tirsdag den 23. marts 2010

Random tegning 2 og Escher

På et deprimeret tidspunkt i mit liv mødte jeg nogle fantastiske mennesker. Manden lånte mig en bog med Eschers illustrationer, som man skal være et skarn for ikke at blive betaget af. Som mønsternørd er det ekstra interessant. Som på dette billede, hvor der ikke er noget "spildplads" i mønsteret. Alle elementer passer sammen som hånd i handske. Den er altså svær at regne ud!


Jeg elsker udfordringer og stillede mig selv den, at sådan et mønster ville jeg også lave. Altså sådan et hånd-i-handske mønster, hvor elementerne forestiller noget og som passer ind i hinanden. Det var sindssygt svært og jeg havde flere søvnløse nætter, brugte en masse madpapir og ternet papir, men det lykkedes og jeg var helt høj bagefter!
Dette mønster består af papegøjer, lyserøde og lilla fugle og grønne fladfisk. Min 2-årige bliver sindssygt glad i låget af at se på det og hviner "Andrea, Kylle!" Det er jeg ret stolt af! Jeg havde nemlig udvalgt dette mønster, da jeg engang var til jobsamtale som printdesigner hos Name It børnetøj. De udviste dog ikke samme begejstring for mine ting, som børn gør. Og det er på en måde lidt ærgerligt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar