fredag den 3. december 2010

Min samling af origami papir

Jeg faldt lige over et blogindlæg hos Genbrug blir Guld, hvor der søges småmønstret papir.
Jeg har samlet på origamipapir i ca. 8 år (så længe som min bror har boet i Tokyo).
Det findes i et utal af varianter: ensfarvet på den ene side, gennemfarvet,  valsetryk, rammeetryk, bloktryk.
Så findes det også i et utal af papirkvaliteter, tynd, mellem, tyk. Mat papir, glittet papir, håndlavet papir, rispapir.
Og så findes det gudhjælpemig også i et utal af størrelser!

Kirigamiblomst af REL papir, mønstret mat origamipapir og ensfarvet pink  halvblank origamipapir


Da jeg så ovenstående indlæg, fik jeg lige lyst til at finde noget papir frem, det blev ved med at piple frem fra revner, kasser, skuffer og skabe. Damn, jeg har meget! Og i skrivende stund hvor jeg HAR fotograferet samlingen, kommer jeg i tanke om flere steder jeg har noget liggende. For ikke at nævne den kurv, der står lige ved siden af computeren. Men den skov så jeg ikke af lutter træer.

Jeg er egentlig ikke specielt pjattet med origami, lige med undtagelse af æsker man kan folde. Det har jeg altid været glad for at lave. Til gengæld er jeg ret betaget af kirigami, som er japansk papirklip. Det synes jeg er ubercool!

Noget andet jeg lige har lært at lave, er lucky stars. De er foldet af 1 papirstrimmel, som de strimler vi kender fra vores flettede stjerner. Det tog lidt tid for mig at fatte hvordan man gjorde. Men nok mest fordi det er så simpelt! Stjernen er en 5 takket stjerne og jeg har efterhånden lavet en del versioner af 5-takkede stjerner. I det hele taget har jeg lavet en del projekter der har udgangspunkt i en 5-kant.
Mit hoved har de sidste mange år opereret i geometriske former som kan dække en vandret flade. Firkant, trekant og sekskanter. Når man sætter 5 kanter sammen, så får man en kugleform og det er en helt ny dimension for mig at arbejde i! Nå, det var et sidespor. Eller bonusinfo :-)
Lucky stars.  Læg lige mærke til den lille nuttede mintgrønne. Jeg har lagt den ved siden af en filtpen, så man kan få en fornemmelse af hvor lille den er! Ca 7 mm i diameter.


Min 3-personers sofa overloaded med papir











Udover mine origamipapirer har jeg også masser fra REL, Rice og italiensk papir.

7 kommentarer:

  1. Lækker samling af origami papir :D

    SvarSlet
  2. Hold da ellers bare op! Sikke mængder papir, du lige fik fundet frem der klokken sent om natten!

    Jeg vil høre, om det var muligt, at jeg kunne købe nogle mindre stykker REL papir samt andre små stykker, af hvad du nu lige har liggende!? Som sagt, stykkerne skal kun være 6 x 6 centimeter.

    Desuden bliver jeg nød til at høre, om jeg kan Købe Totoro (halskæden). Han har forfulgt mig siden jeg så ham på din blog. Jeg håber ikke, at han er solgt!? Jeg kan se den for mig om halsen på min veninde!

    Kh Helene

    SvarSlet
  3. Jeg har papir fra REL og andre papirer der er skåret ud i 15x15 cm. Dem må du gerne købe. Jeg er lidt bagefter på mange fronter, så jeg vil helst ikke i gang med at skære mindre stykker.
    Halskæden må du gerne købe :-)

    SvarSlet
  4. Det er helt i orden :o) Jeg vil gerne købe en 5-6 stykker papir. Mønstrene må gerne være så enkle som muligt a la REL. Kan jeg ikke lokke dig til at sende mig en mail på:

    genbrugblirguld@hotmail.com

    med det samlede beløb for halskæde + papir + porto samt dit kontonummer, så jeg kan overføre pengene. Så kvitterer jeg med en adresse :o)

    SvarSlet
  5. IMPONERENDE samling.... det kripler lidt i fingrerne... må have ☺ he he
    ... Men mine origamievner rækker til en trane, næste læring bliver en elefant... såååå når jeg er dygtig vil jeg invistere i rigtig origamipapir til det.
    Men super fede og varieret mønstre du har ☺

    SvarSlet
  6. What a gorgeous papercollection! Love it...

    SvarSlet
  7. du har altså også bare den skønneste samling af papir, og de fine stykker jeg fik byttet mig til har jeg endnu ikke kunne nænne og bruge. de skal helst bruge til det helt rigtige, og jeg begynder nu at tænke om det skulle blive til et par fine blomster alla dine :) er der en DIY på dem et sted, de ville da se vildt fine ud på min trolde gren, alla et kirsebær træ :)

    Kh Sara

    SvarSlet