søndag den 13. november 2011

Tekstiler med historie

Gåsegang. Dette tekstil er så fint og detaljeret. Hver gang jeg kigger på det finder jeg nye detaljer. Gæssene og deres fjollede udtryk var det første jeg lagde mærke til. Så opdagede jeg deres unger. Men der er også mange andre dyr. Hvor mange kan du finde?
Stoffet er fra engelske Sanderson, som er en af de helt store fabrikanter fra England. Det hedder noget med ".... Garden", som jeg ikke kan tyde og er fra 1979.


Her er et par andre britiske tekstiler, begge fra Jonelle Duracolor. Den øverste hedder "Bunny Rabbits", som er dobbeltkonfekt :-)
Jeg kan godt lide drengen som giver pigen blomster og stikker dem helt op i snotten på hende. Ikke noget at sige til at hun ser lidt forskrækket ud.

Den nederste hedder "Daisy chain". Jeg har set den i flere colorways og alle er skønne!, men denne er min favorit. Farverne er helt magiske! Lige præcise denne rødorange farve, har jeg ikke set mage til i nogle af mine tekstiler. Den ligger et sted mellem rød og orange, men jeg kan simpelthen ikke placere den hverken til den ene eller anden side. Den er udefinérbar og det må siges at være en egenskab i sig selv.

Dette stof er fra Hollandske Dekoplus. Det leder tankerne hen på Skatteøen og kolonitid. Ikke et tema man ser mest af på 70ér stoffer.

Dette stof er vist det dyreste i min samling. Det har ikke noget navn, men motiverne er blandt de allerskønneste.

2 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor er jeg imponeret over din stofsamling. Det er virkelig kræs for kendere :-) Jeg er selv vokset op med Sanderson i min fars butik og jeg husker hvordan jeg kunne bruge tiiiimer på at stå og bladre i deres stofkollektioner, også William morris var jeg meget fascineret af. Wow siger jeg bare...

    SvarSlet
  2. Det er ægte kærlighed til tekstiler :).
    Dejligt med lidt historie.

    SvarSlet