torsdag den 12. august 2010

Jobtræning

Billedet er lånt fra Adobes hjemmeside


Nu har jeg snart været i jobtræning/virksomhedspraktik i en uge næsten.
Jeg synes det er en fantastisk følelse at stå op om morgenen til noget! Jeg har hele tiden ønsket at være i aktivering/afklaringsforløb for netop at holde mig i gang og have noget at stå op til hver dag.

Jeg er i jobtræning på et kursuscenter og designbureau, hvor de underviser i grafiske programmer: Photoshop, Illustrator og InDesign.
Der er en lærer som der holder forelæsninger, hvorefter kursisterne skal sidde ved computerne og lave øvelser. De er alle nybegyndere og har masser af spørgsmål. Det er her jeg kommer ind i billedet. Jeg går rundt og hjælper og jeg synes det er SÅ dejligt. Programmerne er store og komplekse og specielt Photoshop kender jeg som min egen bukselomme. Ekspertise kombineret med en engels tålmodighed er så fint i dette tilfælde.
Nu har jeg i flere år været en der skulle modtage hjælp fra hid og did for at kunne hænge sammen. Det synes jeg ikke er spor sjovt! Vil meget hellere være den der giver, end den der modtager.

Nu er jeg i gang med at give ud! Er det ikke bare fantastisk?

Det er dog ikke lutter lagkage. Energimæssigt er helt stadig skudt i bund, jeg sover ekstremt dårligt om natten pga smerter eller pga lavt blodsukker. Så i længden holder det nok ikke. Men lige nu er jeg glad. :-)

1 kommentar:

  1. Godt, men øv. Det skulle jo gerne holde i længden, hvis det skal være rigtig sjovt!

    SvarSlet