lørdag den 13. marts 2010

Det søde barn fra Sødeafrika

I dag var vi i lufthavnen for at modtage min veninde Anne, som har været langt væk for at hente hendes søn (nærmere bestemt Sødeafrika, landet hvor man henter søde børn). Det er vildt at have været vidne til. Jeg har fået 2 børn (som naturligvis gør mig til ekspert ;-) ), og jeg tror at det at blive forældre ved adoption indeholder langt flere følelser end man kan fatte.
Min graviditet var ikke 2 års ventetid. Jeg har ikke skulle være ked af at jeg ikke kunne blive gravid. Jeg har ikke skulle "godkendes" som forældre. Jeg har heller ikke brugt en masse penge på at få et barn (der har jeg så senere taget revence). Og jeg har i hvert fald ikke haft 50+ besøgende på barselsgangen, som alle havde behov for kleenex og som fejrede os med champagne og kager.
Det var så vildt da de kom gående mod glasruden, hvor vi alle stod og ventede. Jeg græd for vildt da jeg fik øjenkontakt med min Anne, der kom gående som mor! Det klæder hende SÅ godt. Drengen ser så tryg ud hos hende og tog modtagelsen i stiv arm. Glæder mig til at lære ham at kende og er glad for at have dem hjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar