mandag den 22. marts 2010

Forelsket

Jeg er gået hen og blevet forelsket! Godt og grundigt forårsforelsket!
Starten har godt nok været svær. Meget sværere end jeg troede muligt. Og jeg har ikke været helt retfærdig, men jeg har gjort det så godt jeg kunne, med alt det jeg har haft at slås med samtidig.

Jeg har sommetider råbt af dig. Og du har skreget hjernen istykker på mig, når du ikke har fået din vilje eller når du ikke er blevet forstået.
Men jeg forstår dig nu. Jeg forstår alt hvad du siger og jeg forstår dit følsomme sind. Jeg ved hvor det og dine blå øjne kommer fra.

Jeg elsker dig. Elsker dine små arme der holder så fast om min hals når jeg putter dig. Elsker når du kommer og trykker dig ind til mig og siger "jeg er gattedreng" (skattedreng, for de fatsvage), elsker når du farer rundt men stopper op foran mig og siger "jeg løber!" og derefter fortsætter din færd, elsker når jeg står med værktøj og du på din sødeste måde siger "gerne hjælpe" og jeg elsker når du kommer med dine begejstrede udbrud når der er noget du genkender.

Her er min forårsforelskelse:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar