tirsdag den 4. maj 2010

Weekend med loppemarked, kræmmermarked og genbrugsbutikker i Grenå

I bededagsferie var jeg på ferietur til Grenå med mine unger. Vi kom hjem med en bil fuld af godter.
På vej derop var vi i Ridehuset i Århus. Jeg synes det var rigtig spændende. Den lille vilde på 2 år, synes kun det var spændende at løbe væk.... Tænker at han syntes der var for lidt fodbold og for lidt biler. Han har endnu ikke fået øjnene op for retrostoffer, dimseri og blomster. Nå, men det har han god tid til at lære!


Her er lidt flere gode sager: En gammel tallerken (hvor den ca. 70-årige dame i butikken sagde at sådan en havde hun haft som barn), meget gammelt billedlotteri og meget gammel lampeskærm til væglampe. Allesammen 5-kroners fund! Tjek lige den pølsevogn på billedet! Det er altså fra før min tid. :-D
Her er lidt billeder fra nogle af de gamle børnebøger jeg fandt. Tornerose og guldlok fra halvtredserne. Jeg er helt på røven over de fabelagtige illustrationer! Jeg fandt en kæmpe bunke bøger på loppemarked. Vel vidende at jeg vist ikke havde penge nok med. Men de var så skønne, så da jeg havde fyldt favnen og spurgte hvad de kostede, sagde damen: "ja, de er godt nok lidt gamle og slidte. Hvad siger du til 35 kr?". Jeg sagde jatak, og følte mig som en tyv!

5 kommentarer:

  1. Sikke mange fine fund, jeg kan godt forstå du er glad selvom det altså er ret anstrengende at shoppe med løbske 2 årige på slæb. Det er aldrig lykkes for mig så hatten af for dig!

    SvarSlet
  2. Sikke nogle skønne ting du har fundet,de gamle børneting er rigtig fine!

    SvarSlet
  3. Herligt. Næste gang må du finde nogle bøger der apellerere til Sigurd;-)

    SvarSlet
  4. Jamen han blev skamt ikke glemt! Dem har jeg bare ikke taget billeder af endnu. :-)
    Til ham fandt jeg Min Onkel Harry (Lunke harry). Desuden en bog fra tredserne med titlen "Biler".

    SvarSlet
  5. Altså hvor heldig har Sigurd lov at være!!! Sin egen Lunke Harry-bog. Det må være fantastisk;-)

    SvarSlet