søndag den 30. januar 2011

Hvad er det I er så bange for?

Jeg har ingen følelser involveret i det her kopifrygt cirkus, så måske er det let nok for mig at mene noget andet. Jeg skal ikke på forårsmarked, selvom jeg ønsker jeg kunne. Men det kan jeg ikke pga min sygdom, hvor min krop kun fungerer i få timer, hvis den da overhovedet virker.

Men udover at jeg ikke har følelser involveret så har jeg en kreativ uddannelse i bagagen, hvor vi lærte om hvordan virkeligheden er. Samme idé som man selv har fundet på, vil højest sandsynligt allerede eksistere, eller en anden vil uafhængigt af dig finde på det samme.
Hvis man designer noget som man får produceret i østen, så skal man indstille sig på at det er tid til at finde på noget nyt. For det vil med garanti blive kopieret.

Store tøjfirmaer som f.eks. Zara er lynhurtige til at kopiere og producere, så de er leveringsdygtige i de nyeste tendenser til en billigere pris. Men de stjæler ikke markedsandel fra dem de lader sig inspirere af. For de kunder ville alligevel aldrig købe en Chanel jakke.

Tilbage til bloggere med hobbyvirksomhed. Der vil aldrig komme et salg, hvis ikke produktet bliver vist frem. Hvor mange gange er det lige at børn skal præsenteres for en ny smag, før de kan lide den?
Hvis man kun ser et produkt en enkel gang, så er det glemt et øjeblik efter. Kunden skal se præsenteres for det mange gange, i forskellige sammenhæng.

Ugler ville aldrig have været populære, hvis der kun var en enkelt blogger som synes den fugl er fantastisk. Retrostoffer ville aldrig være blevet populære, hvis der kun var en enkel blogger der fik hjertebank over det.

Jeg ser det som en kæmpe fordel at bloggere inspirerer og kopierer hinanden. Der ligger en stor magt i det. Der ligger en mulighed for at slå tendenser fast med 7-tommersøm.  Og dermed åbne muligheden for salg.

At vise sine råvarer frem og sige "det her bliver rigtig spændende, bare vendt og se", skaber næppe et salg. Eller frister potentielle købere, til at besøge forårsmarkedet.

Jeg siger bare: Vis jeres fantastiske kreationer frem. Hvis nogen kopierer jer, så se det som gratis markedsføring. En mulighed for at slå en tendens fast.
Drop konkurrencen med jeres markedsfæller. I skal ikke konkurrere mod hinanden, men reklamere for alle de fantastiske ting som vil være at finde på markedet. Skidt med at naboen har lavet en rød kopi af din grønne dims. Hvis kunden er til rød, så vil hun alligevel ikke have købt ophavsmandens grønne.

Blogland er fantastisk når bloggerne viser sig fra deres mest kreative side. Knap så fantastiske, når de viser sig fra deres skeptiske, mistænkelige og paranoide side.

God arbejdslyst. :-)

22 kommentarer:

  1. Tak for et virkelig godt indlæg, i denne opblussende og hede debat som verserer endnu engang!
    Jeg er så enig med dig!

    KH

    SvarSlet
  2. Jeg har været meget passiv i denne debat.. Måske fordi man er bange for at få hug, eller hvad ved jeg..? Måske fordi man ikke har opfundet den dybe tallerken og fordi man ser kopiering være en smiger.. Tjaa ved det ikk?

    Men det jeg vil frem til er; er hundrede procent enig med dig og den positive tankegang du udviser her..

    Alt det andet mobbe-agtige heksejagt der er set op til flere gange her i blogland - den tager jeg altså afstand fra.. Der er altid to sider af en sag - og synes man burde bruge krudtet mere konstruktivt og positivt.. Evt på at skabe NYE ting, der kan blive kopieret...?

    SvarSlet
  3. Tankevækkende kommentar! Kan godt se hvad du mener ... rart med andre øjne på sagen.
    Ha' en superskøn solbeskinnet søndag!
    Kram fra Jane

    SvarSlet
  4. Super indlæg, mere vil jeg ikke sige

    SvarSlet
  5. Jeg er enig med dig, der er ikke noget der kommer af ingenting andet end nullermænd, heller ikke ideer. Alle bliver mere eller mindre bevidst inspireret af noget de har set, man kan være negativ og kalde det at kopiere andres ideer, eller man kan være positiv og kalde det inspiration.
    Jeg tror, at det er et vilkår, som man må regne med, når man offentliggør sit arbejde på en blog. Der er jo så mange positive ting forbundet med at blogge: Det er da enormt skønt, at få en chance for at vise sine arbejder frem, når man er heldig får man også positive kommentarer, det er da dejligt; men selvfølgelig risikerer man da også noget. Personligt har jeg altid været lidt nervøs for om nogen klasker sig på lårene af grin over mit ubehjælpsomme engelsk, det er en risiko jeg må tage. Eller at nogen synes, at det jeg laver er dybt godnat.
    Jeg har været ude for noget meget positivt: Jeg har gået og tumlet med et bestemt julehjerte i årevis, det blev aldrig rigtigt godt. Så var der een, som lavede et, der var helt perfekt efter min ide, hun krediterede mig oven i købet for ideen. Selvfølgelig var jeg lidt ærgerlig over at jeg ikke selv havde været i stand til at løse opgaven; men samtidig var det rigtig godt at se, at den kunne løses.

    SvarSlet
  6. Åh tusind tak for det fine indlæg. Jeg har tænkt på at skrive et, men det er ligefør du har sagt alt det jeg ville sige.... ordret. Jeg tænkte det samme med uglen... der er vist mange der skal ud og sige undskyld for at have applikeret ugler, hvis det skal gå helt så regelret for sig, som der er nogen der gerne vil have. Jeg endte med ikke at skrive indlæg. For helt ærligt, så gider jeg ikke alt den negativitet, mistænkelig gørelse og dårlige stemning. Jeg er træt af at ligemeget hvad jeg laver, så skal jeg huske 3 mdr tilbage, på alles gamle indlæg. For tænk hvis nu jeg kom til at lave noget, der mindede om noget. Jeg syntes tonen er skrap og at der bliver langet ud mod alle sider. jeg ved godt at jo mere "magt" man får i blogland, jo mere har man måske også at miste... men så er det måske værd at huske hvorfor man er her. Der ligger selvfølgelig en grænse et sted for hvad der er god pli indenfor kopiering og inspiration. Men helt ærligt .... de nålebandt huer i vikingetiden og de ligner bemærkelsesværdigt meget huer der bliver lavet idag! Der vil altid være nogen der har lavet noget der ligner før.

    SvarSlet
  7. Hej Junette
    Godt indlæg - er langt hen ad vejen enig med dig.
    KH C

    SvarSlet
  8. Kære Junette
    TUSIND TAK for det indlæg! Jeg har også holdt mig uden for debatten indtil nu. Men jeg bliver simpelthen nødt til at takke dig for den positive tilgang, du har til blogland. Jeg er helt enig.

    SvarSlet
  9. Thumbs up - du har lige fortalt alt det jeg har tænkt, men denne gang (endnu debat) ikke har valgt at skrive om. Der er allerede mange meninger givet til kende og jeg vil se frem ad... og faktisk tage dine ord meget seriøst og fremover vise hvad jeg tager med til markedet! For uanset hvordan man griber tingene an, så vil der altid kunne komme én og sige at de kom på ideen først.

    Tak for indlægget!!

    SvarSlet
  10. Hørt, Christina! Det vil jeg også gøre. Så på det område komme rjeg altså til at kopiere dig ;-) Jeg glæder mig til at se andre glæde sig til markedet.

    SvarSlet
  11. Det er da det klogeste der længe er blevet skrevet i denne debat..! :)

    SvarSlet
  12. Jeg er godt nok glad for, at I opfatter det på den gode måde.

    Der er så meget talent, at det ville være rigtig ærgerligt at det ikke bliver vist frem. Det er oplagt at bruge jeres blog til at reklamere for de skønne ting, der vil være til salg på markedet. :-)

    SvarSlet
  13. jeg ser også blogland som en styrke og at vi inspirerer hinanden til at komme med endnu mere kreative ideer.

    Men jeg kan også godt forstå dem, som ikke "tør" at vise tingene frem, da de er bange for at andre kopierer med det samme. Og med kopiere, mener jeg fuldstændig efterligne.

    Det har nok meget at gøre, om man har penge involveret eller ej ;)

    Jeg er vant til i scrap verdenen at man giver credit til en anden scrapper hvis man har ladet sig inspirere af farver, opsætning mv. Men hvis man glemmer det, så der heller ikke sure miner, fordi man har altid sit eget tvist på det alligevel.

    SvarSlet
  14. Har netop lavet et nyt indlæg, om "tjene penge" problematikken. Hvor igen har nogle andre betragtninger. :-)

    SvarSlet
  15. Hej Junette, sikke et godt indlæg - både dette og det næste! Jeg kender ikke den debat der bliver henvist til herinde, men kan godt huske da vi læste sammen og stemningen i det kreative uddannelses-univers indimellem også kunne blive "ubehagelig". Du har fat i den lange og gode ende med disse ord - og jeg bliver glad af at læse dem fordi de rammer noget helt essentielt - brug og del potentialerne og lad aldrig frygt overskygge glæden. Varmt knus Signe

    SvarSlet
  16. Kære Signe! Hvor dejligt at du lige dukker op. Du har ofte været i mine tanker!

    SvarSlet
  17. Tak for dine tanker, i form af dette indlæg. Jeg har egentlig rigtig meget at tilføje til denne debat der er i hele Blogland, men havde egentlig besluttet mig for ikke at ytre mig. Jeg havde ikke lyst til at bidrage til den halvdårlige og paranoide stemning der også huserer, efter min mening.
    Men det var bare så rart at læse dit indlæg, din mere positive tilgang. Tak for det.

    Og hvor ville Blogland da egentlig blive kedelig, hvis der ikke længere var nogle der havde lyst til at vise egne kreationer frem!

    Kh Louise

    SvarSlet
  18. Du siger det lige som jeg ville have sagt det!! (så jeg kopiere dine ord hæhæ)
    Jeg er også ved at brække mig over den holdning, hvor man vil have eneret over tingene. Det afspejler for mig at se den tendens der efterhånden er for meget af... mig selv og så mig selv!
    Tænk hvis vi var læger og fandt en kur mod en sygdom. Og samtidig havde samme tilgang!! Vor Herre til hest.
    Lad os da med glæde dele hinanden ideer med begejstring og beundring i hjertet (:

    SvarSlet
  19. Hvor er det godt skrevet - du rammer lige essensen af, hvad jeg tænker om emnet:o) Et stk ny fast læser til dig, som glæder sig til at læse flere positive indlæg.

    Knus Line

    SvarSlet
  20. Jeg kan ikke være mere enig. Rigtig godt skrevet.

    SvarSlet
  21. Så for den, det kunne jeg ikke selv have formuleret bedre, tak for det :)
    Jeg er selv uddannet produktudvilker (designer) og tror meget på at kopiering er lig udvikling ! -På den måde at når man kopierer, så sker der altid lige en større eller mindre ændring, farvevalg, materialer o.lign. og der ser en tredje person og så sker der kvantespring.
    Se på det som evolution... der skal mange kopier til af det samme, før der sker noget stort, hvor mange generationer tog det ikke før vi gik på 2 ben...
    - Og så er det jo rigtigt som Coco Chanel/Karl Lagerfeld/Marc Jacobs har sagt; "kopiering er den største smiger " så det er vist ikke noget at være bange for, det holder én selv på tæerne ;D

    Knus herfra en ny fast læser !

    SvarSlet
  22. Sikke en læserstorm! Den havde jeg ikke lige set komme. omkring 40 nye læsere på et par dage.
    Men jeg er glad for alle de nye og positive mennesker der har fundet vej hertil.
    Jeg synes I siger nogle ret kloge ting!

    SvarSlet