tirsdag den 30. marts 2010

"Har du overvejet læge"

Løbet tør forsyninger. Så var der ingen vej udenom i dag. Vi måtte ud og handle. Evt opsøge ny energi. Jeg havde planlagt en kort men genial rute. Forbi genbrugsbutik for at AFLEVERE (aftale med mig selv om at minimere antallet af ting, med mindst 3 pr dag), Fakta efter alt det kedelige og så en tur i farvehandel. For er der noget som gør mig glad, inspireret og fuld af energi, så er det en dosis farver. Så snupper jeg nogle farvekort og lader som om jeg seriøst vender tilbage for at købe.

Nå, men idéen om at gå en tur var ikke så let at få solgt til det barn som er stor nok til at gå selv. Blev mødt med vanlig begejstring "Øøøv, det gider jeg ikke, jeg må aldrig lege, hvorfor skal vi det?"
Jeg svarer enormt tumbet: "Fordi vi har godt af frisk luft".
Barn, der er stor nok til at gå selv og tænke hurtigt, svarer: "Vi kan da bare åbne vinduet!"

Jeg lokker med et og andet og afsted kommer vi. Lillebarn, som ikke er stor nok til at gå andre steder end i den forkerte retning, vil rigtig gerne gå selv! Og det er et problem:
1. havde tænkt mig at Lillebarn skulle sove middagslur i klapvognen
2. jeg har overhovedet slet ikke overskud til at gå i forkerte retninger i dag
Så det var opskriften på dagens første hysteriske (an)fald. Ja, lillebarn kaster sig ned på jorden. Hvis man skal være rigtig overbevisende, sørger man for at hovedet rammer noget hårdt på vej mod jorden, eller i det mindste rammer jorden.

1 time senere var der provianteret, et sovende barn og en farvehandel besøgt. Og jeg var overhovedet ikke friskere! Jeg var nærmest tæt på død. Men stadig med puls. Veninde foreslår besøg hos læge. Det skulle jeg aldrig have fulgt.
Der var 30 minutters ventetid og begge børn skulle selvfølgelig have diarré lige i dette tidsrum. Det store barn kunne dog selv gøre opmærksom på at toiletbesøg var nødvendig. Fæl lugt hænger i næsen efterfølgende. Og den bliver ved.  Og ved. Mindstebarnet kommer så kørende forbi mig med venteværelsets biler og jeg ser hvorfor den fæle lugt ikke går væk. Han er brun ned af begge bukseben!
Jeg som troede at vi lige skulle være væk i 10 minutter, har ikke lige husket ekstrableer. Eller ekstratøj!
Det viser sig at barn er smurt ind i lort fra navle tå ankler. Ja, der var også lort i støvlerne og strømperne.

Det med mig var hurtig overstået. Normale infektionstal. Bare en virus, som resten af byen.
Hjem vi går. Lillebarn får hysterisk anfald nummer 2, fordi han ikke må gå selv (i de forkerte retninger) iført bar røv og benvarmere.

Ren mor/barn symbiose er det dog i den stund hvor jeg laver mad til børnene og Lillebarn vil hjælpe med at dække bord og støvsuge krummer med håndstøvsuger under spisebordet. Den lækre unge!
Så ringer det på døren. Veninde skal aflevere lækker salat til mig. Mums!
Jeg er væk i ca. 45 sekunder. Måske 2 minutter.
Oppe i køkkenet er lillebarn væk. Jeg går efter støvsugerlyden (som er ret anstrengt!) og finder ham på storesøsterens værelse. Her har han støvsuget alt barbiedims og alle hønseringe op.

Er virkelig træt nu!
Men skal også lige have bestilt vaskemaskine og opvaskemaskine. Så ringer til Elgiganten. Her skal jeg taste 1, 2 eller 3. Jeg har lige købt en ny telefon med touchscreen. Den var rigtig rigtig billig! Nu ved jeg hvorfor. Man kan ikke taste 1,2 eller 3 eller noget som helst andet efter man har ringet op.
Manner, jeg er træt. Og måske også en smule mere syg end jeg startede med. Det føles sådan.

1 kommentar:

  1. Åh dit lille pus! Håber din aften har hjulpet lidt i den rigtige retning! ...Og tak for lån af computer!!

    SvarSlet