fredag den 17. september 2010

Min "hverdags" søster

Da jeg studerede til mønstermonster på Hellerup Tekstil Akademi, skulle vi lave et projekt med de designteknologstuderende som vi delte skole med. Os der kunne (eller gerne ville kunne) noget med print, skulle lave print til dem der kunne sy. Stoffet skulle så printes på skolens tekstilprinter; som nok ikke var verdens mest brugervenlige eller bedste tekstilprinter. Til gengæld var den både langsom og dyr at printe på. Ja man kan jo ikke få det hele.

Jeg valgte at lave print til Camilles design, som var en rockabilly kjole. Det syntes jeg rykkede! Og det synes jeg stadig.
Mit print var en bort med rockabillyelementer som flammer, terninger, hjerte med pil igennem, dødningehoved og jegskalkommeefterdig. Alt sammen på en babyblå baggrund med hvide polkaprikker. Det holdt 100...på computerskærmen. Printer og jeg var bare ikke helt farvekonfigurerede og ja det blev noget juks.

Nu er Camille så dukket op i blogland med hendes blog hverdagshjem. Hun har lovet at lave en give-away når der er 50 faste læsere på bloggen. Det glæder jeg mig til! Camille har nemlig god smag og er lidt bidt af 50´erne, robotter og fluesvampe. Og så har hun gang i noget virksomhed? Det er jeg meget spændt på at følge. Skal du ikke også følge?

Billeder fra Camilles blog:




2 kommentarer:

  1. Tak for tippet. Jeg kigger straks forbi. Jeg har nemlig også noget med 50'erne og robotter ;)

    SvarSlet
  2. Uha tusind tak for et fint indlæg og en sød velkomst her til blogland!

    og ja, det var simpelthen så ærgeligt med det kjoleprint! Det var superfint lavet *bander stadig over den printer - det blev skisme altid lidt noget juks!*

    SvarSlet