tirsdag den 6. april 2010

Life is Beautiful

I går var Dinabarn og jeg på den onde togtur til Kbh for at hente Sigurd hjem. Det var en kamp overhovedet at få pladsbilletter. Det tog vi så havde billetter til, blev aflyst. Og så står man der og er blandt flokken af passagerer til et totalt udsolgt tog, som skal stoppes ind i et andet totalt udsolgt tog.
Vi står så og venter i 40 minutter på næste tog og Dinabarn fryser! Og bliver mere og mere utålmodig og ked. Til sidst kan hun ikke vente mere. Heldigvis er der kun 3 minutter til toget skal ankomme og jeg tilbyder hende at ringe og skælde lidt ud og bede dem komme med et tog med det samme.
Hun kigger beundrende på mig, da jeg ringer og skælder togmanden ud og siger at nu har han bare at være der indenfor 3 minutter med et opvarmet tog.
Store øjne gjorde hun også da toget umiddelbart efter trillede ind på perronen.

Bagefter kom jeg i tanke om, at det var jo sådan den fantastiske far gjorde i filmen "Livet er smukt".
Sådan vil jeg være lidt mere. Gøre livet lidt lettere for mine børn, mens de er små. Være deres helt og beskytte dem med alle midler.

1 kommentar:

  1. Hvor er du sej! RIgtig godt tænkt med at skælde lidt ud over toget!

    SvarSlet