tirsdag den 25. maj 2010

Rutiner med en defekt hukommelse?


Min yngste på 2 trives ret godt med rutiner.
Alt skal altid være som der plejer. Og det kan jeg overhovedet ikke leve op til. Eller forstå. Jeg har da hørt det masser af gange, at rutiner er godt, især for små børn.
Men langt inde i sjælen trives jeg SÅ dårligt med rutiner. Jeg vil gerne gøre noget anderledes hver dag. Ikke nogen trædemølle til mig, tak.

Sikke nogle konflikter det kan give. I dag græd han hele vejen i cyklen på vej til vuggestue. Årsag? At hans søster var kravlet op i ladcyklen først og sat sig i venstre side, som åbenbart er hans plads? Det har jeg da aldrig skænket en tanke før. Vi prøvede at redde situationen ved at hun flyttede sig. Men ak, skaden var sket. Han var utrøstelig! Så nu har jeg vist lært det.

Jeg har også lært at han skal spise med samme ske hver dag til morgenmaden. Flere gange har jeg prøvet at give ham en anden ske, fordi den ske med båden på var beskidt. Så er helvede løs! Han græder og græder og kan slet ikke komme sig over det igen. Jeg har selvfølgelig prøvet at rette op, ved at skynde at vaske ske med båd på op. Men der er ikke noget at stille op. Så skal han ikke have noget morgenmad den dag! Det har jeg lært.
Der er heller ikke nogen der skal sidde på hans stol i køkkenet. Han kan umuligt koncentrere sig om at spise, hvis ikke vi sidder på de vante pladser.

Indtil videre er den mest effektive metode at få mig til at huske på alle "reglerne" ved at græde højt, inderligt og længe. Det er han heldigvis rigtig god til!

6 kommentarer:

  1. Uha det er svært at huske alle de hensyn dagligt! Kan du mon skrive dem op på en tavle, så du bliver mindet om dem til de forskellige dagligdagsting I laver?

    SvarSlet
  2. Jeg kender godt andre børn der har det sådan. Dem kan man hjælpe lidt ved hele tiden at fortælle hvad der nu ska´ ske men det er jo svært hvis men ikke selv ved det;-)

    SvarSlet
  3. Hej Onkel Anne og velkommen på min blog.

    I dag græd han så hele vejen til vuggestuen, fordi han ville sidde i den anden side. Nu troede han nemlig at højre side var hans plads, eftersom det var der han i første omgang var forvist til den anden dag.............

    Jeg kunne tapetsere mit hjem med lister over ting jeg skal huske! F.eks. at lukke hoveddøren inden jeg går på toilettet for åben dør. Forstår ikke hvordan man gentagne gange kan glemme det! :-)

    SvarSlet
  4. Ja, der nogle der er bedst til rutiner Junette, men jeg kan godt følge dig, det kan godt blive lidt trist med faste rutiner i hverdagen men din søn trives tydeligt vis bedst med det og så må det være sådan, det er jo ikke usundt på nogen måde.
    God Søndag. Michael

    SvarSlet
  5. Your style is very unique compared to other folks I've read stuff from. Thank you for posting when you have the opportunity, Guess I will just bookmark this site. zetaclear reviews zetaclear

    Here is my site ... zetaclear review

    SvarSlet
  6. This is a topic that is near to my heart.

    .. Thank you! Exactly where are your contact details though?
    http://zetaclearreviews-hq.blogspot.com zetaclear reviews

    Feel free to visit my weblog :: zetaclear review ()

    SvarSlet