lørdag den 29. januar 2011

Og du troede jeg ikke ville opdage det? Om at stirre sig blind på en misforståelse.

Misforståelser, de sker så let. Det kan kan stå lysende klart for dig, at du ikke ser andre muligheder for dig, end den tanke der er poppet op. 

Mistanke
Sådan en oplevelse havde jeg i denne uge. Jeg havde sendt noget stof til en, men det var ikke kommet frem efter 10 dage. Jeg hader sådan noget! For nu er der sket noget uventet og så opstår muligheden for at vi bliver mistænksomme. Det kan jeg ikke have. Så jeg tilbyder at sende noget nyt stof.
Men så opdager jeg pludselig at modtageren skriver om stoffet på hendes blog.
Jeg tænker 2 ting:
1. Det her sker ikke, det er en fejl.
2. Jeg har lige opdaget at jeg er blevet snydt!

Jo mere jeg tænker over det, jo mere fylder det negative, at jeg er blevet snydt. Så sker der noget vildt primitivt i hjernen, som jeg ikke helt kan styre:

Hævn
Jeg tænker, at det vil jeg ikke finde mig i. Hvis hun ødelægger noget for mig, så vil jeg også ødelægge noget for hende! Tanken om at skrive om det på min blog, strejfer mig. Det ultimative våben: at hænge folk ud til offentligt skue. Gabestokmetoden. Så kan forbipasserende spytte på vedkommende. Jeg ville selvfølgelig ikke nævne nogle navne, men komme med hints, så folk selv kan regne den ud. Så kan jeg ikke beskyldes for at hænge folk ud ved navn og læserne kan få en følelse af at de er rigtig smarte, når de får knækket koden.

Men, den metode er lissom set før.  ;-) Så jeg kommer hurtigt på andre tanker, da det ikke velset at kopiere andre og den fejl er jeg sikker på jeg allerede har begået. Og lært af.

Alternativ løsning
Jeg vælger så, istedet for at hænge vedkommende ud på min blog, at skrive en mail til hende. Der var en god forklaring. Hun havde først lige modtaget stoffet, som var endt i postkassen hos en nabo, der havde været på ferie. I sin iver havde hun vist det frem på hendes blog, men var så druknet i syge børn. Det kender vi jo allesammen. At man har en ledig stund, men pludselig bliver man revet ud af dette, for ingen formår som børn, at stjæle vores opmærksomhed. Så hun havde glemt at skrive til mig og fortælle at stoffet var ankommet!

Hun var oprigtig ked af det og forstod godt at jeg blev mistænkelig.
Bagefter får jeg jo helt dårlig samvittighed over min reaktion. Er virkelig rigtig flov over mine tanker. Men nåede heldigvis ikke at handle på det.  

De skide skøre hjerner
Jeg har lige afsluttet et længere kognitivt forløb, da jeg ikke er helt rask i hovedet pga kronisk stress. En af de ting vi blev præsenteret for var Grundmodellen med automatiske tanker og handlinger. Dernæst blev vi præsenteret for Grundmodellen med alternative tanker og handlinger.

Det er nemlig sådan at I alle situationer, som feks ovennævnte, så opstår der automatiske tanker i hovederne på os. Dem kan man ikke kontrollere. De kommer bare. Og de er ofte negative og skeptiske. Det fører til at man kommer til at handle på det.
Så når de automatiske out-of-control tanker kommer, så skal man lige stoppe op og finde på alternative tanker. De vil som regel være en hel del mere positive end de der automatiske invaderende djævle. De lidt mere positive alternative tanker vil så medføre alternative handlinger.  Som oftest vil være lidt mere fornuftsbetonede end de automatiske.

Pointen med denne historie, er at vise hvor let det er at misforstå og hvor let det er at handle uhensigtsmæssigt. Men også at vise at der er alternativer.
At vi alle bare er mennesker med hjerner der ikke er helt up-to-date, men stadig har levn fra stenaldermennesket.

13 kommentarer:

  1. du rammer bare plet med det du skriver :) er så meget enig :)

    SvarSlet
  2. hvor spændende. Netop den proces og metode er jeg i gang med ta bruge. Tror på det hjælper!

    SvarSlet
  3. Kloge ord. De er hermed skrevet bag øret:)

    SvarSlet
  4. Tak jeres kommentarer. Jeg brugte lang tid på at skrive det, da jeg helst ikke ønsker at hænge nogen ud. Heller ikke dem der hedder Lis og har en skarp tunge. Det tør jeg sgu ikk! ;-)

    God fornøjelse med metoden. Man lærer et og andet, når man render rundt med en hjerneskade. :-)

    SvarSlet
  5. Hej Junette
    Rigtig fint indlæg, som jeg desværre godt kan nikke genkendene til. Synes du har nogle kloge betragtninger, så jeg møffer mig lige på som fast læser:-)

    SvarSlet
  6. Velkommen til! :-)
    Er glad for at du kan lide mine betragtninger.

    SvarSlet
  7. @junette jeg må altså lige skrive en kommentar til det med Lis. Hun er altså ikke den kradse skarpe tunge. Jeg tror, det er meget misforstået, fordi hun et par gange har været en brølabe. Og hvorfor blander jeg mig? Fordi jeg selv er en brølabe, men jeg får ikke den modfart som Lis, fordi jeg ikke når ud til så mange.
    Men hey vi ved jo alle hvor ubehageligt, det er at blive misforstået ikk?
    Bare lige en lille lang kommentar!

    BTW hvor er det pudsigt at kodeordet til denne kommentar er egoer :)

    SvarSlet
  8. Med skarp tunge mener jeg: en der har en sublim formuleringsevne ;-)

    SvarSlet
  9. Ok :) sådan opfattede jeg det ikke. Men det er jo endnu et strålende eksempel på at det skrevne ord ikke altid opfattes som det er afsendt ;)

    SvarSlet
  10. Spændende blog, og nogle virkelig interessante betragtninger i forhold til hele den debat der har gennemsyret den kreative del af blogland.
    Melder mig som fast læser.
    Hilsen Anne Lotte

    SvarSlet