ked af det og forstod godt at jeg blev mistænkelig.
Bagefter får jeg jo helt dårlig samvittighed over min reaktion. Er virkelig rigtig flov over mine tanker. Men nåede heldigvis ikke at handle på det.  

De skide skøre hjerner
Jeg har lige afsluttet et længere kognitivt forløb, da jeg ikke er helt rask i hovedet pga kronisk stress. En af de ting vi blev præsenteret for var Grundmodellen med automatiske tanker og handlinger. Dernæst blev vi præsenteret for Grundmodellen med alternative tanker og handlinger.

Det er nemlig sådan at I alle situationer, som feks ovennævnte, så opstår der automatiske tanker i hovederne på os. Dem kan man ikke kontrollere. De kommer bare. Og de er ofte negative og skeptiske. Det fører til at man kommer til at handle på det.
Så når de automatiske out-of-control tanker kommer, så skal man lige stoppe op og finde på alternative tanker. De vil som regel være en hel del mere positive end de der automatiske invaderende djævle. De lidt mere positive alternative tanker vil så medføre alternative handlinger.  Som oftest vil være lidt mere fornuftsbetonede end de automatiske.

Pointen med denne historie, er at vise hvor let det er at misforstå og hvor let det er at handle uhensigtsmæssigt. Men også at vise at der er alternativer.
At vi alle bare er mennesker med hjerner der ikke er helt up-to-date, men stadig har levn fra stenaldermennesket.

fredag den 28. januar 2011

Harlekinfeber

Mon harlekintern bliver de nye ugler for året 2011? Det tror jeg vist nok, de bliver/er. :-)

Nye tapeter, som ligger på min TS profil


Jeg blev aldrig ramt af fluesvampefeber eller uglefeber. Men nu er jeg ret hårdt ramt af disse skæve firkanter. Ok, hvis man dykker ned i mit blogarkiv, har jeg jo faktisk været ramt af romber ret længe!

Hvis du selv har lyst til at lege med romber, sekskanter og trekanter kan du downloade isometrisk papir og tegne dit eget.

Fra mit blogarkiv:
April 2008

September 2010

Oktober 2010

November 2010

November 2010

November 2010

tirsdag den 25. januar 2011

Stofbetrukne knapper og brads. Hvordan? Erfaringer søges.

Hvad skal man bruge for at lave stofbetrukne knapper?

Egentlig er det ikke knapper jeg skal lave men brads. Som er sådan nogle splitter til at sætte papir sammen med, som jeg bruger til mine papirblomster. Hvis man stadig ikke er med på, hvad jeg ævler om, så er det dem man lukkede store kuverter med i "gamle" dage.

Er der flere typer? Her tænker jeg sådan en større tung maskine, som vistnok også kan noget med snørehuller og nitter.
Og så har jeg også set sæt med en lille plastikdims til at samle dem med.
Hvis der er flere typer, hvad er så forskellen og er den skrabede model ok?


Tisdag

I dag er det tirsdag og jeg skal til et afgørende møde med sagsbehandler på jobcentret. Måske vil det gøre dagen til en tisdag. Måske ikke :-)

Da vi juleaften åbnede de altid spændende og anderledes gaver fra familie i Japan, var det simpelthen så sjovt at se dette stof. Med tydelig inspiration fra Skandinavien, dog uden at overdrive.

A for mändag
B for tisdag
og
C for onsdag


PS: Er lidt i tvivl om ordet äpple i virkelig eksisterer på et andet sprog end dansk?

mandag den 24. januar 2011

Et sjældent syn, mig

Lige inden jul havde jeg besøg af en fotograf, der skulle tage billeder af mig til en artikel der kommer i næste nummer af Diabetes bladet.
Han havde ikke de bedste arbejdsvilkår. For det første, har jeg været meget langt nede med alle mine sygdomme de sidste måneder, det gør ikke ligefrem noget godt ved udseendet. For det andet er jeg ikke glad for kameralinser der peger i min retning. For det tredje bor jeg temmelig rodet, nærmest kaotisk, da jeg konstant har overtræk på overskudskontoen.

Så respekt for fotografen det har fået disse resultater ud af ovenstående:



søndag den 23. januar 2011

Stof til en bryllupsgave

På TS fik jeg en forespørgsel på lapper til et sengetæppe i grønne, lilla og blå nuancer. Det skulle være til en bryllupsgave.




Hvor er det altså stort, at der er mange som selv ønsker at laver deres gaver.
I min familie laver min mor selv alle julegaverne. Hun er også så fantastisk dygtig at der er ikke en finger at sætte på noget. Mine unger elsker "Bedstes" strikkede huer, trøjer, kjoler og det hjemmesyede tøj.

onsdag den 19. januar 2011

Blomster spredt ud over stuegulvet

Dette er desværre ikke starten på en romantisk beretning. ;-)



Jeg har tidligere skrevet om min kirigami besættelse, hvor jeg klipper blomster hver gang jeg kører i tog. Jeg bruger det også til at stresse af. Papiret fylder ikke særlig meget og jeg kan have det med overalt.

Hver blomst består at 5 blomster i forskellig størrelse sat sammen i midten med en "brad". Hvad er det danske ord?
Samles med brads i midten. Denne er fundet hos Søstrene Grene.

Jeg har ikke tal på hvor mange jeg har lavet, men det er nok i omegnen af 100 stk.

Jeg har hængt nogle op på væggen og lavet hårspænder ud af nogle af dem. Men ellers har jeg ikke rigtig nænnet at gøre noget ved dem, fordi de er så fine!

I dag tog jeg hul på et større projekt med at sætte dem sammen til en kugle. Den kan man enten hænge op som en uro eller bruge som lampeskærm.




Er farverne ikke bare vidunderlige?


Denne krea"besættelse" har kørt siden november og jeg er endnu ikke det mindste papirtræt! Tværtimod. Det giver blod på tanden at gå på jagt efter nye papirer, mønstre og sammensætning af farver.
Arbejdet er i høj grad meditativt og endelig endelig! har jeg fundet noget jeg kan holde ud at lave, trods mine kroniske smerter. Det giver både håb og glæde.

Hvis du ligger inde med et papirudvalg, så er jeg med på en bytter!
Jeg tager også imod tip til hvor man kan købe papir a la REL og Rice, samt origami.


mandag den 17. januar 2011

Efterlysning

Jeg efterlyser oplysninger på denne lampe. Anyone?

At dømme udfra stikket og farven på ledningen har den temmelig mange år på bagen. Efter lang tids leden efter nogen form for mærke, fandt jeg ved fatningen præget "Nordisk Solar Kompagni".
Fatningen er i øvrigt i sort bakelit, hvilket også giver et vink om at den har nogle år på bagen.


torsdag den 13. januar 2011

ATC-udfordring til alle jer

Jeg udfordrer hermed alle skandinaviske bloggere til at lave et ATC (Artist Trading card).
Dette er en udfordring som alle kan være med på, uanset om foretrukne kreative aktivitet er i stof, perleplade, papir eller tegne/male og uanset alder.

Størrelse på kortet er 63mm x89mm. Samme størrelse som et spillekort. En skabelon de fleste har ved hånden. (hi hi)

Jeg håber du har lyst til at lege med og sende dit bidrag til mig. Så vil jeg vise det her på bloggen. Du kan sende dit billede samt blogadresse til: atc@junette.dk
Jeg vil også meget gerne have en lille billedtekst med. Feks: idé, motiv, medie.

Du kan deltage med alle de bidrag du har lyst til.

Jeg lægger ud:
Muslingemønster farvelagt med tørpastel på pap

onsdag den 12. januar 2011

Om drengebørn, tudeture og gummiben

Min veninde og jeg er begge mødre til et par temmelig stædige og på nogle punkter fremmelige drengebørn, der på trods af de kun er henholdvis 2 og 3 år, tror de kan alt og ved alt. Hvor sejt er det ikke lige? De er desværre udstyret med temmelig tungnemme mødre.

Jeg har jo et lille forspring med min 3-åring og har ganske ofte været slået lidt omkuld af frustration over hvor stædig han kunne være. Jeg husker ganske tydeligt sidste vinter, hvor drengen en dag selv skulle gå i vuggestue. Halvvejs besluttede han sig for at det kunne han ikke. Benene blev til gummi og så kan man jo ikke. Ligemeget hvor meget jeg prøvede at rejse ham op, skvattede han sammen igen. Jeg har ikke kræfter til at bære, så der var jo kun en løsning! Som han altså ikke var med på. Jeg insisterede på han skulle og han insisterede på at blive liggende. Faktisk blev han liggende så længe at det tynde lag sne smeltede under ham, og efterfølgende var der et kropsaftryk på fortorvet. Da det til sidst ikke var forsvarligt at lade ham ligge der og skrige, og min lidt større datter stod og var ved at fryse lemmerne af i tålmodig venten, måtte jeg jo give mig og bære ham. På trods af at jeg ikke kunne. Vildt, hvordan man kan få mobiliseret ekstra krafter når det gælder ens børn.

Nu har min veninde netop haft samme erfaring med gummiben. Det er rart! Altså for mig. Så er jeg ikke den eneste.

I dag havde vi en snak om en anden problematik.
Hvis man kommer til at lave et fejltrin, det kunne feks være at man kommer til at hælde for lidt morgenmad op i skålen. Det kunne også være man havde taget en blå tallerken, på en dag hvor pink er favorit. Så kan det udløse en så voldsom gråd at barnet mister evnen til at tale! Barnet prøver skam at fremstamme noget i samklang med gråden, men det er urimeligt uforståeligt! Hvis man så gætter forkert, resulterer det i at der bliver skruet endnu mere op for gråden og skruet mere ned for talen.
Hvis man gætter forkert igen, sker det samme. Man har kun 3 gæt. Hvis man forsøger at gætte flere end 3 gange og man så rent faktisk gætter rigtigt, så er det desværre for sent. Ærgerligt.
Man har lige ødelagt barnets humør, evne til at tale og nu også lysten til at spise. 

Så kan man for høvlen da lære at gætte rigtigt fremover? 

Men så ulidelige som de nu engang kan være, lige så bedårende, charmerende, hjertesmeltende kære kan de være. Specielt hvis de får stillet i udsigt at køre tur i en bybus. Forstå det, hvem som kan.


Noget om hjerner

Mit Dinabarn har fået en "Antendo" (som hun kalder den) i julegave af sin ørnefar. Hun er god med ord. En ørnefar er ikke den biologiske far. Han er heller ikke hendes lillebrors far. Næh, han er min ekskæreste som var imellem. Og ham har hun valgt som sin far. Altså ørnefar.

Nå, men den der Antendo er det helt store og interessante. Det synes jeg også :-)
Den har nogle indbyggede programmer, bl.a. noget hjernetræning. Der kan man teste sin hjernes alder. Det foregår på engelsk, så en 5-årig får ikke så meget ud af det.
I dag sad hun så og udforskede hvad maskinen kunne og hun fik startet det der hjernehejsprogram op. Ungerne sidder sammen i sofaen og jeg spørger om de hygger sig? "Ja, vi sidder og kigger på sten. Nogle totalt klamme sten". Hun viser mig skærmen.. -hvor der er illustrationer af hjerner...

Noget af det programmet kan, er at teste ens brain age. Man topper omkring de 20 og derefter går det nedad. Min brain age er på 58. Er sikker på at ingen kan slå min high score!

Sidder og kigger på totalt klamme sten



tirsdag den 11. januar 2011

In the corner of my kitchen

....står min julegave fra min mor.
Hun fandt denne skænk i genbrug, som hun spontant købte, uden at vide om jeg havde plads eller kunne lide den. Om jeg kan! Før var den brun. Inkluderet i gaven var maling efter frit valg. Da min mor kom med farvekortet var det let. Det skulle være denne turkis!

Skænken er proppet med skatte i form at retrostoffer. Skufferne, tror jeg, skal indeholde origamipapir....

Betty har de sidste 12 år boet i mine kælderum, de mange steder jeg har boet gennem årene. Forinden da røg hun med hjem fra Californien. Det var et værre hyr at få hende med flyet, da hun jo var for skrøbelig at sende i lastrum med kufferter og for stor til skabene oppe i flykabinen. Så krukken endte et sted på 1. klasse. Efter den historie har det aldrig været et emne om hun skulle smides ud. Selvfølgelig skulle hun ikke det! På trods af at jeg aldrig har haft plads til hende.... før nu. :-)

Retrostof en masse...

Akryllampe købt i genbrug. Ved du noget om dens oprindelse? Læg mærke til at den er godt som usynlig, på billede nr 2.

mandag den 10. januar 2011

Illustratoropgave

En af de ting jeg er rigtig god til, så er det at tilføje farver. På hvadsomhelst.

Noget af det mest triste og farveløse jeg kan komme i tanke om er sygdom og alt hvad der har med sygdom at gøre. Hospitaler, venteværelser, medicinemballage osv.
Pænt uheldig at ramle ind i denne verden, når man er farvejunkie, der både er på stoffer, tapeter samt har malerhjerne.
Så min mission, indtil stamcelleforskningen har fundet en kur så jeg kan slippe fri at mit fængsel, er at tilføje farver  til denne verden. Det er ligesom ikke specielt opløftende at være kronisk syg, men det ville måske være lidt lettere at sluge den pille, hvis det i det mindste var flot og farverigt?

Så jeg er pænt stolt over at i næste nummer af Diabetes bladet (med et oplag på omkring 100.000), er jeg blevet spurgt om jeg ville lave en illustration. Jeg glæder mig helt vildt til at se det på tryk!

Jeg har brugt sort marker og farvelagt med layout tusch. Jeg har brugt 3 farver gul, pink og blå. Disse er visse steder blandet, så der opstår orange, grøn og lilla. Det giver et ret cool effekt.

søndag den 9. januar 2011

Mint, gul, lilla

Jeg fik en forespørgsel på Trendsales om jeg havde stof til et lappetæppe med dominerende farver i mint, gul, lilla og neutrale farver.
Samme person var også interesseret i tapeter. Det var til et indretningsprojekt med teaktræsmøbler.

Det lyder bare som det mest über nice projekt. Hvem der bare var en flue på væggen der!


mandag den 3. januar 2011

Lykke, som satte en helt masse tanker i gang

Så du DRs nye søndagsserie?
Den sidste serie jeg fulgte med i var "Sommer", så det er vist på tide at følge med i noget igen.

Jeg blev fanget lige fra starten. Der var nemlig noget som ramte mig. Temaet stress.

Jeg tror stress er vejen til mange både fysiske og psykiske sygdomme. Når vi er stressede er vi styret af det sympatiske nervesystem (speederen), som er det der gør os klar til kamp.
Når vi så er løbet fra bjørnen og er i sikkerhed, så overtager det parasympatiske nervesystem (bremsen) som får os til at slappe af. Når vi slapper af, så får kroppen lov til at genopbygge det som blev brændt af.
Hvis det altid er speederen der er i bund, så slider det på kroppen. Der skulle helst være noget balance i det, så der veksles mellem at være kampklar og at kunne hvile.

Jeg er på 6. år kampberedt. Jeg var udsat for en lægefejl i forbindelse med en epiduralblokade ved min datters fødsel:

Der var en del panik på fødestuen og rigtig mange læger som ruskede mig, rev i mig og talte til mig. Inde i mit hoved var det overordnede tema: jeg kan ikke trække vejret, jeg er ved at blive kvalt, ergo dør jeg nu! Og så kan du tro at hjerne fik travlt! På ganske kort tid (få minutter, måske mindre end et minut) når jeg at registrerer at jeg skal dø, at det er urimeligt, virkelig urimeligt!, jeg kan sgu da ikke dø mens mit barn stadig ikke er kommet ud, jeg vil møde hende, se hende, vil hun i så fald overleve?, hvem skal tage sig af hende?. Paniske tanker, som så bliver efterfulgt af beroligelse: Barnet dør ikke, godt jeg nåede at lave et børnetestamente inden fødslen i tilfælde af at der skulle ske mig noget under fødslen eller kort tid efter, det bliver godt for barnet, hun har aldrig nået at kende mig så det vil ikke lide savn. Slap bare af. Dit liv har været godt og fint. Det er ok. Luk nu øjnene, det er ok..
Så blev der sort. Fred.

Indtil jeg senere slår øjnene op igen. Jeg døde åbenbart ikke. Det var sgu mærkeligt! Og slet ikke dejligt. For her ligger jeg med slanger i næsen og alle andre steder på kroppen. Kan jeg se. For jeg kan ikke mærke den, kroppen. Jeg kan kun se og høre. Lægerne ser glade ud nu og taler til mig. Jeg er egentlig bare mest fokuseret på at jeg har savl i munden. ligesom når man er til tandlæge og der ikke lige er blevet suget. Jeg er meget fokuseret på dette, for det er virkelig generende! Hvis jeg kunne synke, så gjorde jeg det. Men det kan jeg ikke. Kun høre og se........ Jeg prøver at forklare problemet. Men kan åbenbart heller ikke snakke. Så det bliver bare til nogle lyde. Sådan nogle spasserlyde. Fuck, det er flovt! Det er kun vokaler der kommer ud. Prøver igen. Stadig kun de der lyde. Det kan simpelthen ikke være rigtigt! Jeg kæmper med alt hvad jeg har i mig, for at prøve at bevæge mig og at tale. Hjernen huske jo som det mest naturlige hvordan det gøres. Men intet på mig lystrer. Det eneste der kan bevæge sig er mine øjne. Hvis der var tårer, ville jeg ikke være i stand til at tørre dem væk. Hvis der var snot, ville jeg heller ikke kunne tørre det væk. Det ville være et kønt syn. Snot der løber og et sprog der består af vokaler..... Et kontrolfreaks værste mareridt.

En læge sætter en spritklud op til næsen for at se om jeg kan lugte det. Det kan jeg ikke. Anæstesilægen forklarer at de er kommet til at prikke hul på noget i min rygrad, så jeg er blevet bedøvet fra næsen og ned. At han er ked af at jeg skulle have den oplevelse. At han gerne ville blive, men er desværre nødt til at gå. Arbejdet kalder.

...........to be continued