søndag den 31. oktober 2010

En ny tapetstjerne er født

I dag har jeg været børnefri og haft muligheden for at give mig i kast med et større projekt. Ok, den mulighed har jeg haft før, men det er sjældent at jeg så også har energien til det.

Jeg har taget hundredevis af billeder og har været i gang med projekt "julestjerner".
Jeg har tænkt på om jeg kunne sælge dem i et DYI-kit til 25 kr, hvor tapetet er skåret og hvor brugeren selv kan hygge sig med at folde efter vedlagte vejledning.
Selv synes jeg det er en fremragende idé. Det er rimelig let at folde stjernen og der er smukhedsgaranti på. Med 5 styks lækre tapeter, kan det bare ikke gå galt!
Jeg har skåret en strimmel på 15 cm af alle tapeter, skåret den videre ud i kvadrater som der til slut blev strøget og lagt op på bordet. Min samling tæller 35 forskellige! Det er godt nok mange!


Her ses de gamle stjerner og den sidste nye i rækken.

Mit hjem = min arbejdsstation

Jeg er blevet tagget af Brilleting i en leg der går ud på at vise sin arbejdsstation frem. Og min første indskydelse var at stikke fingrene i ørene og tralle: "LALALA, jeg kan ikke høre hvad du siger!#"

Årsagen er at jeg altid har gang i MANGE projekter. Jeg får hele tiden nye idéer som jeg går i gang med, koste hvad det vil på roderi-kontoen.

Jeg har desuden 2 små unger i hjemmet og ingen mand at tage hensyn til. De små er medvirkende til at man altid kan finde perler og morgenmadscerialer rundt omkring på gulvene. Til stor fornøjelse for den lille vilde, for det er ligesom sjovest at lege med gravkøer og andre entrepeneurmaskineri, hvis der er lidt at grave i.

Mit 5-årige Dinabarn er måske den der er mest ordensmenneske herhjemme. Hun samler i al hemmelig papir og stofafklip OP fra gulvet (og til dels også fra skraldespanden, hvis det er kommet SÅ langt) i modsætning til lille vilde og jeg, som mest er dem der smider ting NED på gulvet. Det opsamlede afklip og skrald bruger hun til at lave stofogpapirbilledcollager. Nej, vi smider skam ikke noget ud herhjemme.



Bunker fra mit tilskærerbord. Oprindeligt spisebord, men bliver mest brugt til kreative formål.
På billederne ses:
  • De nyeste stoffer fra England og USA
  • Julestjerner foldet i papir og tapet
  • Hultang ovenpå gårsdagens genbrugsfund, under bordet kan man se kasser med togbane
  • Opslagsbøger som bliver brugt næsten dagligt
  • Pakketape og brevvægt med en kasse papirafklip stablet ovenpå



Reolerne er ladet med:
  • Stof
  • Hobbybøger og studiebøger
  • Mere stof
  • Bøger der indikerer at her bor en der er interesseret i stof, indretning, mode og kreativitet
  • Hov, flere bøger ovenpå reolen
  • Æsker med ufærdige projekter
 

Farver alle vide vegne:
  • En dåse med layouttusher ved siden af tidsskriftsamlere stoppet med børnetegninger
  • Pantonefarvekoder fra et gammelt projekt
  • Sofabord med papir og mangatuscher fra Japan, en Dina tegning og på gulvet står en stor kasse med hama perler
  • Farveblyanter og penalhus på sofabordet (hvor utjekket er det lige at jeg render rundt med et nylonpenalhus i pastelfarver og Peter Plys motiv?)
  • Kasser beklædt med retrostoffer



Papirprojekter:
  • Masser af kasser med tapet og papir
  • Sofalæsehjørne, hvor jeg har været i gang med at læse om florentinske mønstre i min opslagsbog om ornamentik
  • Papirstjerner, som jeg skal lave mange flere af!
  • Derfor ligger der tapet og papirruller på stolen (og andre steder)

Jeg har kigget på min bloggroll og valgt nogle P´er ud, som jeg håber vil føre legen videre:
Pusteblomster
Pillowcaze
Pralerier

fredag den 29. oktober 2010

Kreative dage

Jeg var så heldig at vinde Karen Klarbæks give away med billetter til messen "Kreative Dage".
Jeg havde inviteret min mor med, som er ligeså kreativ som mig. Det var dejligt at jeg kunne give hende noget, da hun altid gør så meget for mig!

Vi var dernede da messen startede og der stod en kødrand af mennesker der ville ind! Det orkede jeg slet ikke, så hvor heldigt var det ikke at dem med gæstekort havde sin helt egen indgang, så vi kunne bare gå uden om den lange kø. Det betød også at vi kunne komme ind inden der var alt for mange mennesker!

Jeg havde lidt håbet på at der var noget linoliumssnit og stoftryk. Det fandt jeg ikke.

Til gengæld fandt jeg italiensk papir med florentinske mønstre, som jeg længe har sukket efter! Det var endda ret billigt! 16 kr pr ark.
Der var også en stand med rigtig origami papir! Hurra! Det er første gang jeg er stødt på det i Danmark og jeg tror jeg er den der har ledt allermest og allerlængst efter det her i kongeriget.
Desværre er det ca. 25-30% billigere at købe på nettet og få det sendt fra Japan.

Her er mine nye lækkerier:


Jeg regner med at meget at papiret skal bruges til at lave smukke julestjerne som denne:

torsdag den 28. oktober 2010

Stof med struktur


Hvis man leder efter stoffer der har noget ekstra, udover et flot print, så skal man gå efter stoffer med struktur.
På billedet her er der vaflet dynebetræk, storblomstret gardinstof der er vævet af grove garver og min absolutte farvorit: en aldeles velholdt badekåbe i finmasket frotté.
Når jeg går i genbrug, kigger jeg altid på stativerne med nattøj og badekåber. Her kan man finde de skønneste prints! Desværre er der meget langt imellem frotté som denne. Jeg er helt vild med det gemetriske mønster og de klare farver. Hvis du ser noget lignende i din genbrug, vil du så tænke på mig, så jeg kan udvide min frotté samling?
Posted by Picasa

onsdag den 27. oktober 2010

Stjerne i nye (japanske) klæder


Jeg har set flere bloggere lave waldorfstjerner og DIY på dem. Tak for det! :-)
På billederne nederst til venstre og øverst til højre har jeg lavet en version i origamipapir.

På de andre billeder i collagen, har jeg lavet et hjul af 8 trekanter og sat en kvast på lavet af retrostofrester og neon snor.

Herlighederne hænger lige nu og lyser op, på opslagstavlerne på Dinabarnets værelse. Disse er i øvrigt også et gør-det-selv projekt med retrostof på masonitplade og gamle rammer.
Posted by Picasa

Ponyo og et besøg fra Japan

Min bror har lige været i Danmark med sin søn Luca. Min bror er japansk gift og de bor i Tokyo. Min nevø Luca på snart 4 år snakker derfor hovedsageligt japansk. Men det blev der lavet om på efter 14 dage i Danmark uden mor.

Herhjemme er vi fan af rigtig  meget japansk. I særlig grad fætter Luca og så Hayao Miyazaki´s film. Den nyeste vi har er Ponyo. Efter en weekend med det japanske besøg, så gik Dinabarnet og jeg lidt Ponyo-amok i går.
Dinas tegning. Er ret vild med tæerne som minder om steigeisen.

Min første version som Dina fik lov at farvelægge

Min egen, naturligvis med mønstret kjole
Det er fantastisk når vi har sådan nogle mor/datter hyggestunder! Jeg elsker når vi har sådan nogle nærværende stunder. Det er helt tydeligt dejligt for os begge, når vi har noget vi kan være sammen om.

tirsdag den 26. oktober 2010

Svimlende skønne og sjove stoffer

Jeg har en alsidig og meget glad stofsamling. Fremmede der kommer i mit hjem taber som regel underkæben, for der er stof overalt. Til gengæld er her en behagelig akustik :-)

For nyligt fandt jeg dette smukke stof, som i tidligere liv sikkert har været et gardin. Da jeg sprætter sidesømmen op finder jeg ud af at stoffet er fra Dekoplus. Sjælden hollandsk retro fra 70´erne. Det her print er ganske flokoristisk, men så er der en stribe med nærmest pixelerede blomster. Hvad skete der lige der?
Når mørket er faldet på, så ændrer stoffet karakter. Det orange bliver nærmest selvlysende. Rimelig magisk!



Dekoplus fra 60ér eller 70´erne
 
En af de andre stoffer i samlingen har smilegaranti. Hvor sejt er det ikke lige med maritime symboler og en taleboble med ordene: "Aye, Aye Sir!"?

Sjøman og sailor


mandag den 25. oktober 2010

Pigen fra Hobro

Hende her fandt jeg i genbrug. Det er pudsigt som jeg hele tiden render ind sådan nogle "must-haves". Aner ikke hvad hendes funktion er! En pigeoverkrop på hjul. Nogle der har bud på dette?
I bunden er der et mærke "LE-TO", og hun er fra dengang hvor man skrev områdenumre i danske telefonnumre sådan her: (08) 12 34 56

Stoffet bagved er Marimekko printet "Bo Boo" fra 1975. Mit fødselsår. Hvor heldigt er det lige når man finder det i original indpakning og aldrig brugt?



fredag den 22. oktober 2010

BDS

Jeg har haft store overvejelser om, hvorvidt jeg skal skrive om alt det der er svært i livet. Alt det som ikke er inspirerende og eye candy. Som en anden blogger formulerer det: at candyfloss ´e.
Det som måske er lidt for privat.

Min konklusion er, at hvis jeg har overskuddet til at gøre det, så er det min pligt. Jeg bærer på et par rigtig trælse sygdomme, som er svære at forstå og umulige at se! Det er i sig selv et kæmpestort problem. Hvis man ikke kan se det, eksisterer det så? Selv har jeg i alle mine voksne år tvivlet på om gud eksisterer, fordi man ikke kan se ham.

Der kan være raske der måske synes det er megatræls at skulle konfronteres med andres sygdom. Det forstår jeg så udemærket. Inden jeg blev syg, var jeg så rask som nogen kunne være. Bomstærk, sjældent forkølet, havde kun haft influenza en gang i løbet af 30 år. Ingen brækkede knogler eller forstuvninger. Ikke engang et bistik. Det mest forfærdelige jeg havde oplevet, som bare mindede om sygdom, var tømmermænd....

Jeg har i mange år gået med denne sygdom BDS (Bodily Distress Syndrome) og har forgæves gået til læger, speciallæger, fysioterapeuter, alternative behandlere og psykologer. Det er simpelthen så svært at navigere i vores sundhedsvæsen, hvis man har en sygdom som kun få kender til. Og uden den rette hjælp og behandling er der kun en vej. Og det er nedad.

Der er kun et sted i Danmark hvor der findes behandling og viden om denne sygdom. Det er Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Århus Universitetshospital. Symptomerne er de samme som hvis man har været påvirket at længerevarende stress eller belastning. Hvilket også er en af faktorerne for at sygdommen bryder ud.
Og der er rigtig mange symptomer! Der er uforståelig mange! Så man kan ikke bebrejde de praktiserende læger for at have svært ved at gennemskue sagens kerne.

DERFOR vil jeg skrive om det. Så jeg kan være med til at oplyse andre om sygdommens eksistens og behandlingsmuligheder.
Jeg deltager selv i et behandlingsforløb (gruppeterapi) på hospitalet i Århus og er simpelthen så taknemmelig for dette! Har været der 2 gange og vi får lektier for hver gang. Jeg ved at næste gang, skal vi tegne vores krop og vores symptomer. Jeg har snydt lidt og tegnet den på forhånd. Tegningen er uskøn, rodet og overtegnet. Men det illustrerer hvor forvirrende det er at navigere i livet med sådan en følgesvend hængende som et tungt åg på skuldrene.

Tak for kaffe! Jeg var jo ikke engang selv klar over at det var SÅ slemt. Som lægen på hospitalet sagde: I er så glemsomme at I glemmer hvor dårligt I har det. Det er kroppens overlevelsesstrategi.

Nyeste forskning viser at sygdommen er forandringer i hjernen. I hvert fald så kan man se på hjernescanninger at BDS patienters hjerner reagerer helt anderledes end raske menneskers hjerner. Det gør op med tanken om at hvis der ikke kan findes fysiske årsager, så må det være noget psykisk. Nu kan det så også være noget hjernet eller biokemisk.

mandag den 18. oktober 2010

søndag den 17. oktober 2010

28 på stribe

Det er blevet rygtet i byen (ja, velkommen til provinsen :-D ), at jeg har en god tapetsamling. Her til aften har jeg taget billeder til en der gerne ville se min samling. Så jeg har haft hele arsenalet rullet ud. Det ser ret fedt ud, med alle de farver og mønstre, side by side. Så nu har jeg ikke den mindste lyst til at rydde op igen!




fredag den 15. oktober 2010

Dengang pigerne gik med blomsterkrans

Nyt stof ind ad døren. Dette hedder "Daisy Chain". Jeg er vild med farverne!

Jane Foster og retrotekstiler

Jeg har længe været fan af Jane Foster fra England. Hun laver selv tekstiltryk og syer puder af både egne tekstiler og vintagetekstiler.
Og hvilke tekstiler! Hun har forkærlighed for skandinaviske design fra 50´erne og 60´erne.

Der er en af hendes puder som jeg er specielt glad for:
Jane Foster

Så da jeg for nyligt fandt dette stykke stoffe et sted på midtfyn, følte jeg mig som den heldigste kartoffel! Det er nemlig nøjagtig samme print, bare i nogle endnu smukkere farver!

onsdag den 13. oktober 2010

Hvis du lige står og mangler lidt nye retro stoffer, er jeg måske din redning!

Jeg har seriøs pladsmangel alle steder (bankkonto undtaget).

Derfor sælger jeg nu nogle stofpakker billigt. Der er 8 stykker i hver og stykkerne måler ca. 50x50 cm. De fleste er dog større. (Enkelte er få cm mindre)
Pris 160 kr pr. pakke inkl porto.

Skriv en kommentar her, hvis du vil have fingrene i en af dem.


nr. 1

nr. 2

nr. 3

PS.: Hvis der er flere interesserede end der er pakker, så kan vi godt finde ud af at jeg laver flere. Dog er nogle af stofferne de absolut sidste jeg har.

tirsdag den 12. oktober 2010

Når læger skejer ud, sådan stilmæssigt

Jeg har jotilbragt temmelig mange timer i selskab med læger den sidste uge. Læger uden kittel. De går ret konservativt klædt i skjorte eller polo, lambswool v-hals og jeans. Og briller med stålstel.

En af lægerne skilte sig dog markant ud. Han havde rødligt hår og havde trukket bukserne op under armhulerne omtrent. Et syn der ville være oplagt at tegne. Men indtil da må I nøjes med ham her:

Intet nyt er godt nyt

Min blog har været stille i en uge. Jeg har nemlig været på kursus i egenomsorg.

Type 1 og 2
Jeg har jo fået diabetes type 1, som ca. 25.000 andre danskere har. Der findes også type 2 diabetes eller gammelmandssukkersyge. Forskellen på de to typer er at type 1 er en autoimmun sygdom, dvs en sygdom hvor kroppens eget immunforsvar går løs på egne organer, i dette tilfælde bugspytkirtlen.
Type 2 diabetes, som 500.000-700.000 danskere har, er livsstilsbetinget og er det som følger med usund levevis og overvægt.


Der er altså ikke så mange som har type 1 og sygdommen rammer hovedsageligt børn og unge. Så da jeg blev ramt følte jeg mig både forkert og alene. For jeg kendte ikke andre med sygdommen. Jeg kendte faktisk så lidt til diabetes, at jeg slet ikke vidste hvad forskellen på de to typer var.

Ekspert i egen sygdom
I 6 dage er jeg blevet bombarderet med viden med landets førende eksperter. Endokrinologer, sygeplejerske, diætist, psykoterapeut, øjenlæge, neurolog, stamcelleforsker m.fl.
Samtidig var jeg sammen med 25 andre kursister som alle var ramt af nøjagtig samme sygdom. Det var sådan en lettelse! Ingen der undrer sig når man er træt, spiser midt i noget undervisning eller samtale, bipper og dutter fra livsnødvendige apparater og hiver en mavedelle frem ved spisebordet og stikker sig med sprøjten.
I sådan et forum kan man ikke undgå at lære en helt masse. Fint nok at der findes behandlere som ved en helt masse, men de vil aldrig kunne læse sig til hvordan det præcis føles at være i vores sko. Så nu har jeg endelig oplevet at føle mig forstået, sådan rigtigt!

At finde frem til det positive
Egentlig er jeg stadig lidt tom for ord efter alt det der er sket. Det har bare været sådan en kæmpe lettelse at være i dette forum. Så megen kærlighed, interesse og omsorg samlet på et sted.
Som psykoterapeuten snakkede om, så er diabetes en af de eneste kroniske sygdomme, som man ikke kan se/let kan skjules. Det giver en indsigt og særlig empatisk evne. Man dømmer ikke andre, for man ved at der nok er en forklaring på at folk sommetider træder ved siden af. Med vores sygdom er det sådan at vi kan få alt for lavt blodsukker og nogle bliver vrøvlede, andre aggressive. I den tilstand er vi ude af stand til at klare os selv og er afhængige af, at nogen kan træde til. Så kan det blive fatalt, hvis folk bare går forbi og tænker: "fulde idiot".

Mit selvværd har fået et ret stort skub opad og jeg føler mig ikke så meget som et offer for sygdom, som jeg gjorde før. Jeg kan mærke jeg har fået lyst og kampgejst tilbage. Jeg har fået lyst til at kæmpe for at få det så godt som muligt -for livet er det værd. Jeg er det værd!

Medicinske betegnelser som jeg på kursus har fået helt tjek på. Her i en forskønnet udgave.

mandag den 11. oktober 2010

3 på stribe på Gammel Havn

Jeg er ret tit på posthuset i Vejle. Lige overfor ligger der 3 skønne butikker og en fjerde er på vej.

Kitsch
Det er den butik der har flest år på bagen af disse 3. Butikken er en lille kælderbutik, men det er da ikke nogen forhindring for at have mange ting! Rimelig svært at overskue første gang man kommer. Man bliver bombarderet med indtryk, dimseri, tøj, farver.
Der er rigtig meget vintagetøj og indehaveren låner også ud til teaterforestillinger.
Jeg finder altid det jeg ikke vidste, at jeg lige stod og manglede.



No. 3
Et par numre væk ligger der en anden lille kælderbutik. Her kan man finde noget i samme stil, men her har indehaveren en helt anden sans for indretning. Der er ikke så mange ting, og alt er stillet fint op. Det er som at træde ind i den hyggeligste stue, der pyntet med de sjoveste og fineste lamper. Der er desuden lidt tøj, smykker, billeder, nips, dåser. Indehaveren er ret god til at finde skæve eksistenser i form af indbo. Der er simpelthen så rart at man får lyst til at bo der!


Jeg er helt forelsket i nederdelen på billedet. Det er patchwork af lutter hjemmegjort batik og tekstiltryk.

Vintage Unique
Imellem disse to butikker er der åbnet endnu en lille butik. Den sælger franske og svenske loppefund. Jeg har ikke været inde i den, da stilen med afskallede møbler og fil de fer, ikke rigtig tiltaler mig. Men hvis man er til den stil, så er butikken vist et sikkert hit!

søndag den 3. oktober 2010

100 læsere

Så rundede jeg 100 læsere på min blog! Jeg har lovet at trække en vinder på min give away, når denne dag oprandt.
Tusind tak til jer der ville være med og som har linket til min blog. Det er jeg rigtig glad for!

Tillykke til Lume, som blev valgt ud af random.org:

lørdag den 2. oktober 2010

Dagens krusedulle #3 og tanker om ventetid


Denne uge har været enormt dræbende for kreativiteten og har i nogle øjeblikke givet mig lyst til at give op.

Merudgifter
Sagen er den at jeg har søgt om merudgifter pga mine sygdomme. Det kan alle med kroniske sygdomme få, hvis deres udgifter er høje nok. Helt uafhængig af indtægtsforhold. Dvs hvis den meget højtlønnede har udgifter på 6000 kr årligt og en kontanthjælpsmodtager ligeledes har udgifter for 6000 kr. Så har de begge krav på at få dækket deres merudgifter.
Hvis man har et handicap/sygdom hvor man kunne have glæde af et kursus, så kan man også få det. Hvis sagsbehandler vurderer det er en god idé.

Diagnoserne
Jeg fik diabetes type 1, for 8 mdr siden og er rimeligt dysreguleret. Jeg har desuden kronificeret PTSD (som følge af lægefejl der var ved at koste mig livet), kroniske smerter og så har jeg også lige fået diagnosticeret angst. Det var jeg ikke lige klar over at jeg også havde. Men jeg har undgåelsessymptomer, som er en adfærd, hvor man undgår de ting man ikke er tryg ved. Jeg har det lidt mærkeligt med at jeg nu også er blevet opgraderet med en angstlidelse. Jeg synes det er lidt øv at man bliver sygeliggjort, fordi der er ting man undgår. Jeg synes ikke det er værre end at man undgår rosenkål.

Kan man lærer en gammel hund nye tricks, mens hvalpene bjæffer?
Det er forholdsvis svært at lære nye ting og nye vaner, når man samtidig bærer rundt på alle de skavanker. Og er alenemor til 2 små. Sidstnævnte bliver ofte nævnt som det primære problem, hvilket jeg aldrig har fattet. Min rolle som mor er noget af det, som har faldet mig lettest i hele mit liv. Det er hårdt at være på som mor, når man samtidig er syg. Det er der slet ingen tvivl om! Men det er også det som holder gejsten oppe og gør at jeg står op hver dag.

For at hjælpe mig selv bedst muligt, ville det være oplagt at jeg kom på diabetes kursus. At være sammen med ligesindede og professionelle i flere dage i træk og få de nye pinedødnødvendige vaner ind på rygradden. Uden samtidig at skulle tage stilling til madlavning, tøjvask, opvask, fritidsinteresser, legeaftaler, hente og bringe i børnehave samt deltage i jobafklaring.
For at undgå følgevirkninger af diabetes, er det ret vigtigt at man indenfor 2 år får styr på lortet. Følgevirkningerne er hjertekarsygdomme, nervebetændelse, dårligt blodomløb, fodsår, amputationer, blindhed, nyresygdomme.

Hvad koster det at spare 300 kr?
Jeg har så søgt min kommune om at få betalt dette kursus, der koster det svimlende beløb af 3000 kr. I forvejen betaler de 2700 kr for at jeg kan deltage i jobafklaring hos "anden aktør" som det hedder, når kommunen betaler andre for denne opgave.
Dvs det i virkeligheden drejer sig om 300 kr kommunen skal hoste op med. Jeg gentager lige: 300 kr.
For nyligt var jeg indlagt med begyndende syreforgiftning pga dysreguleret diabetes. Det kostede et ophold på hospitalet. Og jeg får det helt dårligt over hvad dét koster vores samfund.:
  • Først havde jeg besøg af vagtlæge, som kom så hurtigt han kunne. Han havde en times kørsel hen til mig. Derefter blev jeg indlagt og det tager 2-3 timer. Man bliver "interviewet" af først en sygeplejerske og dernæst en læge.
  • Man bliver undersøgt og får lavet EKG, blodprøver, og en speciel blodprøve taget i arterie i håndleddet. Desuden optager man en hospitalsseng, spiser mad, bliver tjekket af sygeplejerske hver 3. time, bruger udstyr (drop, venflon, kanyler, blodprøvedimseri).
  • Dvs sådan en indlæggelse indebærer min 2 lægers tid. Utallige sygeplejersker, laboranter, rengøringsassistenter, køkkenassistenser, vaskerimedarbejdere og så alt udstyret.

Så tror jeg vistnok at man har rundet de 300 kr i omkostninger. Og ligeledes de 3000 kr. Jeg bryder mig ikke om at være til sådan et besvær. Så derfor vil jeg bare så gerne lære hjælp til selvhjælp og derfor dette kursus.


Al magt til den (sygdoms)uvidende sagsbehandler
Men så let skulle det ikke gå! Sidste uge ringede jeg dagligt til min sagsbehandler, som enten sad i møde, var på kursus eller syg. Til sidst sagde jeg til kollega i telefonen, at så måtte en anden tage over, hvis hun ikke kunne træffes. Jeg blev bedt om at ringe mandag. Det ville være tids nok til at tage beslutning om jeg kunne få det kursus bevillet.
Jeg gør som jeg får besked på og får fat på min sagsbehandler. Hun kan absolut ikke se nogen grund til at jeg skal afsted. Jeg har jo haft sygdommen længe, så det var jeg allerede ekspert i. Det er bare ikke særlig ekspert-agtig at blive indlagt, fordi man ikke kan styre sygdommen selv. Men det var jeg vidst ene om at synes. Derefter snakkede jeg med en anden der har diabetes inde på livet, og hun hjalp med at komme med argumenter for at jeg skulle afsted og hvorfor jeg ikke kan lære de samme ting herhjemme.
På denne argumentation svarede sagsbehandleren tilbage: "Tak for din ansøgning, jeg skal oplyse dig om at der er op til 4 mdrs sagsbehandlingstid." Så når de knivskarpe argumenter kommer på bordet, så kan man ikke tage stilling til det på en uge, som lovet. For så skal hun jo til at undersøge om det nu også passer, det som eksperten i mit liv (mig), siger. Så skal hun jo indhente lægeoplysninger og måske dokmentation fra hospitalet. Jeg ved at det koster kommunen ca. 2000 kr at indhente statusattest fra lægen.
Det handler selvfølgelig om at kommunerne skal spare massivt. Men når det er dyrere at føre sparekniven end det er at hjælpe borgeren, så er det man får lyst til at skrige højt. Eller lave et langt blog-indlæg om det.

Fejl til at pynte på toppen
Udover det, så opdagede jeg at min læge har lavet en fejl i en statusattest til kommunen. Hun var kommet til at skrive en forkert diagnose på og glemt en anden. Dette er på en sag om merudgifter til medicin, hvor der indtil videre har været 8 mdrs sagsbehandlingstid på. En af årsagerne er, at min sagsbehandler har vurderet at morfinpræparater er håndkøbsmedicin (fnis). Håndkøbsmedicin kan man ikke få dækket.
 Desværre kan jeg først få fat på lægen om 14 dage og jeg er bange for at kommunen allerede der, har truffet en afgørelse på lægens fejlagtige oplysninger. Jeg kan godt forstå at der sker fejl! Min sag er efterhånden så omfattende at det er ret svært at holde styr på det. (som tidligere nævnt har jeg i løbet af 1½ år, været sendt rundt til 53 fagpersoner). Derfor synes jeg at det er lidt øv at papirer bliver sendt afsted, uden at jeg får lov at gennemlæse det. Det er trods alt mig der er eneste ekspert i mit liv.

Skruen uden ende
Jeg bruger uendeligt mange ressourcer på at følge op, ringe, lægge beskeder, skrive emails, skrive opfølgende emails på ubesvarede emails, skrive ansøgninger, dokumentere, læse lovgivning, spørge eksterne socialrådgivere til råds. Ressourcer som jeg slet ikke har, men som jeg er nødt til at trylle frem, for at komme ud af det her cirkus.
Jeg ville meget hellere bruge min tid på hjælp til selvhjælp og egenomsorg. Til at finde ud af at forbedre livskvaliten med kroniske lidelser der altid vil være lænket til mig.

Ventetid ved telefonen, i venteværelser og pauser fra alle mine tanker bruger jeg med pen og papir. Så tegner jeg nuttede kruseduller m/k.