mandag den 19. juli 2010

Uhüre skrækindjagende skabninger

Min datter har de seneste dage været rimelig ræd omkring sengetid. Hun forklarede det med at hun havde set noget uhyggeligt på Disney Channel hjemme ved Bedste (herhjemme har vi ikke så eksotiske kanaler, eller jo, men vores fjernsyn er et storskraldsfund og jeg aner ikke hvordan man skal indstille tv-kanalerne, så vi undværer).
Tilbage til det uhyggelige; det var vistnok en pompyr. Da jeg spurgte til hvordan den så ud, så svarede hun at den havde toiletpapir om hovedet. Og resten af kroppen. Så holder Dinabarnet en laaang tænkepause og siger: "Aj, jeg er ikke helt sikker på at det var toiletpapir. Måske var det køkkenrulle.."

Vi bliver enige om at det nok var en mumie. Det er vist mest sådan nogle der går og vikler sig ind i toiletpapir. Eller køkkenrulle.

2 kommentarer:

  1. Ha ha haa!! Hun er altså god. Den slags uhyrlige pompøre ville jeg også være bange for!

    SvarSlet
  2. Jeg har vist Dinabarnet min tegning og spurgte om det var sådan en hun var bange for?
    Så smilede hun og sagde: "Mor, jeg er altså kommet mig over det der med mumier".
    (Så det er heller ikke en pompyr mere)
    Hun lærer sgu lidt for hurtigt.

    SvarSlet