torsdag den 13. maj 2010

Bukser på et pigebarn


Det pigebarn jeg har lavet er for det meste noget af det sødeste. Både af udseende og hendes gode hjerte og omsorg for andre er rørende.

Men hun er 5 år og så er der en uskreven regel om at bukser er no-go. Jeg har det bare sådan at når det er øs-sjask-regnvejr eller pissekoldt, så er hverken prinsesselang eller lårkort sagen. Dinabarn er fuldstændig uenig. Hun vil IKKE ligne en dreng, bare fordi det er vinter (i maj).
Hun ligner på ingen måder en dreng.
Jeg har virkelig anstrengt mig for at finde nogle bukser der kunne du til pigebarnet. Endelig fandt jeg de skønneste bukser som både er nuttede, pigede og med lidt rockabilly over sig. Yeah! De blev også godkendt at barnet selv inden køb.
Bukser blev indkøbt via nettet. Sendt fra den anden side af jorden. Jaja, det lyder mere eksklusivt og dyrt end det er, for porto fra eksotiske lande udenfor EU er rørende billig. (De sender nok deres pakker i medvind, mens vi i Danmark altid har modvind). At der heller ikke er moms på varer under bagatelgrænsen hjælper også lidt.
Hvad gør barnet så i dag, hvor hun har dem på for 2. gang? Hun klipper dem da i stykker! Ligesom hun gjorde med dem hun fik i fødselsdagsgave. For hevled, jeg bliver sur og spørger hvorfor hun gør det? "Fordi der ikke er prinsesser på", svarer hun. Nå, men så udstikker jeg den ultimative straf. Intet nyt tøj og ikke mere fjernsyn med prinsesser for i dag.
Så græder hun! Højt og længe og jeg får lidt ondt i hjertet. Går ind for at trøste hende og snakke om det. Finder ud af at hun ikke er ked af hullet i bukserne. Heller ikke, at hun nok ikke får noget nyt tøj (selvfølgelig får hun det for jeg kan jo ikke lade være, men fisme da slet ikke med prinsesser). Nej, hun er ked af at hun ikke må se mere fjernsyn i dag.
Jeg holder fast og siger at jeg er alt for sur til at give lov. Og at jeg nok vil være lidt sur i et stykke tid, dog kan sure mødre godt elske deres børn alligevel.
Det hele ender ret lykkeligt: Bedstemor tilbyder at hækle et kirsebær og lappe hullet med og Dinas sidste ord på dagen er, at hun elsker mig helt ned til jorden og helt op til Gud.

2 kommentarer:

  1. Åh altså børn. De er så kontante. Der er ikke langt fra tanke til handling. SÅ er det godt med en mor der er konsekvent - og en bedstemor der redder det hele en smule;-) Håber I bli´r lidt venenr igen i løbet af dagen.

    SvarSlet
  2. For hulen da!!! Kan GODT forstå du blev knotten! God pointe at sure mødre er i stand til at elske deres børn på trods.... og godt du er elsket så meget ;-)

    SvarSlet