tirsdag den 31. august 2010

søndag den 29. august 2010

Greb

I sidste uge spurgte min mor om jeg ville lave nogle greb til hendes nye kommode. Det ville jeg da godt, men det kunne hun nok selv gøre bedre og så viste jeg hende billeder fra trine søhest. Husker i den fabelagtige give away med hæklede greb?

Min mor var hooked og inden vi havde set os om havde hun hæklet en kommodefuld. Jeg har heppet på at hun også skulle lave andre variationer og snart havde hun hæklet både til eget brug og en portion kan-du-ikke-sælge-dem-her-på-amio?



Min mor er sindssygt imponerende dygtig til håndarbejde. Hun har altid syet, strikket og hæklet vores tøj. Da vi var så gamle at vi ikke længere ville gå med hjemmesyet, kastede hun sig over patchwork. Håndsyet og håndquiltet. Hun blev for 3 år siden ramt af kræft (igen) og har haft en date med kemostuen hver 3. uge de sidste 3 år. Her har strikket strømper til mange af hendes behandlere, deres børn, hendes egne børn og børnebørn. Min bror og hans familie bor i Japan og de får også en sending med jævne mellemrum. Engang da damen på postkontoret så hvad min mor puttede i pakken, blev hun helt forelsket i mine mors strømper, så nu er hun også fast aftager.

Min mor er virkelig et livsstykke og lige for tiden ville hun være svær at undvære.
I går kom hun og hentede et stak af mine stoffer, som hun ville have mig til at udvælge, for hun skulle lige prøve at lave en hynde. Så kommer hun dagen efter med denne smukke sag!


Hun har i øvrigt også syet mine gamle hynder til mine stole. De er heller ikke værst. Vi deler ikke samme smag, så arbejdsfordelen er som oftest at jeg får ideerne og sætter stof og farver sammen, hun laver tingene og kommer med ideer til hvordan man får det bedst mulige resultat.

torsdag den 26. august 2010

Fucking 52

På det sidste har jeg følt mig mættet. Fyldt op af samtaler med fagpersoner, der skal dirigere og gøre sig kloge på mig og hvad jeg fejler og hvad den store forkromede løsning kunne være.
Jeg er træt, uendelig træt af fagpersoner, som prøver på at holde håbet oppe, ved at sige at jeg nok skal få det bedre. Jeg ved godt at håb er en stor og mægtig størrelse og en væsenlig faktor. Men nu er den taktik prøvet gennem 4-5 år og jeg synes at det er på tide at acceptere og sige: "Det er som det er! Og så må vi tage den herfra!"

De sidste 1½ år har jeg snakket med en del læger, speciallæger, fysioterapeuter, sagsbehandlere, ergoterapeuter, jobkonsulenter, psykologer samt andet sundhedsfaglig og kommunalt ansatte. Og med en del, så var jeg klar over at det var temmelig mange.
Så da der i går kom et brev fra jobcenteret, at de gerne ville have mig undersøgt af (endnu) en psykiater,  satte jeg mig for at tælle.

Jeg har fortalt min sygehistorie til TOOGHALVTREDS fagpersoner. 52!
Hvis det ikke lige var mit liv det drejede sig om, så ville det næsten være komisk.
Sådan lige hurtig regnet ud, svarer det til at skulle fortælle om sin livssituation, sygdom og traumet der ligger bag sygdommen, til en ny person hver 9. dag.

Der er også 52 meninger om hvad problemet er og hvad der skal gøres. Hvem har ret? Hvem skal jeg lytte til?

Lige nu er jeg lidt gal i skralden og lidt tordensky. For hvad fanden er meningen med at lukke op for posen for fagperson nr. 53? Vil det virkelig gøre en forskel? Jeg er pissetræt af at jeg for det første er på overførselsindkomst. For det andet har jeg i ca. 1 år været i afklaringsforløb der koster ca. 2500 om måneden. Dertil kommer lønninger til de 52 snart 53 personer, som vistnok tager sig riiimelig godt betalt. Og hvis det så bare var 52 møder jeg har været til. Men mange af dem har jeg konsulteret flere gange. Min psykolog 12 gange. Fysioterapeut har i perioder været 3 gange ugentligt. Læge ca. en gang hveranden uge. Rundt regnet ligner det noget med 500.000 kr årligt, som jeg koster samfundet.

Hvis alle med stressrelaterede lidelser bliver jaget rundt i manegen som jeg er blevet, så kunne det godt gå hen og blive uholdbart dyrt.


onsdag den 25. august 2010

Kæmpe kup

Jeg har været så heldig at finde et stort stykke retro stof. Som er nyt!
Det har aldrig været pakket ud og er derfor i meget fin stand! Det er tykt og solidt nok til møbler. Jeg overvejer at smide det henover sofaen eller sælge... Jeg er nemlig også ret glad for det hæklede tæppe som måske mere er mig. What a luksus problem!
Stoffet er et lagen. Og jeg tænker, hvorfor har vi ikke sådan nogle funky lagner i dag? Hvorfor er de allesammen ensfarvede?



tirsdag den 24. august 2010

Pippi nederdel

Dinabarnet er ret meget fan af Pippi.
Og ikke på vilkår om hun gider iføre sig tøj lavet af gammelt tresserellerhalvfjerser sengetøj............ Med mindre der er Pippi Langstrømpe på! Eller Disney prinsesser. Sidstnævnte kan hun godt glemme, for hvis der er lavet noget pænt, er det med garanti udsolgt i hele verden. Men jeg tror ikke der er lavet noget pænt, så det er der ingen grund til at tænke mere i.
Dinabarnet er så heldig at have en Bedstemor der er sindssygt skarp med en saks og vaks ved en symaskine. Hun kunne lige forvandle et pippi betræk til en nederdel, med detaljer som lomme i halvfjerdserbetræk og hjemmelavet kantebånd:



mandag den 23. august 2010

Sysler for en træt krop

Min diabetes viser tænder for tiden og jeg er derfor meget træt.
Hvordan reagerer en krop der mangler energi? Den naturlige og indgroede refleks for en træt krop, er at indtage nogle hurtige kulhydrater.
Det vil min krop også! Men det må min krop ikke få. Min krop må få veltilberedte grøntsager og kød og begrænset mængde kulhydrater. Helst 6 måltider dagligt på faste tidspunkter. Og hvor svært kan det være? Jeg tror faktisk at det er svært for de fleste at spise så ofte og regelmæssigt. For mig lige nu er udfordringen for stor. Jeg har ingen energi. Jeg fungerer i slowmotion og alle muskler føles som gummi. Det er svært at få benene til at gå. Det lyder ekstremt og jeg forstår det ikke! Jeg har altid haft en enorm viljestyrke, når det virkelig gælder. Men det her kan jeg ikke bekæmpe med viljestyrke.
Jeg kan knap nok huske hvad jeg har lavet i weekenden, men jeg ved at jeg har været træt. At være træt hele tiden slider på sjælen og jeg bliver tyndhudet og græder let. For jeg vil så meget.
En af de ting som jeg godt kan i disse situationer, er at sidde og tegne. Jeg bruger ikke hjælpestreger med blyant, for det orker jeg ikke. Jeg tegner lige så skævt som jeg kan og pynter med en masse krummelurer og dingenoter og mønstre og farver. En tegning som vil en helt masse, måske lidt for meget, men som ikke rigtig kan. Lidt ligesom jeg.
Men selvom tegningen er fyldt med skæve streger, forkerte proportioner og for mange farver, så kan jeg godt lide den. Jeg kan også godt lide mig selv på trods af mine manglende evner til at se virkeligheden i øjnene, mine lidt for mange planer og idéer og mit indre og ydre rod.


fredag den 20. august 2010

Du ser godt ud. Du ser brugt ud

I dag måtte jeg tage en omsorgsdag. Omsorg for mig selv. Det tror jeg vist ikke jeg har prøvet før.
Men de sidste dage har jeg været brugt, søvnig, træt, tung, udslidt og færdig når kl nærmede sig 19.

For nogle dage siden mødte jeg en bekendt på gaden, som synes jeg så godt ud og hun mente jeg helt bestemt havde tabt mig.
I dag mødtes jeg så med veninde som kender mig rigtig rigtig godt og hendes første indskydelse var: "du ser brugt ud".

Hende der kender mig meget godt kan se det. Min mor kan se det. Alle andre kan ikke og her mener jeg virkelig alle. Hvis jeg har været i bad, har make-up på, sat hår og taget tøj på som klæder mig og ovenikøbet blevet slankere, så er alles in ordning?
Nej, på ingen måde.

Jeg havde det SÅ dårligt med at melde afbud i dag i min arbejdsprøvning. Det føles forkert at melde afbud fordi man er træt, men det er sådan det er. Her har jeg virkelig noget at lære.

Jeg har tabt mig, fordi der ikke er styr på min diabetes. Kroppen kan ikke omdanne kulhydrater til energi uden insulin. Bugspytkirtlen danner insulinen og min er stået af. Ingen insulin, ingen energi i kroppen. Det er vist sådan cirka sådan det hænger sammen. Mit behov for insulin er steget efter min sidste nedtur.

Jeg bliver ked af det når folk mener jeg skal tage mig sammen.
Jeg bliver ked af det når de mener jeg skal gå tidligere i seng.
Jeg bliver ked af det, når jeg skuffer andre, fordi jeg har været for langsom.
Jeg bliver ked af det, når alt det jeg gerne vil, ikke kan lade sig gøre fordi jeg ikke har den samme energi som før.
Jeg bliver ked af det, når jeg ikke bliver forstået.

I dag har jeg afleveret min lille vilde Sigurd i Kbh, hvor han skal på ferie hos sin far i 14 dage. Det bliver et tiltrængt pusterum for mig og jeg håber ikke at han kommer til at savne mig for meget.
Bedste har lige syet nye bukser til ham og han har været noget af det kæreste i dag. Både i de funky bukser og da han bad mig tage brillerne af, så han kunne kysse mig på øjnene. Til gengæld har jeg givet ham en lille overraskelse med i tasken...


onsdag den 18. august 2010

Følelsen af succes

Det prøvede jeg i dag!
Det er ikke så tit det sker. Ikke fordi jeg ikke kan noget. Heller ikke fordi jeg ikke selv tror jeg kan noget.
Men fordi at når man er sygemeldt, så bliver man kigget på som en der ikke kan noget. Eller måske endda, en der ikke vil noget. Eller den allerværste, som jeg har været udsat for: en der ikke vil noget, fordi hun ikke kan noget! (hvorefter man bliver sendt på kursus i positiv tænkning) :-D

I dag har jeg så undervist i at lave mønstre i Photoshop, på det kursuscenter jeg er i jobprøvning. Det gik rigtig godt. Jeg var lidt nervøs og lavede måske en lidt for hurtig gennemgang og vi måtte også holde en pause, fordi projektoren gik kold (eller varm faktisk) og skulle lige afkøle. Men ellers!

Kursisterne lærte på ½ time at lave dette: 


 Ud af dette element:

Som er lavet ud af denne blomst:

 Bagefter blev de opfordret til at prøve selv og sikke nogle smukke mønstre de fik fremtryllet! Så sejt at jeg havde lært dem det!

mandag den 16. august 2010

Begyndende sommerfulge i maven

Onsdag morgen skal jeg undervise for første gang, for voksne.

Jaja, det er måske ikke big deal, men for en der ikke kan lide at stå foran en forsamling eller at have flere par øjnene hvilende på sig, er det en ret stor ting!

Jeg har selv spurgt om lov til at lave en undervisningssession på det kursuscenter, hvor jeg er i jobprøvning. Jeg skal undervise i at lave mønstre i Photoshop. Jeg vil vise dem 4 forskellige slags mønstre.
De helt enkelte med firkanter der bliver gentaget vandret og lodret, en hvor de er forskudt enten vandret eller lodret og en hvor de er forskudt både vandret og lodret (sekskanter).
Til sidst vil jeg vise dem hvordan man kan lave et muslingemønster. Det bliver bare spændende. At lave mønstre er nummer 1 på min top 10 liste over det sjoveste i hele verden. Altså ikke sådan ha-ha sjovt. Mere sådan aha sjovt. At få lov at snakke om det, til nogen der gider lytte, dét er altså stort!

lørdag den 14. august 2010

Lækkersulten?

Ja, det nytter jo ikke noget når man er blevet opgraderet på sygdomsfronten med diabetes.

Så må man jo selv finde på lækkerier der kan holde blodsukkeret nede. At tegne knapper koster ikke noget på den front.
På forsiden af "Helse" står der en udtalelse fra Signe Wenneberg: Vi burde alle spise som diabetikere.

Så værsgo at spis med hos mig ;-) :


Hvis du selv får lyst til at tegne knapper kan du købe et gør-det-selv-kit i min amio butik for 25 kr.

fredag den 13. august 2010

11 ting du ikke vidste om mig

Loppe-shoppe har tagget mig i legen "10 ting du ikke vidste om mig".


Mig og min farveglæde

Here goes:

1. Er meget genert og er ikke glad for fokus på min person, og ville gerne have kameleonske egenskaber; at falde i med tapetet

2. Jeg viser aldrig interiør billeder, da mine unger og jeg samarbejder så fint om at vedligeholde vores hjem i kaotisk stil

3. Jeg har ingen tidsfornemmelse, whatsoever

4. Mit første registrerede domænenavn hed pinkandpurple.dk, opkaldt efter mine yndlingsfarver som her ca. 10 år efter, fucking stadig holder ved!

5. Jeg har smidt mine børns vuggestuetegninger ud, fordi jeg synes de er grimme

6. Når fredagen er gået, har jeg sommetider konfiskeret ungernes fredagsslik og spist det selv i al hemmelighed

7. Jeg har en hyper sensitiv personlighed

8. Jeg kender alle navnene på bilerne fra filmen "Cars"

9. Jeg har en følelse af at gå glip af noget stort, hvis ikke jeg besøger genbrugsbutikker ugentligt

10. Er samler og holder nogle af samlingerne hemmelige for at undgå verdens mest irriterende spørgsmål "hvad skal du bruge det til?"

11. Har en indlevelsesevne så stor at jeg ligesom min søn, får hjertebanken af at se en traktor (også selvom han ikke er med og jeg går alene)
 
Nu skal jeg tagge seks andre bloggere og prøver med disse:
Nanna: http://bloomerskids.blogspot.com/
Anne: http://praestens.blogspot.com/
Anne: http://onkelanne.blogspot.com/
 
Ja, det var så kun 3, men så er der flere til jer andre ;-)

torsdag den 12. august 2010

Jobtræning

Billedet er lånt fra Adobes hjemmeside


Nu har jeg snart været i jobtræning/virksomhedspraktik i en uge næsten.
Jeg synes det er en fantastisk følelse at stå op om morgenen til noget! Jeg har hele tiden ønsket at være i aktivering/afklaringsforløb for netop at holde mig i gang og have noget at stå op til hver dag.

Jeg er i jobtræning på et kursuscenter og designbureau, hvor de underviser i grafiske programmer: Photoshop, Illustrator og InDesign.
Der er en lærer som der holder forelæsninger, hvorefter kursisterne skal sidde ved computerne og lave øvelser. De er alle nybegyndere og har masser af spørgsmål. Det er her jeg kommer ind i billedet. Jeg går rundt og hjælper og jeg synes det er SÅ dejligt. Programmerne er store og komplekse og specielt Photoshop kender jeg som min egen bukselomme. Ekspertise kombineret med en engels tålmodighed er så fint i dette tilfælde.
Nu har jeg i flere år været en der skulle modtage hjælp fra hid og did for at kunne hænge sammen. Det synes jeg ikke er spor sjovt! Vil meget hellere være den der giver, end den der modtager.

Nu er jeg i gang med at give ud! Er det ikke bare fantastisk?

Det er dog ikke lutter lagkage. Energimæssigt er helt stadig skudt i bund, jeg sover ekstremt dårligt om natten pga smerter eller pga lavt blodsukker. Så i længden holder det nok ikke. Men lige nu er jeg glad. :-)

tirsdag den 10. august 2010

Skudt i røven (eller tæt på)

I går eftermiddags udførte jeg den meget farlige handling; at smide ble i skraldespanden. Idét jeg bukker mig let forover, kan jeg mærke at der sker noget i min ryg, som gør djævelsk ondt!

I dag har jeg været ved læge og få dommen: HEKSESKUD.
Åh, for pokker, jeg har prøvet det før, de kommer snigende de hekse og når man allermindst venter det, så affyrer de deres ammunition. På bålet med dem, siger jeg bare!

Nå, men hurra for morfin, der kan parkere smerterne i baggrunden og humor i forgrunden.

mandag den 9. august 2010

Første dag på nyt "job"

I dag startede jeg i arbejdsprøvning.
Jeg skal være hjælpeunderviser i Photoshop på et undervisningscenter, hvor de underviser i Adobe programmer. Det er rigtig fint og jeg føler mig ret heldig at jeg kan blive arbejdsprøvet her, og ikke på en "klemmefabrik".
Desværre har jeg haft sådan en nat, hvor jeg ikke har kunnet sove pga smerter. Så midt om natten mådte jeg stå op og sætte en afspændings CD på. Da den så er godt i gang er jeg pludselig meget meget sulten. Dette er første tegn på for lavt blodsukker, så jeg må op og måle mit blodsukker, som er højt nok.
Når man har insulinkrævende sukkersyge som jeg har, kan man risikere at få insulinchok, hvis man har fået overdoseret insulin, i forhold til det man spiser. Jeg er ikke god til at regulere det.

Dog er diabetes´en ikke den primære grund til at jeg er sygemeldt. Jeg har været plaget af smerter i kroppen i mange år og været sygemeldt i snart 2. De sygdomme jeg har kan man ikke se, hvis ikke man kender mig rigtig rigtig godt. Og jeg har lært af bitter erfaring, at jeg så bliver opfattet som utroværdig. Det gør ondt langt ind i sjælen, når folk tror jeg snyder mig til et liv uden indhold. For hvor vil jeg dog gerne en helt masse! Nogle dage kan jeg da også en helt masse. Andre dage kan jeg intet. Ikke engang sove, pga smerterne.

I dag skulle jeg arbejde i 1½ time. Det er jo latterligt lidt. Men var alligevel måske for meget, da jeg til sidst bare havde massive smerter og muskelspændinger af at holde min krop oprejst. Så nu må jeg hvile, indtil jeg skal hente børnene og Jer der afventer svar fra mig, må vente lidt.

søndag den 8. august 2010

Darlings sælges i begrænset mængde i metermål

Jeg sælger disse stoffer i metermål. Det er dynebetræk i bredden 120-140 cm. Jeg sælger ingen hele betræk, da jeg selv beholder lidt af allesammen.
½ meter koster 40 kr
1 meter koster 75 kr

Bytter gerne med retrodarlings i rød, pink, lyserød og mønstre i denne stil

For bestilling skriv venligst en mail til mig :-) blog@junette.dk





DIY knapper på Amio

Jeg har gjort det let for jer, som har lyst til at afprøve at lave egne unikke knapper. Jeg har lavet forarbejdet med krympeplastet, så det er op til dig at designe motiv og evt farvelægge dem. Hvis du ikke er så vild med selv at tegne, kan du også købe med tegnet motiv.
De kan købes på Amio

knapper du selv skal farvelægge
Eksempel på en færdig farvelagt og krympet knap

knapper du selv kan dekorere


lørdag den 7. august 2010

Min nye darlings

De nyerhvervede darlings fra i dag. Billede nr 4 er faktisk et sæt køkkengardiner. Så funky!
Posted by Picasa

Besøg i retrohimlen

I dag har jeg været børnefri og havde booket min mor til at køre hen til det skønneste skatkammer; nemlig Retro Garagen i Brædstrup.
Det er et overvældende sted med de skønneste ting!
Det er lamper, dåser, porcelæn, ryatæpper, vattæpper, gardiner, møbelstof i metermål. Der var også en hel del sengetøj, men så kom jeg med chaffør og sækkevogn :-D
Det er en fornøjelse at handle med Sune. Han ved et og andet og der følger altid lidt historier med i handlen.
Posted by Picasa

fredag den 6. august 2010

Mit label: Frantic Fiona

Jeg har set og beundret mange af jer med labels på de hjemmesyede kreationer.
Jeg har brudt mit hoved med hvordan mine skulle se ud og hvad mit label skulle hedde.

Jeg har længe signeret mine billeder med by Bay (efternavn). Men det er lissom set før og ikke så originalt.
Så hvis jeg skulle vælge et helt andet navn, skulle det være noget som i den grad repræsenterer mig.

Mine kreationer vil i mange tilfælde være lavet af stof og dims fra min barndoms tid. Et stærkt minde fra min barndom, er hyggelige stunder fra min storebrors værelse, hvor jeg blev lokket til at programmere spil til C64 og Amiga. Belønningen var at få lov at spille. Mit yndlingsspil hed Frantic Freddy.

Jeg er ikke den store fan af Shrek. Men jeg er ret stor fan af blandingen trold/prinsesse. Jeg er i høj grad herrestor fan af umage sammensætninger og humor!

Derfor synes jeg navnet Frantic Fiona repræsenterer mig og mine ting.

Tilbage til labels. Istedet for dem i stof, så har jeg lavet mine som knapper, der forestiller Fionas ansigt. De er håndtegnede og de har alle en forskellig hårpynt i håret. De er lavet af krympeplast og på nederste billede til højre kan man se hvordan de ser ud inden de kommer i ovnen. Hvad synes I?

torsdag den 5. august 2010

Så kan jeg føje blåmaler til titellisten

Som ung drømte jeg om at blive blåmaler, keramiker eller folkeskolelærer. Sidstenævnte havde måske mest at gøre med at jeg godt kunne lide at gå i folkeskolen og hvis man blev lærer, så kunne man blive der til man blev gammel. :-)

En blåmaler er sådan en som maler snirkler på porcelæn. Feks musselmalet. Årgh, det kunne være råhyggeligt. Jeg tror bare at alt mit ville ryge direkte til 2. sortering, for jeg ville nok komme til at freestyle lidt for meget.

Nå, men så i går skulle jeg købe nogle forsendelsesrør i kontorforsyningsbutik. Og der bliver man overfaldet af tilbudsvarer ved indgangen. Der fandt jeg så porcelænstusser i en rodebunke. Det måtte da prøves!
Men så derhjemme i køkkenet opdager jeg, at jeg kun har keramik og så det her porcelæn:
Billede lånt fra porcelænsbutikken


Porcelænet er fra min barndom og den er ikke ligefrem præget af krystallysekroner, så jeg troede at det var ret værdiløst. Men jeg elsker det og kan ikke nænne at tegne på det. Og helt værdiløst er det så ikke, fandt jeg lige ud af ved en googling.

Nå, men nu til fadet. For det lykkedes at finde et stykke helt hvidt porcelæn (tænk at jeg skulle eje noget grej uden farve og mønster). Et stort lagkagefad. Det fik hurtig en overhaling med min nye tusch og derefter en tur i ovnen. Så nu ejer jeg vist ikke mere hvidt. :-)
Det er ret sjovt at tegne på sit porcelæn. Måske fordi det virker en lille smulle forbudt. Børn bliver fodret med hvidt papir: "her, dét kan du tegne på". Men tallerkner nej. Det var til at spise af.



Nå, men nu hvor vi er ved emnet maling, så vil jeg lige vise, hvad jeg gav min søster i julegave. De er flyttet ind i et nybygget hus og manglede et husnummer, der var let at se fra vejen. Så de ønskede sig at en af stenene der ligger foran hækken, blev malet med deres husnummer. Jeg husker ikke så meget fra december, da jeg var ret træt. Jeg kan huske at jeg havde ambitioner om hjemmelavede gaver til alle. Det blev vist kun til denne ene. I starten af januar blev jeg så indlagt og fik konstateret diabetes 1. :-(
Men stenen. Den er sørme flot!



Og så lige lidt børnespam. Her er mine 2 skattebørn på vej i børnehave. Lille vilde Sigurd er nemlig rykket fra vuggestue til børnehave. Så nu har jeg 2 børnehavebørn. De går i en integreret institution, så skiftet er ikke så markant. Men altså, min lille skat er kun 2 år og 8 mdr, så jeg synes det er lidt tidligt...

onsdag den 4. august 2010

Så fik jeg min første kunde i butikken

Jeg har solgt min første ting i butikken på Amio! Denne fine skuldertaske syet af retrostoffer og med indvendig lynlåslomme.
Det er jeg lidt stolt af. Men det er lidt som om, at der ikke sker det helt vilde derinde? Har du solgt noget?

Farverige mønstre fra 60erne

Jeg har en svaghed for stoffer med helt afsindig udknaldede mønstre. Gerne iblandet neonfarver.
Se bare disse fra mine egne gemmer:


I dag kom så posten med denne darling af en bog:


Billeder fra bogen:

søndag den 1. august 2010

Endnu en i amio klubben

Så har jeg også opretter en amio biks.
Mit mærke hedder Frantic Fiona. Dengang i 80´erne hvor jeg spillede på Commodore 64 og Amiga, hed mit yndlingsspil Frantic Freddy. Så det har inspireret mig til navnet. Da jeg laver produkter af ting fra min barndoms tid.
Min mor er en stor del af projektet, men hun hører jo også med til min barndom :-)
Jeg får idéerne og hun syer, strikker og hækler. Hun er sindssygt god til det og meget omhyggelig, så produkterne er virkelig godt håndværk!