tirsdag den 9. november 2010

Retro julestjernelanterne DIY part ONE

Her kommer første del af en DIY på julestjerne, som er blevet efterspurgt flere gange :-)

Det er denne stjerne, som vi skal prøve at begå

Materialer: bagepapir til limeunderlag, 5 stykker printerpapir 160 g

Bemærk papirtykkelsen. Almindeligt printerpapir er 80 g

Bogbinderlim og pensel

5 stykker retrostof lidt større end A4 størrelse

Så er vi i gang! Smør bogbinderlim på papiret helt ud til kanten. Tip!: Jeg blandede lidt vand i limen, for ellers var den for svær at smøre ud.

Læg papiret med limsiden ned på stoffet og glat ud. Pas på der ikke kommer løse tråde ind mellem stof og papir. Vend det om om glat også ud på den anden side.

Så skal de ligge til tørre ca 15 min på en helt glat overflade. Papiret buler lidt. Vend dem et par gange så de får luft på begge sider og ikke klistrer fast til underlaget.

Bulerne retter vi ud ved at lægge lækre bøger/blade ovenpå. Men altså, husk lige ovenstående, de skal være halvtørre, ellers risikerer du at papir, stof og lækker bog er limet fast til underlaget.


Så er det tid til en pause, hvor man f.eks. kunne lave et blogindlæg. Bogbinderlim skal tørre ca. 1 time.

3 kommentarer:

  1. Fantastisk! Vil klart også forsøge mig - Er spændt på hvordan de sættes sammen :-)

    SvarSlet
  2. Så er DIY færdig.
    Sofie, måske du kunne lave en i liberty?
    Ville se smukt ud blandt dine julepyntfortolkninger. :-)

    SvarSlet