søndag den 21. august 2011

Gnavensmølf og hjemmeklip

For et par uger siden, klippede min langhårede Lille Vilde høje tindinger på sig selv. For som han forklarede: "Jamen Mor! Det skal kun være langt i nakken."
Det kan han seriøst så godt glemme! Nu har en frisør prøvet at redde det, så godt som det nu kan lade sig gøre.

I dag var vi på besøg hos Bedste og Sigurd foreslog at de skulle spille bilkort. Jeg havde travlt med at sy, så jeg var ikke lige i spillehumør. Heller ikke selvom han prøvede at lokke mig: "Jamen Mor! Der er lastbiler med!"
Svært at sige nej til, men det blev resten af slænget, uden mig, som spillede bilkort. Sigurd tabte hurtigt interessen for spillet og satte sig i sofaen med tegnegrej og kommenterede de andres bilkortspil på meget troværdig gnavensmølfmanér: "Egenvægt? Ååårh, jeg hader egenvægt!"
Det var vi flere som kunne nikke genkendende til!

Gnavensmølf: "Årrg, du skal ikke tage billeder af mig. Jeg hader billeder!"

Dinabarnet er blevet ganske inspireret at lillebrors selvklip, så hun tog lige og studsede pandehåret i går. Hvad sker der for de unger! Kan det virkelig passe at man ikke kan have enormt mange skarpe sakse til at ligge overalt, i et hjem med mindre børn?

Unger med meget lange pander.

2 kommentarer:

  1. ha ha ha... ja det kan godt passe man ikke kan. Da min tvillingesøster og jeg var små, hørte min mor pludselig min søster stå nede på vores værelse og sige: totter, totter, MANGE totter!! -og med det samme tænkte min mor FUUCK!! og løb ned på værelset, og der sad jeg lige så stille på en stol imens min søster havde klippet min ene rottehale af helt ind til elastikket, plus det meste af mit pandehår var væk. Så efter den episode gik der længe inden hun turde lade saksene ligge fremme. -og det skal siges at jeg havde vildt langt hår, så min mor var næsten grædefærdig da hun så jeg manglede den ene rottehale. Men kan godt forstå hende.

    MEN DET VOKSER JO HELDIGVIS UD IGEN!! -og synes stadig dine unger ser super søde ud, også gnavpot!! ;-)

    SvarSlet
  2. "Jeg hader egenvægt" :-D Han er for sjov!

    SvarSlet