onsdag den 23. marts 2011

Løsning på alle forespørgslerne

Jeg har et problem/udfordring
Da jeg ryddede op i det famøse og meget smukke stofskab, var det altså overvældende med alle de kommentarer og mails jeg modtog. Men også overvældende på den måde, at jeg næsten ikke turde åbne min computer, af skræk for alle de mails jeg fik.

Jeg havde skrevet i mit indlæg at det var først til mølle i den rækkefølge kommentarerne lå. Jeg fik samtidig mails i en stor pærevælling. Nu hvor jeg har skrevet at der ikke er mere stof til salg får jeg stadig mails og nogle som gerne vil have besked pr mail når der kommer mere til salg igen. Og så er der også lige forespørgslerne, om jeg har dette og hint.
Det er ikke nogen kritik af jer, som skriver til mig, det må I altså ikke misforstå. Jeg gør jo det samme, hvis jeg har forelsket mig i noget, som jeg ikke mener jeg kan leve uden (det sker ofte). I den situation er jeg flittig til at sende forespørgsler, hvis jeg vil have fingrene i en darling.

Desværre er jeg i den situation at jeg har en ultra lav stress tærskel, hvis man da overhovedet kan snakke om at have en stresstærskel med 2 kroniske stresslidelser?. Samtidig lider jeg af behagesyge. Hvis det glipper med at svare tilbage på forspørgsler på mail eller i kommentarer, så er jeg ikke en arrogant røv. Jeg er bare enorm glemsom og distræt. Eller fuldstændig drænet for overskud og energi. Jeg kæmper altid den kamp, som går ud på om jeg skal gøre alle glade eller passe på mig selv. Jaja, for nogen er det så enkelt: Pas dog på dig selv. Men jeg synes jo også jeg passer på mig selv, ved at gøre andre glade. Fordi det er den rareste følelse i verden.....

Løsningsforslag
Så søde venner, for at passe på mig, har jeg nu gjort sådan, at I kan skrive jer op til nyhedsbrev fra mig. Det er lidt smart, for så kan jeg i et hug, meddele jer om, når der bliver lukket op for mit stofskab eller nogle af de andre skabe. Samtidig behøver jeg ikke have forfærdelig dårlig samvittighed over at jeg ikke har fået skrevet til alle. Eller ligge søvnløs over, om nogen er glemt. (Ja, det er faktisk sket!)

Nu har jeg ikke prøvet det her nyhedsbrevhejs før, men jeg kan se at mange automatisk er tilmeldt, fordi det har de åbenbart sagt ja til, da de blev faste læsere?
Dem der ikke er tilmeldt kan gøre det øverst i højre sidebar. Der kan man også framelde sig, hvis man ikke ønsker nyheder fra mig.

Er det ikke en ret ok løsning?


6 kommentarer:

  1. Jeg synes det er en helt forrygende god idé. Du skal passe på dig selv og ikke ligge søvnløs :-)
    Knus.

    SvarSlet
  2. Fint med mig!
    Og med vanlig præcission er de bestilte stoffer landet hos mig! Tak!

    SvarSlet
  3. Synes det er en god løsning du er kommet op med. Det vigtigste er, at du passer på dig selv!!

    SvarSlet
  4. Syntes det er en rigtig god ide:) du har ihvertfald gjort mig rigtig glad:) men det vigtigste er dig selv. Hilsner Vicki

    SvarSlet
  5. Bra prioriterat!! Och en mycket bra lösning. Du är smart du :)

    Kom ihåg! Familjen och hälsan först och sedan lite gamla tyger till loppisgalna tokar som oss.

    /Mia ;)

    SvarSlet
  6. Kender alt til det pres man laver indeni sig selv. Jeg gik kold i byttestofdillen sidste forår...
    Jeg er sikker på, det er det helt rigtige at løse det på sådan en konstruktiv måde, som du har valgt.
    Kh Rikke

    SvarSlet