mandag den 19. april 2010

Shane fan x 2

I lørdags hvor jeg var i Kbh for at aflevere min søn til sin far, havde jeg et par timer i Hovedstaden, før tog gik retur til provinsen.
Jeg havde hjemmefra planlagt butikker, der skulle tjekkes ud på Vesterbro.
Så kommer jeg forbi Københavns Byhistoriske Museum og sørme om der ikke er udstilling af Shane Brox, manden der har gjort det lovligt for os samlere, at samle på skrald.
Jeg glemmer alt om min ærinder og skynder mig derind! Aj, hvor er jeg bare endnu mere fan af Shane nu! Der var udstillet scenarier lavet med gammelt legetøj.
En af dem var et trafikuheld. Masser af biler og ramasjang i en pærevælling og med teksten "Er der nogen der mangler denne arm?"
Det får mig til at tænke på min lille søn, der også leger trafikuheld. Tømmer bøtter med perler, kasser med legoklodser, klipper spillekort til konfetti, så det alt sammen ligger på gulvet. Derefter tager han 2 store biler og kører rundt i det hele, så hele vores lejlighed ligner et virkeligt stort trafikuheld. Eller det der er vildere. F.eks. jordskælv på Richterskalaen.

Tilbage til Vesterbro og museum med et par stemningsbilleder derindefra:

I går er jeg syg og ligger i sengen det meste af dagen. Rimelig kedeligt at være sammen med sådan en syg mor, når man er en frisk Dina pige, der lige er blevet 5 år.
Pigebarnet opgiver at få noget fornuftigt ud af mig og siger: "Nu vil jeg lege Shanes Verden!" Så, går hun ind på hendes værelse og finder noget gammelt skrald (fredagsgufskrald), som hun har gemt til lige netop en dag som denne; Emballagen fra prinsesse-Kinder-æg, en Pringles chipsdåse, et sugerør fra McD. Desuden noget mønstret tape, en limstift og en tusch.
Pappet bliver til en dame, tape bliver en blomstret kjole, sugerør bliver til øjne og mund. Og den mest geniale detalje: den sølvfarvede kant på chipsdåsen bliver en lynlås på kjolen, som jo er meget oppe i tiden.

Kunstværket har jeg, den stolte mor, puttet i den fineste guldramme:

Close-up:

4 kommentarer:

  1. Som hun ligner sin mor med al den kreativitet:-) Dejligt at kunne underholde sig selv når mor ikke er disponibel;-)

    SvarSlet
  2. Der er vist noget med at det er sundt at kede sig? :-)

    SvarSlet
  3. Det er altså et rigtig flot billede! Jeg tror, det er sundt at kede sig - hvornår skulle man ellers have tid til at finde ud af man kan lave smukke skralde damer?!

    SvarSlet
  4. Hvor er det et fint billede :)
    Hun har helt klart arvet mors kreative evner :)

    Og så vil jeg gerne smittes, tak!

    SvarSlet