fredag den 9. september 2011

Fantomglæde?

I dag da jeg vågnede, var det med højt humør.
Jeg har haft en meget begivenhedsrig uge, der har kørt i et tempo, som de fleste kunne blive rundtossede af.
Men nu er jeg meget glad for karuseller, så det er ok :-)

Jeg har været afsted 2 gange på iværksætterkursus for designere og 1 dag er blevet brugt på at snakke samarbejde. Ialt 3 lange dage.

Jeg har genopdaget hvor meget mit hjerte brænder for iværksætteri. Det er en gammel forelskelse der er blusset op igen!
Ydermere, så havde jeg i dag lysten til at tage afsted igen. Altså på arbejde. Jeg var fyldt med følelsen af arbejdsglæde: at kunne bidrage med noget, have kolleger, ligesindede, gøre noget!
Men hey, jeg har jo lige fået stemplet uarbejdsdygtig, så hvor mærkeligt er det så ikke lige at være fyldt med følelsen af arbejdsglæde? Lidt ligesom fantomsmerter i det ben som ikke længere er der. Bortset fra at smerter jo ikke er den sjoveste følelse. Men det er glæde til gengæld! Fantomglæde?

Jeg ved godt at jeg har overanstrengt mig med det hektiske ugeprogram. I skrivende stund ligger jeg i min elevationsseng, som er indstillet så min krop  kan slappe mest muligt af, varmepude på de mest kritiske steder og jeg har indtaget maks dosis af smertestillende. Så kan jeg lære det. Holder dog fast i min fantomfølelse og håber den kan overdøve smerterne, bare lidt endnu!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar