onsdag den 12. januar 2011

Noget om hjerner

Mit Dinabarn har fået en "Antendo" (som hun kalder den) i julegave af sin ørnefar. Hun er god med ord. En ørnefar er ikke den biologiske far. Han er heller ikke hendes lillebrors far. Næh, han er min ekskæreste som var imellem. Og ham har hun valgt som sin far. Altså ørnefar.

Nå, men den der Antendo er det helt store og interessante. Det synes jeg også :-)
Den har nogle indbyggede programmer, bl.a. noget hjernetræning. Der kan man teste sin hjernes alder. Det foregår på engelsk, så en 5-årig får ikke så meget ud af det.
I dag sad hun så og udforskede hvad maskinen kunne og hun fik startet det der hjernehejsprogram op. Ungerne sidder sammen i sofaen og jeg spørger om de hygger sig? "Ja, vi sidder og kigger på sten. Nogle totalt klamme sten". Hun viser mig skærmen.. -hvor der er illustrationer af hjerner...

Noget af det programmet kan, er at teste ens brain age. Man topper omkring de 20 og derefter går det nedad. Min brain age er på 58. Er sikker på at ingen kan slå min high score!

Sidder og kigger på totalt klamme sten



1 kommentar:

  1. Kært barn har mange navne....

    Herhjemme hedder den "nindotendo" ;) Selvom jeg var lidt modstander af den til vores 4årige, så har jeg måtte overgive mig, for hold da op hun har haft meget glæde af den :)

    MVH
    Mette

    SvarSlet