lørdag den 6. august 2011

Når man ikke kan navigere i kaos

Mit hjem roder. Afsindigt! Jeg har prøvet at holde orden, mine venner har prøvet at komme og hjælpe mig med at rydde op, min mor har hjulpet mig og sågar min datter på 6 år prøver.
Ligemeget hjælper det.

I går slog det mig så pludseligt, hvad fanden det er der er galt med mig! Altså jeg har aldrig været helt vildt begejstret for at rydde op, men jeg har ALTID kunnet sige, "så nu tager jeg lige og kommer til bunds med rodet" og så fået det overstået.
Det kan jeg ikke mere. 

Men altså, tilbage til den indsigt jeg fik i går. Jeg har boet i Kbh indtil for 2½ siden, hvor min tilstand blev for slem og jeg måtte vende tilbage til provinsen hvor jeg har min mor.
Siden jeg flyttede har det været HELT galt. Intet har en plads. Alt er kaos. Jeg ved ikke hvor tingene bor. Hver gang jeg prøver at komme i tanke om hvor tingene skal være eller hvor de ligger, så kommer der billeder i mit indre, fra min gamle lejlighed!
I går skulle jeg finde nogle forskellige ting, fordi jeg lige ville afprøve en printteknik, og skulle derfor bruge en speciel printer, papir og blæk. Printeren var let at finde. Papiret var jeg sikker på at det lå i det hvide skab og blæk lå i vindueskarmen ved siden af. Men det hvide skab hænger ikke ved siden af vindueskarmen! Der er også alle mulige forkerte ting i skabet. Så kigger jeg i de vindueskarme som ligger ud mod gaden og minder mest om vindueskarmen fra lejligheden i Kbh. Forgæves.

Min logik kan godt se at man ikke finder ting, ved at kigge på steder som minder om, hvor de lå i en anden lejlighed for 3 år siden. Men det er sådan mit hoved forsøger at navigere. Genkalde billeder af hvor tingene er. Men jeg mistede evnen for år tilbage, til at fylde flere billeder på hukommeren.

Jeg har været flov over mit kaos. Misundelig på andres orden. Prøvet at undskylde det med at jeg er kreativ, kaosnavigatør, trives med at der sker noget omkring mig. Og i mere realistiske øjeblikke har jeg indrømmet at jeg ikke havde kræfterne til det. Men det er jo ikke kun kræfter og overskud der mangler. Det er også et hoved som er SÅ fyldt op at der ikke kan proppes mere ind og der kan ikke tages stilling til mere.

En af de ting jeg bruger hele tiden er sakse. Er du vimmer, der er forsvundet mange sakse her i kaos. Af samme årsag køber jeg ofte nye, fordi det er sådan noget jeg bare ikke kan vente på at finde. Men af og til dukker de op igen og så har jeg pludselig sindssygt mange. Sådan formningslokaleagtigt mange. I en god periode kan jeg have 10 sakse i min køkkenskuffe. I øjeblikket er der ingen.

Saksede sager


4 kommentarer:

  1. Kender kun alt for godt problemet...mit spisebord har været okkuperet af rod siden april..og sofabordet og....nu gider jeg slet ikke være i stuen!

    SvarSlet
  2. Det er samme tendens jeg har! Efter jeg gik ned med seriøs stress, så har min hjerne ikke kapacitet til at organisere, strukturere og huske som tidligere. Jeg tror desværre det er kommet for at blive.

    SvarSlet
  3. Jeg er et vildt rodehoved, og min mand det modsatte- U ha det gnister indimellem. Selvom jeg bliver tosset når han får spat af rodet, hjælper det også til at holde det lidt bedre under kontrol.
    Underligt at det kan være så svært at holde orden.for jeg elsker når det hele er smukt ryddeet op. Men jeg HADER at rydde op

    SvarSlet
  4. åhh.. hvor det dog lyder bekendt.. jeg er et uforbederligt rodehoved.. og når jeg så bor med 4 mere af slagsen så er her kaos til dagligt.. pt. render jeg på 3. dagen rundt med en febersyg baby på armen og hver gang jeg sætter hende fra mig, skriger hun så vinduerne er ved at blæse ud.. så her bliver slet ikke ryddet op.. det er lang tid siden jeg har set farven på mit køkkenbord... og fik jeg nævnt at vi slet ikke har noget sofabord af samme grund...

    hilsen endnu et medlem i rodeklubben...

    Nanna :0) nu med 16 sakse i samlingen ..

    SvarSlet