mandag den 9. august 2010

Første dag på nyt "job"

I dag startede jeg i arbejdsprøvning.
Jeg skal være hjælpeunderviser i Photoshop på et undervisningscenter, hvor de underviser i Adobe programmer. Det er rigtig fint og jeg føler mig ret heldig at jeg kan blive arbejdsprøvet her, og ikke på en "klemmefabrik".
Desværre har jeg haft sådan en nat, hvor jeg ikke har kunnet sove pga smerter. Så midt om natten mådte jeg stå op og sætte en afspændings CD på. Da den så er godt i gang er jeg pludselig meget meget sulten. Dette er første tegn på for lavt blodsukker, så jeg må op og måle mit blodsukker, som er højt nok.
Når man har insulinkrævende sukkersyge som jeg har, kan man risikere at få insulinchok, hvis man har fået overdoseret insulin, i forhold til det man spiser. Jeg er ikke god til at regulere det.

Dog er diabetes´en ikke den primære grund til at jeg er sygemeldt. Jeg har været plaget af smerter i kroppen i mange år og været sygemeldt i snart 2. De sygdomme jeg har kan man ikke se, hvis ikke man kender mig rigtig rigtig godt. Og jeg har lært af bitter erfaring, at jeg så bliver opfattet som utroværdig. Det gør ondt langt ind i sjælen, når folk tror jeg snyder mig til et liv uden indhold. For hvor vil jeg dog gerne en helt masse! Nogle dage kan jeg da også en helt masse. Andre dage kan jeg intet. Ikke engang sove, pga smerterne.

I dag skulle jeg arbejde i 1½ time. Det er jo latterligt lidt. Men var alligevel måske for meget, da jeg til sidst bare havde massive smerter og muskelspændinger af at holde min krop oprejst. Så nu må jeg hvile, indtil jeg skal hente børnene og Jer der afventer svar fra mig, må vente lidt.

3 kommentarer:

  1. Hej. Lidt aergeligt med en daarlig start paa det, og ja, jeg kan godt se at trovaerdigheden faar sig en proeve paa foerste arbejdsdag.

    Men det lyder da heldigt, at du kan bruge din ekspertise paa proeve-jobbet. Tillykke med det.

    SvarSlet
  2. Jeg har aldrig troet at nogle med vilje ville snyde sig til at gå hjemme uden grund, tænk i så tidlig en alder at lave stort set ingenting, jeg misunder dig ikke Junette, og har ingen grund til at tro at du ikke taler sandt omkring din sygdom, men jeg håber at dine smerter må tage af, så du kan leve et mere almindeligt liv.
    Et stort knus herfra.

    SvarSlet
  3. Der er en grund til du er i arbejdsprøvning - og de mennesker der skal evaluere dig er ikke dine fjender og ser dig ikke som utroværdig - de er der for din skyld og skal sørge for at du kommer ind på den hylde der passer dig også hvad angår timeantal. Det handler jo hele tiden om hvad du kan magte og klare. Chear up

    SvarSlet