tirsdag den 2. marts 2010

På tide med en update

Øv, det var slet ikke min mening at holde op med at blogge og det var slet ikke meningen der skulle gå 1½ år mellem indlæggene.
Men jeg har været massivt ramt af uheld, sygdom, død og ødelæggelse. Det lyder dramatisk, men det har det ikke været. Det har bare stille og roligt gået i den forkerte retning.
Jeg nævner i flæng: rygskade, massiv sygdom hos barn, overfald, depression som følge deraf, flytning, bopælssag i forbindelse med flytning af barn, langtidssygemelding pga stress og smerter, sagsbehandler from hell from Jobcenter Vejle, der var overbevist om at jeg bare fakede. For det er jo klart at man kæmper sig igennem en uddannelse med blod, sved og gode karakterer fordi man har ambitioner om overførselsindkomst. Og når man alligevel skal spise 3 mellemmåltider om dagen, så er der ikke noget alarmerende i at det er Ibumetin, vel?
Summasumarum, jeg opsøgte psykolog pga det massive pres jeg blev udsat for og fandt ud af at jeg lider at PTSD (post traumatisk stress disorder), som følge af en nærdødsoplevelse da jeg ved min datters fødsel, blev udsat for lægefejl. Som jeg har brugt 4½ på at prøve at fortrænge.
Denne diagnose ville sagsbehandler ikke godtage og henviste mig til egen læge, som i forvejen allerede havde godtaget den diagnose og sat mig i medicinsk behandling. Dette kunne min sagsbehandler ikke høre. Eller forstå. Og det er der på en måde ikke noget at sige til, for hun er virkelig dårlig til dansk!
Jeg kunne skrive til hende: "Jeg HAR været ved egen læge og læge er enig i psykologs diagnose."
Svaret der kom tilbage: "Du opsøge egne læge."
"Jamen jeg har været ved egen læge"
Copy-paste svar: "Du opsøge egne læge."
Sådan fortsatte dialogen, indtil hun stoppede mine sygedagpenge og henviste mig til kontanthjælp fordi hun vurderede at jeg ikke ville samarbejde? Som hun så fint skriver om mig: "hun er svært med at danse med, svært med at forstå". Hvis hun mener at jeg er dårlig til at danse, så har hun så evigt ret! Jeg er en elefant i en glasbutik på et dansegulv. Dumme mig, vidste bare ikke at det stod i jobbeskrivelsen for sygedagpengeberettigede, at man skal være god til at danse. Men der er så meget mig ikke forstå.

Anyway, det surrealistiske sagsforløb med sagsbehandler med selektiv forståelse, resulterede i indlæggelse en måned efter. Jeg var simpelthen løbet tør for energi. Jeg var så træt at man ikke fatter det. Samtidig med at jeg var meget tørstig. Skiftede for nemhedens skyld glas ud med 1-literskande.
Det viste sig så at jeg havde fået diabetes 1. Jeg var absolut intetanende om denne sygdom. Jeg har hørt om graviditetssukkersyge og gammelmandssukkersyge, som man på en måde selv er ude om, fordi man spiser forkert-agtigt. Dette er vist ikke helt rigtigt, men at folk har disse fordomme, er vist helt korrekt.
Nå, men min sukkersyge rammer hovedsageligt børn og unge. Jeg føler mig helt hjemme i den kategori, på trods af mine 34 år. :-)
Man kan desuden få sygdommen ved længere tids stressbelastning. Dette er dog ikke bevist, men selv er jeg overhovedet ikke i tvivl. Mit system er kortsluttet pga det pres jeg har været udsat for.

Det er sgu ikke i orden. Det er kraftstejleme ikke i orden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar