torsdag den 18. marts 2010

Bare jeg ikke bliver skudt

En skærende kontrast til det føromtalte prinsesseliv, er min tur på vaskeri.
Jeg har jo stadig ingen vaskemaskine, men har en deal med min ven Helligånden at tingene nok skal løse sig!
I dag måtte jeg så til det; en tur på vaskeri. Jaja, det er vel ikke så svært. Ikke for almindelige mennesker, men pga kroniske smerter, så er det ret svært for mig.

Når man kommer ind på vaskeriet lugter der meget kraftigt af røg. Det synes jeg er megaklamt. Især i forbindelse med vasketøj! Yikes! Bagest i lokalet, nede ved tørretumblerne står et par suspekt-udseende mænd og rister "noget" over sølvpapir. Så kommer der en tredje mand pakket ind i tabertøj (sort joggingsæt med hvide tribalistisk udseende applikationer) naturligvis med hættetrøje trukket så langt ned om hovedet as possible og med skuldrene trukket op om ørerne. Han har i øvrigt ikke vasketøj med. Han går ned til mændene og udveksler noget, hvorefter han lusker ud og derefter lusker ind i solcenteret på den anden side af gaden. Jeg observerer, at han glemmer at putte mønter i automaten inden han går ind i kabinen. Nå, det kommer han vel i tanke om når han står afklædt. Det har jeg prøvet en gang!
Der er ingen spor af folk med vasketøj, eller vasketøj whatsoever på vaskeriet. Der er frit valg på alle hylder, som man siger. Alle maskiner er ledige.
Man kan lissom lugte at der helt sikkert foregår en masse på dette vaskeri, men det er ikke tøjvask.
Nu sidder jeg her på café nede ad gaden og spekulerer på, hvordan jeg skal undgå at mine børns tøj kommer til at lugte af sjovtobak. Det ville ligesom sende et uheldigt signal. Jeg er også en lille smule bange for at blive skudt faktisk. Fik ligepludselig en masse tanker om narkoopgør og jegskalkommeefterdig. Du ved, sådan nogle historier som de viser i Nyhederne.
Stemningsbillede:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar