tirsdag den 1. februar 2011

Forskellige dagsordener

Hvorfor er det lige det af og til clasher for borgerne i Blogland?

Jeg tror det er fordi vi er her med forskellige formål:
-Jeg læser, at for mange er Blogland ligesom et inspirerende magasin. Masser af gode idéer der er let tilgængelige.
-For nogen startede det måske bare med, at de gerne ville have en dagbog, hvor venner og familie kunne følge med.
-For nogen skulle det være udstillingsvinduet, hvor evner kunne fremvises. Når noget bliver vist frem, så risikerer man at nogen forelsker sig i det og gerne vil købe det. Det har ikke været formålet, men nu åbnes der op for den mulighed. Det synes jeg er positivt og jeg er tilhænger af at man ser mulighederne frem for begrænsninger.

For ca 3 år siden, gik jeg på iværksætterkursus med Anette der ville være Danmarks første professionelle blogger. Hun lægger kortene på bordet og spiller helt åbent. Hun lever af reklameindtægter på hendes blogs. Der er ingen hemmeligheder i det.

Hvis man ikke kan gennemskue folks bevæggrunde, så tror jeg at det er med virkende til at man bliver mistænkelig.
Jeg er selv enormt forvirret over de mange blogs, som skriver om/anbefaler produkter. Er det noget de gør, fordi de bliver betalt for det? Skjult markedsføring? Og dem der ikke bliver betalt for det, hvorfor gør de det? Vil de gerne forbindes med bestemte produkter, som er god smag? Da jeg ikke kender dagsordenen, så ved jeg altså ikke helt, hvad jeg skal mene om det.

Jeg syne det er fantastisk når folk griber chancerne når der åbnes for nye muligheder. Feks at lave blogrelateret business. Det er bare ærgerligt, hvis man ser alle hobbyentusiasterne som konkurrenter.
Sidste år deltog jeg på et håndarbejdsmarked, som var en blanding af professionelle og de glade amatører, som egentlig bare var taknemmelige over at nogen gad købe deres syslerier. Prisen afspejlede, at deres formål mest var, at få dækket udgifterne.
De professionelle var rødglødende over, at amatørerne solgte pænt meget og følte at det udhulede deres mulighed for at drive forretning. Men altså! Hvis man nu kiggede på produkter og ikke priser, så var det faktisk de glade amatører, som havde de skønneste produkter.
Istedet for at angribe og blive sure, så kunne de profesionelle evt kontakte dem havde lavet lækkert dims, som solgte godt og lave et samarbejde. Jeg blev selv kontaktet efterfølgende af en butik, som gerne ville sælge mine smykker. Det synes jeg er god stil.

Vær åben omkring din dagsorden. Skær den evt ud i pap.
Vær ærlig.
Vær tydelig.
Se muligheder.
Se nye samarbejdsmuligheder.
Inddriv dit kundepotentiale og spørg om deres hjælp og mening. De fleste elsker at hjælpe.
Spred god karma.

Meget mere peace, love and harmony,
Junette

15 kommentarer:

  1. Jeg er så enig med dig Junette. Og du rammer lige hovedet på sømmen...
    Det er så latterligt at folk hidser sig op over at ting bliver gengivet. Men istedet skulle de jo glæde sig over at folk synes om og kan li de ting som gengives.... Og som du selv siger, så er det måske det forkerte sted at være og "udstille", hvis andre ikke er velkommen til at låne ideen... Håber snart debatten er færdig, for det er trættende at høre at folk hidser sig sådan op.

    SvarSlet
  2. Kan kun sige: Helt enig!!
    Godt skrevet

    SvarSlet
  3. Kære Junette
    Du har helt bestemt fat i den lange ende af hele denne blogdebat. Kan ike lade være med at blive lidt "imponeret" over det pseudosamfund Blogverden er. Hvordan der skabes dagsordner. Hvad er in/yt. Hvem er hippe. Hvem trendsætter. Og hvorfor der er nogen,der virker som om, de føler sig lige lidt bedre/interessante end andre....
    Jo jeg følger skam med på sidelinjen og følger slagets gang. For interessant!!! Det er det sgu!!
    Læser med stor fornøjelse dine indlæg, som er et skønt indspark til debatten.
    Hilsen Frk. Hverdag

    SvarSlet
  4. Meget enig i alt du skriver Junette.
    Og nu har du fået mig til at stoppe op, for jeg har lige købt hudpleje produkter til en billig penge i England og ville dele link, men kun fordi jeg gerne vil dele, jeg blir ikke betalt for noget. Hmm, mon jeg ikke sku skrive det alligevel, blir helt i tvivl.
    KH Mette

    SvarSlet
  5. Lise, jeg synes ikke folk er latterlige. Alle har deres bevæggrunde. Men er ikke altid hensigtmæssige.
    Hvor læser du, at jeg siger at blogland er et forkert sted at udstille, hvis andre ikke er velkomne til at låne? Det må være en misforståelse.

    Kære, hverdagssøster. Jeg synes også at det er interessante emner som er blevet tændt i mig.

    Mette, selvfølgelig skal du dele ud af tips.
    Jeg kunne bare godt ønske større gennemskuelighed. Hvad der er skjult markedsføring og hvad der ikke er. Noget giver helt sig selv og kræver ingen forklaring.

    SvarSlet
  6. Tror jeg forstår hvad du mener så:-)

    SvarSlet
  7. Kære Junette
    Dine 3 sidste indlæg, kunne jeg ikke bedre selv ha skrevet.
    Nu har jeg ikke været så meget i blogland på det sidste, men hvergang jeg lige er poppet ind er der fandme balade. Jeg gidder det ikke, det sagde jeg også sidst det var der - det for meget!
    Så tak for dine indlæg og fordi de gider at skrive dem.

    KNus Céline

    SvarSlet
  8. Tak. Nu tror jeg snart heller ikke jeg orker at skrive mere. :-)

    SvarSlet
  9. Det er super skrevet Junette.
    Jeg linker af flere årsager.
    Jeg linker til min egen hjemmeside i håb om mere synliggørelse og dermed også et mer' salg.Det er en dagsorden(o: Jeg linker til andre hjemmesider/butikker hvor jeg bla. andet køber stof, hvis andre skønne bloggere kunne blive fristet og gerne selv vil sy noget.
    Når jeg linker får jeg ikke en krone, men jeg synes andre skal have samme mulighed for at finde kende stedet.Det er en anden dagsorden.
    Min blog er mit showroom. Det er mit udstillingsvindue og bliver glad hvis andre synes lige sådan.
    Sikkert som mange andre bliver man "høj" når man har kreeret noget og hvis det bare hænger på en stang herhjemme er der aldrig nogen som ser det.
    Jeg har ikke mange læsere og får det nok heller aldrig.
    Min blog er jo min blog.
    Jeg håber de som læser med kan lide hvad de ser.
    Og det er egentlig det.
    Jeg er helt enig i dine synspunkter og håber at det giver stof til eftertanke.
    Det gjorde det i hvertfald hos mig.
    Måske det blev broget landhandel mit indlæg.
    Det er en blanding af alt muligt.

    SvarSlet
  10. Hvor dejligt med lidt klarsyn og skarphed på "dameblogssladderen"
    Godt brølt:))

    SvarSlet
  11. Tak for et rigtigt fornuftigt indspark.

    Glædelig tirsdag!
    Kirsten

    SvarSlet
  12. Jeg synes du har fat i noget, nej jeg er sikker på du har fat i sagens kerne.

    SvarSlet
  13. Kære Junette

    igen skriver du det bare så fint. Jeg kan godt lide dit positive syn på alle de vinkler, hvor mange ellers kløjs i det.

    Jeg er sikker på, at du har helt ret i, at mange misforståelser/forvirringer/mistænkeligheder kunne undgås, hvis man på forhånd kendte folks bevæggrunde for at skrive/dele i blogland. Af samme grund har jeg nu opdateret min FAQ. Der kunne sikkert stå meget mere, men jeg tror du har ret i, at det er bedst med alle kort på bordet, så ingen er i tvivl om, hvem/hvad/hvor.

    Mht. dem, der skriver om bestemte produkter, så tror jeg ikke de er betalt for det. I hvert fald ikke i krealand, som mest er der jeg slår mine folder. Det forholder sig givetvis anderledes med modebloggerne, der i stigende grad får gaver tilsendt, men jeg må lige komme med et lille pip om, at det er ulovlig markedsføring, hvis man ikke oplyser, at man er betalt for at skrive positivt om et produkt. På samme måde skal det fremgå helt tydeligt, hvis man benytter producentens tekst om produktet.

    Og når du snakker forskel på hobbyister og professionelle, så tror jeg ikke den er helt så enkel. Det må vel betegnes som en tilfældighed, at der netop på det marked du var til, var en tydelig tendens til, at amatørerne lavede de lækreste ting? Det er vel ikke ens arbejdsstatus, der afgør lækkerheden? Det kommer vel an på den enkelte, tænker jeg. På det marked vi holdt til jul, var der i hvert fald til begge sider og sådan regner jeg da med det vil være igen til forårsmarkedet. Jeg glæder mig til at se det hele:)

    Nå, nu fik du en roman igen;) Tak for din mail idag. Den varmede:)

    KH
    Lis

    SvarSlet
  14. Kære Junette

    Vil bare give et lille pip og sige hej! Glad for at have fundet dig igen! :-) Husker dig så udmærket fra vores iværksætterkursus - meget er sket siden for os begge.


    Jeg håber (og synes heldigvis, at jeg læser), at du er glad og trives trods "bump" på din vej.

    Jeg er fortsat glad for at drive "benhård blog business". Elsker mit arbejde! Også selv om det, som med alt andet, er hårdt arbejde at tjene til dagen og vejen.

    Pas på dig selv og dine! :-)

    SvarSlet
  15. Hej Anette, ja meget er sket siden da. Mit liv har udformet sig noget anderledes end jeg havde planer om dengang.
    Men jeg synes, jeg er god til at få det bedste ud af det på trods af bump. :-)

    SvarSlet