fredag den 20. august 2010

Du ser godt ud. Du ser brugt ud

I dag måtte jeg tage en omsorgsdag. Omsorg for mig selv. Det tror jeg vist ikke jeg har prøvet før.
Men de sidste dage har jeg været brugt, søvnig, træt, tung, udslidt og færdig når kl nærmede sig 19.

For nogle dage siden mødte jeg en bekendt på gaden, som synes jeg så godt ud og hun mente jeg helt bestemt havde tabt mig.
I dag mødtes jeg så med veninde som kender mig rigtig rigtig godt og hendes første indskydelse var: "du ser brugt ud".

Hende der kender mig meget godt kan se det. Min mor kan se det. Alle andre kan ikke og her mener jeg virkelig alle. Hvis jeg har været i bad, har make-up på, sat hår og taget tøj på som klæder mig og ovenikøbet blevet slankere, så er alles in ordning?
Nej, på ingen måde.

Jeg havde det SÅ dårligt med at melde afbud i dag i min arbejdsprøvning. Det føles forkert at melde afbud fordi man er træt, men det er sådan det er. Her har jeg virkelig noget at lære.

Jeg har tabt mig, fordi der ikke er styr på min diabetes. Kroppen kan ikke omdanne kulhydrater til energi uden insulin. Bugspytkirtlen danner insulinen og min er stået af. Ingen insulin, ingen energi i kroppen. Det er vist sådan cirka sådan det hænger sammen. Mit behov for insulin er steget efter min sidste nedtur.

Jeg bliver ked af det når folk mener jeg skal tage mig sammen.
Jeg bliver ked af det når de mener jeg skal gå tidligere i seng.
Jeg bliver ked af det, når jeg skuffer andre, fordi jeg har været for langsom.
Jeg bliver ked af det, når alt det jeg gerne vil, ikke kan lade sig gøre fordi jeg ikke har den samme energi som før.
Jeg bliver ked af det, når jeg ikke bliver forstået.

I dag har jeg afleveret min lille vilde Sigurd i Kbh, hvor han skal på ferie hos sin far i 14 dage. Det bliver et tiltrængt pusterum for mig og jeg håber ikke at han kommer til at savne mig for meget.
Bedste har lige syet nye bukser til ham og han har været noget af det kæreste i dag. Både i de funky bukser og da han bad mig tage brillerne af, så han kunne kysse mig på øjnene. Til gengæld har jeg givet ham en lille overraskelse med i tasken...


3 kommentarer:

  1. Hej J! Først tak for stoffer, de ligger klar til at blive brugt! Dernæst ønsker jeg dig rigtig god bedring - og god - tiltrængt - week-end.
    Venligst Loppe.

    SvarSlet
  2. Jeg synes en egenomsorgsdag lyder rigigt fornuftigt. Pas på dig selv.

    SvarSlet
  3. Håber, Sigurd bli'r glad for sin overraskelse!! Han ser rigtig vakker ud i sine pang-orange bukser :-) Tak for i dag.

    SvarSlet